Sommerferien var en rigtig procentferie, først stigningsprocenter, så alkoholprocenter ;-)
Vi startede ferien, som skrevet tidligere, med en rask lille La Marmotten (dvs mig, Hanne var klogere) og derefter stod den på Mont Ventoux sammen med gode venner fra cykelklubben. Herefter kørte vi ned til familien i det lille byhus i sydfrankrig og en masse hygge på de lokale vingårde.
Vi havde aftalt at mødes med en række gode cykelvenner i Bedoin for at køre en tur på Mont Ventoux. Sjovt at komme fra alle hjørner af Europa, cykle en tur sammen, og så fortsætte alle vore egne vegne igen.. :-)
Dag et kørte Christian og jeg en opvarmingstur langs Gorges de la Nesque, en flot tur langs slugten Nesque.
Det blæste en anelse, mere herom senere, så på vej op igennem slugten var vores kondi bare helt i top. Auzun-Nesque er en 19 km lang opstigning, godt nok kun med beskedne 2% i gennemsnitlig stigning, men opad går det da, 431 hm.
Vi kørte turen op 54 minutter.. hvilket måske ikke lyder så meget, men det var med en enorm følelse af overskud. Tilbage, ned af, tog det 31 minutter, pænt mindre men hold da op hvor måtte der trædes. Væk var overskud og topkondi.. tænk at skulle konkle for at komme ned af!
Årsagen var naturligvis en sold blæst, som vi havde i ryggen op og på næsen ned af. Blæsten prægede desværre også Mont Ventoux, det stormede deroppe og det skaldede bjerg havde fået hue på, en kæmpe sky der lå henover.
Men selvfølgelig skulle vi da op. Stormen gjorde at motorcykler væltede og den bedre halvdel af Team Sol og Sommer måtte trække (nogle få skridt, 10 meter) rundt i et pas, fornuftigt nok.. ikke jeg, så mit forhjul var på vej sammen med cyklen og rytteren et forkert sted hen, men jeg fik den reddet ;-) og vi kom begge op
Fotografen glemte selve skiltet, men pyt, den er god nok ;-) Her kommer lige et par billeder mere:
Opkørslen til Ventoux fra Bedoin starter med 3-4 kilometre med begrændset stigning, men pludselig kommer skoven og så er det 11 kilometer ligeud ingen hårnålesving, blot op igennem skoven, med konstante 11% stigning, hvorefter man komme ud på det skaldede top og fortsætter så cirka 7 km med 7% stigning. De 7% er ok, men alt derover gør nas og 11% er altså hårdt. Bilfabrikkerne bruger den lige vej, med med den kontante stigning, til test af deres nye biler, og BMW lå da også og kørte frem og tilbage med en kamufleret bil.
For mange er Mont Ventoux et højdepunkt.. men jeg må indrømme at de 22 km for os "blot" var en god cykeltur. Lidt blaseret ja, men når man har kørt igennem Pyrenæerne tre gange og lige kommer fra Marmotten, ja så er Mont Ventou nok hård, men alligevel en kort cykeltur. Mon ikke det havde været lidt anderledes hvis toppen havde været fri og benene lidt mere sprøde? (La Marmotten kunne stadig mærkes)
Næste gang må jeg forsøge at blive medlem af klubben af idioter, nemlig dem det lykkes at køre op ad alle de tre veje til toppen, på én dag. Det er omkring de 5000 hm, og dermed på linie med Marmotten.. og så er det sgu slut med det blaserte! :-)
Men, flot var Ventoux nu og lidt spændende med stormen på toppen, og så selvfølgelig det aller bedste; det gode selskab af OCC´ere.
Resten af ferien stod cyklen stille og andre kræfter blev brugt. Men hyggen og selskabet var dælme i top! :-)
Vi startede ferien, som skrevet tidligere, med en rask lille La Marmotten (dvs mig, Hanne var klogere) og derefter stod den på Mont Ventoux sammen med gode venner fra cykelklubben. Herefter kørte vi ned til familien i det lille byhus i sydfrankrig og en masse hygge på de lokale vingårde.
Vi havde aftalt at mødes med en række gode cykelvenner i Bedoin for at køre en tur på Mont Ventoux. Sjovt at komme fra alle hjørner af Europa, cykle en tur sammen, og så fortsætte alle vore egne vegne igen.. :-)
Dag et kørte Christian og jeg en opvarmingstur langs Gorges de la Nesque, en flot tur langs slugten Nesque.
Det blæste en anelse, mere herom senere, så på vej op igennem slugten var vores kondi bare helt i top. Auzun-Nesque er en 19 km lang opstigning, godt nok kun med beskedne 2% i gennemsnitlig stigning, men opad går det da, 431 hm.
Årsagen var naturligvis en sold blæst, som vi havde i ryggen op og på næsen ned af. Blæsten prægede desværre også Mont Ventoux, det stormede deroppe og det skaldede bjerg havde fået hue på, en kæmpe sky der lå henover.
Fotografen glemte selve skiltet, men pyt, den er god nok ;-) Her kommer lige et par billeder mere:
Opkørslen til Ventoux fra Bedoin starter med 3-4 kilometre med begrændset stigning, men pludselig kommer skoven og så er det 11 kilometer ligeud ingen hårnålesving, blot op igennem skoven, med konstante 11% stigning, hvorefter man komme ud på det skaldede top og fortsætter så cirka 7 km med 7% stigning. De 7% er ok, men alt derover gør nas og 11% er altså hårdt. Bilfabrikkerne bruger den lige vej, med med den kontante stigning, til test af deres nye biler, og BMW lå da også og kørte frem og tilbage med en kamufleret bil.
For mange er Mont Ventoux et højdepunkt.. men jeg må indrømme at de 22 km for os "blot" var en god cykeltur. Lidt blaseret ja, men når man har kørt igennem Pyrenæerne tre gange og lige kommer fra Marmotten, ja så er Mont Ventou nok hård, men alligevel en kort cykeltur. Mon ikke det havde været lidt anderledes hvis toppen havde været fri og benene lidt mere sprøde? (La Marmotten kunne stadig mærkes)
Næste gang må jeg forsøge at blive medlem af klubben af idioter, nemlig dem det lykkes at køre op ad alle de tre veje til toppen, på én dag. Det er omkring de 5000 hm, og dermed på linie med Marmotten.. og så er det sgu slut med det blaserte! :-)
Men, flot var Ventoux nu og lidt spændende med stormen på toppen, og så selvfølgelig det aller bedste; det gode selskab af OCC´ere.
Resten af ferien stod cyklen stille og andre kræfter blev brugt. Men hyggen og selskabet var dælme i top! :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar