Og det var så det

Jeg bliver nødt til at erkende det ... cykelåret nærmer sig sin afslutning. Der er præcis en måned og 2 dage til masteropgaven skal afleveres, så min samvittighed forbyder mig at bruge lørdagene til cykling. Samtidig må jeg indrømme, at hjertet ikke kører helt fint, så det er godt jeg snart skal til kontrol igen. Så kombinationen af kraftværket der ikke kører helt smooth, og mine lektier gør, at det bliver småt med kilometre resten af året.

Lidt vil der naturligvis trille på, men ikke noget signifikant, så her er opgørelsen:

Februar havde jeg en tur med forkølelse og en uge på vinterferie, juli var vi 4 uger i USA, november en tur på sygehuset, og december... ja ikk?

Jeg troede at juni med Vätternrundan skulle blive den største måned, men det blev faktisk maj, hvor der var en hel del motionsløb, samt en tur til fest på Mols.. (det sikrede mig den absolutte førsteposition som familiens særling ;-) )

Af de øvrige måneder kan man se, at standarden hedder cirka 600 km, til lørdagstræning og pendling.

192 cykeldage ud af 294 mulige, det er 2 ud af 3 dage! Heraf er dog 65 alene transport til arbejde. Den gennemsnitlige dagtur ligger dog på 30 kilometre.