Sidste kapitel om Nordhavnsvejen

I morgen, torsdag aften, eksproprierer Borgerrepræsentationen vores hus, hvis alt går vel. Så er det slut med hovedpinen, for min skyld kan de asfaltere det hele.

Det er ærgeligt, at det lille gule hus med tårnet skal rykkes ned. Det er et stykke Københavner historie der forsvinder. Jeg tror de fleste kender det. I hvert fald er der mange der udbyder "nå, det med tårnet?" når vi forklarer hvor vi bor.

Vi skal først være ude til maj næste år, men mange kræfter og søndage (der kunne have været brugt til cykling) er gået med at finde et nyt hjem. Efter små 14 år på hhv Åboulevarden og Strandvænget er vi denne gang gået efter et hus uden trafikstøj. Og, når man sårn for alvor lytter efter, er der faktisk trafikstøj over det meste af Danmark. Nå ja, måske kan man finde et par steder på Lolland, men da kravet samtidigt har været at knægten ikke skulle skifte skole, måtte vi jo blive i nærheden af København... og så har det ikke været let.

Men, løsningen er fundet! Pr nytår flytter vi til Klampenborg, og for første gang siden vi kom hjem fra Tyskland flytter vi ind i noget (næsten) nyt, nemlig et et-planshus fra 1988(tilbygget i 1998). Kemisk renset for stuk, paneler og andre dejlige ting, men stadigt med højt til loftet. Til gengæld er der ingen træk, utætte lofter og kolde stuer. Og, så er der kun få meter til en god MTB-tur i Dyrehaven.

Nå ja, lidt støj er der nu nok, for det ligger også lige op af Bakken, men glade mennesker er nu bedre end bildæk på asfalt.