De sidste MPA krampetrækninger

Sidder her en sen mandag og funderer lidt. MPA-dimissionen i lørdags og den efterfølgende fest var en dejlig begivenhed, og ligger bagude, som en god markering af at et liv i to år med over 20 timers studier pr uge ved siden af arbejde og famillie er slut. Og det er dejligt. Men også lidt tomt... Det sidste halve år har føltes som en krig, og det føles mærkeligt at skulle prioritere andre normale ting igen.

Blev jeg klogere? Ja, helt sikkert. Var det det værd? Spørg min kone, for jeg er tilstrækkelig videbegærlig til at have nydt de mange forelæsninger. Det er hende der måttet passe biksen imedens. Hvad vil jeg bruge det til? Aner det ikke! Men mit åremål udløber lige om lidt, så jeg må hellere få mig fundet ud af det.

Arbejdet, som jeg ellers ikke skriver om, smeltede ned i sommers, og vi måtte sige farvel til mange kollegaer, der ville prøve noget andet. De efterlod sig tomrum, og jeg tog meget på mig, oven i studiet. Og, det var ualmindeligt udfordrende og sjovt! men hårdt!!

Sled det hjertet? Ja, det gjorde det.

Sidste sommer stoppede hjertet med at være uroligt efter sidste eksamen, så da jeg havde været oppe for sidste gang i torsdags, stoppede jeg med medicinen. Det gik jo så godt, at jeg var lige ved at blive flov over at have insisteret på at ville opereres relativt hurtigt. Efter to dage uden medicin kom urolighederne tilbage for fuld kraft i søndags, og har jeg været ved at gå i gulvet tidligere, så var jeg 3 gang så nær denne gang. OK, der er så en god grund til at blive opereret! Da jeg kom på arbejde i dag, var det ikke tilstrækkeligt stabiliseret endnu, så jeg vendte om, kørte hjem og gik i seng igen.

Asger skulle til tandlæge midt på eftermiddagen, så jeg hentede ham tidligt i fritidshjem. Det tog ikke mange øjeblikke, og resten af dagen hyggede vi os med at spille sammen på Wii. Se, det var dejligt! Uden tanke for noget der skulle gøres, læses eller skrives. Total afslapning og hygge. Uhm.. det tror jeg jeg vil dyrke mere de næste par måneder. Udover cykling, når hjertet er fixet, altså...