torsdag den 17. januar 2008

Doping

Har lige kontrolleret min medicin på dopinglisten, og den er ikke omfattet. Dvs den må jeg gerne tage. Det var noget andet med den forrige medicin, som jeg ikke kunne tåle. Selvom den absolut ikke virkede præstationsfremmende for mig, er den alligevel på listen.

Nu er jeg jo kun motionist, så det kunne kunne være lige meget. Og nok så vigtigt, er det jo kun i fysisk sportsudøvelse, at doping er forbudt. Ingen taler om hjerneaktivitet, så det er fuldt ud lovligt at tage præstationsfremmende midler til eksamen. Og det er jo det jeg gør. Har nemlig lige taget en lille hvid rund dims, og fiser til eksamen om et øjeblik.

Og, godt for det. Jeg fik netop medicinen for ikke at gå i gulvet til eksamen, og jeg kan allerede mærke adrenalinniveauet stige. Hjertet spiller med. Så regner vi bare med, at pillerne tager det.

Har i øvrigt fået tid til operation, 20-22. febr. hurra!!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Og så er dine læsere meget spændte på eksamensresultatet.
Mange hilsner fra en ivrig bloglæser.

Per L Johansen sagde ...

Og resultatet:

10!

Så der er meget tilfredstillende. Holdet fik gennemgående meget pæne karakterer.