Store bakker og små ben

Sidste år ville jeg have deltaget i nogle enkelte løb i SlushCup serien, men det passede bare aldrig rigtigt! Så, i år tog jeg skridtet, at tilmelde mig hele serien på forhånd.. så er det ligesom lidt nemmere at finde motivationen. Og det slog da heller ikke fejl; ej heller denne weekend passede det rigtig med at køre SlushCup. Først årsfest om fredagen på arbejdet, så lige 50 km i skoven på MTB lørdag formiddag, efterfulgt af på en god vin og en ekstrem lækker champagne lørdag aften i gode venners lag.

Passende eller ej, køres skulle der.

Ruten lå på den skaldede bjerg Herstedhøje, tre runder med to-tre opkørsler på hver runde. Ikke teknisk svært bare hårdt, altså hård forstået som ond.. mean, man! Og når man så har små ben! Selv det jeg kunne køre op ad under testen forrige søndag måtte jeg trække op ad i dag.

Meen, det gik mig bedre end normalt når jeg kører MTB løb. Normalt er de eneste bag mig, dem der har punkteret, smadret gearet eller på anden måde konkurrerer med mig om at lave den mest tåbelige opvarmning i dagene op til løbet. Idag skulle jeg ikke gå sukkerkold, som jeg ellers plejer med MTB på andendagen. Havregryn til morgenmad for første gang i mit liv (smagte egentligt ok), en energibar inden løbet og to bananer undervejs, altsammen for skaldede 16 km! ;-) og sukkerkold gik jeg ej heller, faktisk opnåede jeg en plads 286 ud af 332 startende. Læg dertil til, at alle regerende mestre, både nuværende og tidligere, såvel M som K også stillede op i klassen... ja så er jeg sgu ikke så utilfreds.

Benene er ihvertfal godt brugte nu.