søndag den 15. november 2009

For megen regn giver ømme ben

Var oktober regnfuld, så har november da ikke stået tilbage indtil nu. Efter vi er gået over til MTB, er det kun blevet til 124 km for denne måned, og der er jo alt alt for lidt.. Det trækker bare ikke rigtigt, når regnen vælter ned. Det går ikke, for så når jeg jo ikke de 7000 km, jeg efterhånden har sat mig som mål for 2009.

Nå men, lørdagsturen med OCC er jo i særklasse fredet og køres uanset vejret. Men rent faktisk var vejret godt i går, så den gik over stok og sten med det hurtige teknik hold. 51 km blev det til, men sammenlignes med racer kan det ikke, for knæhøj mudder fedtet som sæbe, stejle bakker og rødder og sten krævet noget helt andet af rytteren.

Så spørg lige om mine ben er ømme? Jo, derfor er jeg ej heller på cyklen i dag, selvom vejret måske er det bedste i november indtil nu! Men så kan man jo pudse cykler og læse søndagsaviserne ;-)

Næste søndag står den på Slushcup i Hareskoven... og Hareskoven er jo en mose, så i løbet af ugen har jeg hørt rygter om 50 cm dybe plørespor derude.. puha... Videoen her, som jeg har fundet på youtube, er taget på en hel anden årstid... faktisk har jeg aldrig oplevet Hareskoven så tør!

Ingen kommentarer: