mandag den 6. oktober 2008

Nada, Zil, nichts, nothing

Ikke så meget som et enkelt ekstraslag kom der, da jeg lå på bordet. Før jo, men under operationen nix! Så de lukkede pænt igen uden at fortage sig ydeligere. Det var ellers ikke fordi der ikke blev forsøgt. Nok strømpulser til at ligge en Eremitageløber ned, nok adrenalin til en Berlin maraton. Men stadig intet!

Nå, men fordelen er jo, at de så ej heller brændte og dermed ej heller kunne komme til at lave skader. Så egentlig er jeg lidt lettet og lidt skuffet på samme tid.

"Det er jo ikke dødeligt, siger vi, men der er jo en grund til at de går i gulvet, der ude i det just afholdte Eremitageløb" sagede lægen. Så lægens råd var så absolut at undgå de perioder med ekstraslag.

Det kan jeg så gøre på to måder, enten holde træningsniveauet højt oppe, eller geare ned. Jeg prøver det første først, for det ved jeg jo virker, hvorimod jeg er noget i tvivl mht det andet. Så nu må jeg ud og købe mig en træningsstand, så jeg også i disse mørke og kolde måneder kan holde træningskadancen.

Det ville jeg alligevel gerne gøre, nu har jeg undskyldningen. ;-)

Ingen kommentarer: