søndag den 28. juni 2009

Rapport fra en androide

Hvis du kender Windows Mobile, Microsofts bud på et operativsystem, ville du sikkert som mig sværge til SonyEricssons eller Nokias egne bud på operativsystemer, for det er jo en eklatant misforståelse at forsøge at indbygge Windows forvirrede dybe "menu"-system i en telefon. Når man så ovenikøbet har prøvet HTC udmærkede forsøg på at gøre overfladen lækker er man helt stået af. For lige under overfladen, dvs et eller to klik nede, vælter den forvirrende Windows rundt.

Det var derfor med stor spænding jeg ibrugtog HTC-Magic med Googles Android styresystem på. Hvad kan en søgemaskinefabrikant lave? og så HTC?

Nu har jeg brugt telefonen i en uge, og det er på tide med en status.

Rent hardwaremæssigt er det den mest avancerede telefon jeg endnu har stødt på, med berøringsfølsom skærm, 3G, Wifi, bluetooth, kompas (sic!), 3D-accelerometre og GPS. Det betyder, at telefonen altid ved hvor den er og hvordan den vender. Det ser man bedst i applikationen Google Starmaps, hvor man blot peger på en stjerne med telefonen og så kan få at vide hvilken stjerne det er! Og det virker! På den måde giver positionsbaserede tjenester pludselig mening. Fx har jeg en applikation, der snuser hvor jeg er henne, går på interenettet og henter seneste temperaturmåling og viser den i statusbaren. På den måde kender jeg altid temperaturen uden for. OG, det er rart for en cyklist. Med Google Places kan man søge fx benzinstationer i nærheden, og opslaget er ovenikøbet forsynet med et lille kompas-pil, så man ved hvilken vej man skal gå for at komme dertil.

Wifi er smart, fordi den selv skifter over, når den kan se et netværk den kender, og således sparer på 3G download via telefonnettet, men det er ikke uden en slange i paradiset. Det vender jeg tilbage til.

Den mest avancerede hardware plejer så også at borge for en kompliceret menu og anvendelse. Men sådan er Googles Android ikke. Menusystemet er helt fladt, hvilket betyder at alle programmer(hovedmenuer) ligger i en pærevælling. Det lyder uoverskueligt, men det er det egentligt ikke. På skærmen kan man fæstne et vilkårligt menupunkt, og således indrette skærmen præcist til eget brug, og der er hele tre skærme ved siden af hinanden. Den ene har jeg indrettet til musik, en anden(midtersiden) til telefoni, mail og kalender, og den sidste til cykling, med kort, ruter og speedometre. At skifte mellem den er blot et slag med fingeren på den berøringsfølsomme skærm. Androids markedplace indeholder et hav af specialprogrammer (alle kan uploade egenudvikling) og at installere et ekstra program er blot at klikke på det.

Og, så er det i mit tilfælde så smart, at der er både en exchange mail klient til arbejde og en Gmail-klient til min private mailkonto. Genialt.

Men, en slange er der i paradiset. Første dag startede jeg med at optage vores lørdagscykeltur, så jeg kunne tegne den på et kort, dvs at GPSen kørte uafbrudt. Telefonen løb tør for strøm efter 4 timer.... Det overraskede mig egentlig ikke, GPS er notorisk dyrt i strøm. OK, med sporadisk GPS brug (det der program der snuser til den udendørs temperatur tænder GPS hver halve time) kom jeg op på 11 timer... Men, nu er det sådan, at Google kender alle mobiltelefonmasternes placering, så uden GPS kender man faktisk placeringen blot fra telefonnettet med 500 meters nøjagtighed, og det er jo fint nok til langt det meste. Med GPS´en slukket kom levetiden op på 12 timer. En toggle på forsiden så jeg kunne slå Bluetooth til og fra, når jeg satte mig ind i bilen synes ikke at give så meget. Men, endelig fandt jeg strømtyven.. WIFI er enormt dyrt i strøm! Da jeg slog WIFI fra, kunne den holde sig mere end 32 timer... og det er alt OK. Blot skal man så have et mobilabonnement med godt med fri datadownload, for ideen er jo netop at man hele tiden er på.

En telefon der ikke kan holde strøm, fra man står op til man går i seng dur ikke, og den var nær dømt ude. Nu hvor strømtyven er fundet, er det den bedste telefon jeg nogen sinde har haft.

Så, HTC Magic med Google Android er absolut værd at anbefale. Den kan det hele, og det den ikke kan, kan downloades fra Android-Markets. Og så er den til at finde ud af! Blot skal du huske at tegne et godt data-abonnement!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

En fattig pensionist tænker på hvad prisen er på et sådant mobilabonnement. Abonnementet er ret så vigtig.
En fattigrøv

Unknown sagde ...

Det lyder meget som en direkte kopi af iPhonen. Det eneste jeg ikke er helt sikker på, er i iPhonen er kompasset. Tilgengæld findes der en applikation til iPhone der kan fortælle dig lidt om den bygning eller monument du står og ser på, hvis du tager et billede af genstanden.

og så er der lige en anden ting. Hvis de kan det samme, og den ene er en HTC på ryggen og iPhone, så er det da helt klart, hvilken du skal vælge i forhold til den såkaldte "street smartness" ;) Men det hænger sjovt nok også sammen med prisen på dimsen.

Per L Johansen sagde ...

@jakob: uden tvivl. Den måde hvorpå Apple har skruet sin brugergrænseflade sammen på, har heldigvis inspireret Google, da de skulle programmere Android.

Android er så lige et mulehår længere fremme, idet Google ikke har lavet alle mulige mærkværdige proprietære krumspring, som lukkede aftaler med mobiloperatørerne, der tvinger dig til dyre abonnementer, et lukket Itunes koncept (Android sluger hvad som helst i medieformater) og et lukket Marked hvor Apple styrer hvem der må uploade programmer og til hvilken pris.

Google: Don't be evil!

jaja, den kan diskuteres, for Android er spækket med Google SW, som Microsoft også har haft for vane med Windows, men Googles sw residerer på Android uden specielle rettigheder og kan uden videre erstattes af andre løsninger.

Unknown sagde ...

Hej Per

Tak for din kommentar til min anmeldelse om HTC Magic og Android, nu vil jeg så kvittere med en kommentar til din :-)

Jeg giver dig ret i meget af det du skriver. Men jeg er blevet lidt betænkelig ved Googles intentioner.

Vi ved at Google lever af information om os, brugerne. Med Android og den tætte tilknytning til Googles produkter, så hjælper vi faktisk Google med at identificere folk som ikke nødvendigvis er Google brugere (hvis man kan være det).

Eksemplet kan være:

Jeg har synkroniseret mine kontakter med mine Google kontakter (nu har Google telefonnumre på alle mine venner)

Jeg har indsat billede af dem (nu ved Google hvordan de ser ud).

Jag har forbundet mig med dem via Google Latitude (nu ved Google hvor de er).

Jeg har synkroniseret med mine firmakontakter (nu kan Google identificere hvor mine professionelle bekendtskaber er ansat).

Osv. Der er selvfølgelig lidt konspiration over det, men det er en interessant tanke at tænke på hvor meget information vi giver til Google i denne sammenhæng ift. hvordan de kan køre meget specifik segmentering i deres targeting.

Bare en konspiratorisk malurt fra en begejstret Android :-)