Sidder her med et stille glas og glæder mig til at det bliver nytårsaften. Huset er gjort rent og maden er klar til at stå og simre, gæsterne er på vej, det bliver fantastisk.
Traditionen tro, som det efterhånden er, havde vi en lille nytårskur-tur til formiddag, med bobler og kransekage i klubhuset kl 11:00. I år var vi 100, en pæn stigning fra de 80 sidste år. Dejligt at mærke der er liv i klubben og at folk vil hinanden!
Sådan har det også været med cyklingen i år, masser af godt selskab med gode venner fra klubben. Og alligevel har det været et lidt forunderligt år... en mellemår, føler jeg, selvom det bestemt ikke har været det.
Jeg fyldte 50 i år, og det var en fantastisk fest. Jeg havde besluttet mig på at det skulle være i haven, godt med grill og fadøl og holdes på en lørdag, så dem fra klubben der havde lyst, kunne slutte træningen af med solide fadøl og lidt at spise, her i Klampenborg. Og der kom mange, også kollegaer og familie, og på den måde blev det en aldeles fornøjelig dag. Et af mine gaveønsker var "Én flaske vin". Ikke to eller en kasse, bare én. Og mange havde lugtet ideen.. ideen er at folk bruger det samme kr på én flaske som de ellers ville have brugt på to-tre... og på den måde blev vinreolen fyldt op. Jeg talte at vi, med vore egne hjembragte vine, har en vin pr uge i 4,5 år. Af super kvalitet vel og mærke :-)
Det lykkedes mig aldrig at få vægten under kontrol i år.. tro fanden med så mange dejlige vine.. men alligevel fik vi os nogle fantastiske ture. Viggo lagde endnu en gang hus til en fantastisk uge i Pyrenæerne, og årets største resultat var NordJylland Rundt. 250 km med et snit på 33 km/t.. ikke fordi jeg trak meget, tvært om, men fordi jeg overlevede. Det var en stor stor oplevelse. Nok et af mine sportslige bedste præstationer, i al tid! Tak Finn og Allan!
Alligevel er det ikke blevet til et for alvor stort cykleår. Vi besluttede at holde ferie i Italien, uden cykel. Morfar var med og ungerne trængte til at føle sig i centrum. En dejlig ferie, og helt som den skulle være. Og sidst på året knækkede filmen helt. Arbejdet eksploderede og fanme om ikke jeg fik en diskospropaps, som medførte at fyssen nægtede mig at cykle... et par uger senere fik jeg også fjernet arret fra mit store cyklestyrt for et par år siden.. det gav lige et par uger mere uden cykel.
Det ses på statistikken:
Juli er hvad det er, men november og december er lousy. I alt blev det til 7.143 km.. hvilket er helt OK, men alligevel marginalt mindre end resultaterne de sidste fem år.. men det blev i hm alligevel som at køre fem gange op på Himalaya..
Derfor er det lidt et forunderligt år. Resultaterne er helt OK, og NordJyllandRundt noget af det største jeg har lavet, men det føles alligevel som lidt et mellemår.. og det er måske på grund af målene for 2017, som jeg har arbejdet med det meste af året.. for der bliver det nemlig rigtigt en tur op i Himalaya.
Slutningen af juli drager vi fem venner afsted til Himalaya i NordIndien. Vi skal cykle i 10 dage.. lidt som Coast-to-Coast, blot ikke med små hoteller og rosévin, men i telt og med linsesuppe. Vi kommer igennem de to højeste pas der kan køre biler i verdenen.. ja helt op i 5.600 moh. Det bliver så spændende (og lidt hårdt).. herudover er målet for første gange at komme over 8.000 km i 2017.. der skal altså trænes inden vi skal op i højden.
Turen er en 50-årsgave fra min elskede hustru og jeg glæder mig helt vildt!!! :-)
Traditionen tro, som det efterhånden er, havde vi en lille nytårskur-tur til formiddag, med bobler og kransekage i klubhuset kl 11:00. I år var vi 100, en pæn stigning fra de 80 sidste år. Dejligt at mærke der er liv i klubben og at folk vil hinanden!
Sådan har det også været med cyklingen i år, masser af godt selskab med gode venner fra klubben. Og alligevel har det været et lidt forunderligt år... en mellemår, føler jeg, selvom det bestemt ikke har været det.
Jeg fyldte 50 i år, og det var en fantastisk fest. Jeg havde besluttet mig på at det skulle være i haven, godt med grill og fadøl og holdes på en lørdag, så dem fra klubben der havde lyst, kunne slutte træningen af med solide fadøl og lidt at spise, her i Klampenborg. Og der kom mange, også kollegaer og familie, og på den måde blev det en aldeles fornøjelig dag. Et af mine gaveønsker var "Én flaske vin". Ikke to eller en kasse, bare én. Og mange havde lugtet ideen.. ideen er at folk bruger det samme kr på én flaske som de ellers ville have brugt på to-tre... og på den måde blev vinreolen fyldt op. Jeg talte at vi, med vore egne hjembragte vine, har en vin pr uge i 4,5 år. Af super kvalitet vel og mærke :-)
Det lykkedes mig aldrig at få vægten under kontrol i år.. tro fanden med så mange dejlige vine.. men alligevel fik vi os nogle fantastiske ture. Viggo lagde endnu en gang hus til en fantastisk uge i Pyrenæerne, og årets største resultat var NordJylland Rundt. 250 km med et snit på 33 km/t.. ikke fordi jeg trak meget, tvært om, men fordi jeg overlevede. Det var en stor stor oplevelse. Nok et af mine sportslige bedste præstationer, i al tid! Tak Finn og Allan!
Alligevel er det ikke blevet til et for alvor stort cykleår. Vi besluttede at holde ferie i Italien, uden cykel. Morfar var med og ungerne trængte til at føle sig i centrum. En dejlig ferie, og helt som den skulle være. Og sidst på året knækkede filmen helt. Arbejdet eksploderede og fanme om ikke jeg fik en diskospropaps, som medførte at fyssen nægtede mig at cykle... et par uger senere fik jeg også fjernet arret fra mit store cyklestyrt for et par år siden.. det gav lige et par uger mere uden cykel.
Det ses på statistikken:
Derfor er det lidt et forunderligt år. Resultaterne er helt OK, og NordJyllandRundt noget af det største jeg har lavet, men det føles alligevel som lidt et mellemår.. og det er måske på grund af målene for 2017, som jeg har arbejdet med det meste af året.. for der bliver det nemlig rigtigt en tur op i Himalaya.
Slutningen af juli drager vi fem venner afsted til Himalaya i NordIndien. Vi skal cykle i 10 dage.. lidt som Coast-to-Coast, blot ikke med små hoteller og rosévin, men i telt og med linsesuppe. Vi kommer igennem de to højeste pas der kan køre biler i verdenen.. ja helt op i 5.600 moh. Det bliver så spændende (og lidt hårdt).. herudover er målet for første gange at komme over 8.000 km i 2017.. der skal altså trænes inden vi skal op i højden.
Turen er en 50-årsgave fra min elskede hustru og jeg glæder mig helt vildt!!! :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar