søndag den 6. maj 2012

Zen og kunsten at køre på cykel

Sidder med et glas rosé, har set en spændende etape af Giro´en og arbejdet i haven i solen, alle ungerne er hjemme og vi har grillet en vidunderlig kylling i den nye grill. Der er blevet kørt 207 km denne forlængede weekend, mere end hele april tilsammen.. og der har ikke været et fejlslag på hjertet, ikke bare et lille et! Life is good!

StjerneTour de Grindsted var f.. hårdt, efter en måneds stilstand, ja så hårdt, at vi næppe gør det igen. WAF´en er vist lidt lille lige nu, hun kom ellers ind som nummer 9 af 59 deltagende kvinder. Ganske hård vind gav uro i felterne.

Men, det gjorde godt for hjertet. Efter operationen har jeg haft uro i cirka en times tid hver dag, men siden jeg igen måtte sætte mig på cyklen i fredags har der som sagt ikke været ét fejlslag, ej heller med vin i glasset! Så pyt, jeg er med igen næste år. Og ellers har vi haft nogle dejlige småture både lørdag og søndag. Kors hvor er musklerne tomme for energi. Evnen til at restituere er noget der skal trænes!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Til lykke med det - dejligt at høre.
Jørgen