fredag den 30. december 2016

Så er nytåret skudt ind

Jeg punkterede på fatbiken forleden.. heldigvis kun en lille siver, så ud over den blev tiltagende svær at træde, opdagede jeg det først rigtigt da jeg kom hjem.

Da fede slanger koster en formue, valgte jeg at lappe den. Så langt så godt.

Da dækket skulle på igen, pumpede jeg som sædvanligt op til højt tryk for at få dækket til at springe på plads. På en fatbike vil det sige 2 bar. Noget af kanten kom lige så stille på plads, men andet ikke. Normalt lukker man så lidt luft ud, smører kanten med sulfo og pumper op igen..  Nu skete der blot et eller andet, så jeg satte lige dækket til side, og glemte alt om den.

Klokken 4 om natte sagde det BANG.. altså som i RIGTIGT STORT BANG!!!  Vi faldt begge ud af sengen :-)  Ingen tvivl om at nytåret var skudt ind!

Dækket var hoppet af, og slangen eksploderet. !   Det er også sommetider sket på raceren, men her var altså meget mere luft at flytte.

Bugger.. måtte købe en ny slange.. den kostede fanme 130 kr hos cykelhandleren!

Da jeg i dag forsøgte at montere dækket igen, viste det sig at kanttråden på dækket var knækket. Og så kan dækket altså ikke sidde på fælgen. Manualen siger, kan jeg se, at dækket max må pumpes op til 1,5 bar under montering.


Bugger.. bugger .. bugger, et nyt tilsvarende dæk koster 750,-

Af skade bliver man klog, men sjældent rig !  :-)

Ingen kommentarer: