Kære Alle
I dag har Hanne holdt fri, så vi har haft en bil med chauffør på, og kørt et godt stykke ud på landet til en nationalpark, ja egentlig var det en Zoo i to dele, en noget slidt klassisk have og noget ala Knuthenborg, hvor man i busser kører ind i store frie arealer, hvor dyrene kan gå vildt rundt. Her stod bl.a to tigere på vejen foran bussen og sloges om hvem der var smukkest.Det kunne sikkert have blevet til tigerfedt, hvis ikke bussen var nødt til at skubbe til dem for at komme videre.
Der er ellers mennesker over alt, og de er meget søde. Trafikken er et stort kaos, med knallerter (gerne med en hel familie på), motoriserede rickshaws, biler,busser og lastbiler. Ingen striber på vejene, så det er ind og ud med hornet i bund hele tiden. På en tresporet vej ind mod byen, var de to ydre spor jævntligt spærret med et rækværk, uden øjensynlig grund, men en masse kø gav det. Chafføren sagde, at det var for at sænke hastigheden, så folk kunne gå over vejen uden at blive kørt ned. Man skulle ellers synes, at de mange lastbiler der kun er godkendt til max 40 km/t skulle kunne holde trafikken i skak. Men på intet tidspunkt har vi følt os usikre i forhold til menneskerne her. Ingen trafikuheld set, og dét er et under, og ej heller haft fornemmelse af lommetyve. Men, hvor de sviner... skrald og plastik ligger overalt! Og så går der køer på gaden. Vi så en ko, der længe stod og kiggede længselsfuldt på en grønthandler.. lige forfra kunne den ikke komme, for købmanden havde øje på den... lidt efter listede den om til siden af butikken og prøvede på at få hovedet ned i en kasse med salat fra siden, uden at købmanden så den. Den viste uden tvivl godt, at den ikke måtte, den lyste langt væk af dårlig samvittighed. Men, købmanden havde set knibtangsmanøvren, og gik et skridt hen mod koen, hvorefter den opgav og luntede væk. Den manglede eller kun 5 cm i at havde fået den bedste lækkerbidsken i hele dens liv. På vejen hjem bad vi chafføren om at køre os til et varehus og til en restaurent. Det blev noget lovligt fint noget, han er jo vant til at køre rundt med fine mennesker, men da Asger så gerne ville klippes, var han lidt mere på den... han kørte os hen til en lille barbersalon i et fattigt men meget normalt kvarter. Han beklagede, men kendte altså ikke andre, end den han selv brugte. Helt i orden, det var præcist det vi gerne ville! Og her blev Asger klippet rigtigt flot, til den rørelige sum af 35 indiske rupier, hvilket svarer til cirka 4 kroner.
I øvrigt, så ryster de også på hovedet her, når de mener ja, ligesom i Bulgarien. Det er lidt forvirrende, for det kan også betyde: Tjo måske... Så først tror man de siger nej, og bagefter er man lidt i tvivl, om man fik et måske eller et ja ;-)
I dag har Hanne holdt fri, så vi har haft en bil med chauffør på, og kørt et godt stykke ud på landet til en nationalpark, ja egentlig var det en Zoo i to dele, en noget slidt klassisk have og noget ala Knuthenborg, hvor man i busser kører ind i store frie arealer, hvor dyrene kan gå vildt rundt. Her stod bl.a to tigere på vejen foran bussen og sloges om hvem der var smukkest.Det kunne sikkert have blevet til tigerfedt, hvis ikke bussen var nødt til at skubbe til dem for at komme videre.
Der er ellers mennesker over alt, og de er meget søde. Trafikken er et stort kaos, med knallerter (gerne med en hel familie på), motoriserede rickshaws, biler,busser og lastbiler. Ingen striber på vejene, så det er ind og ud med hornet i bund hele tiden. På en tresporet vej ind mod byen, var de to ydre spor jævntligt spærret med et rækværk, uden øjensynlig grund, men en masse kø gav det. Chafføren sagde, at det var for at sænke hastigheden, så folk kunne gå over vejen uden at blive kørt ned. Man skulle ellers synes, at de mange lastbiler der kun er godkendt til max 40 km/t skulle kunne holde trafikken i skak. Men på intet tidspunkt har vi følt os usikre i forhold til menneskerne her. Ingen trafikuheld set, og dét er et under, og ej heller haft fornemmelse af lommetyve. Men, hvor de sviner... skrald og plastik ligger overalt! Og så går der køer på gaden. Vi så en ko, der længe stod og kiggede længselsfuldt på en grønthandler.. lige forfra kunne den ikke komme, for købmanden havde øje på den... lidt efter listede den om til siden af butikken og prøvede på at få hovedet ned i en kasse med salat fra siden, uden at købmanden så den. Den viste uden tvivl godt, at den ikke måtte, den lyste langt væk af dårlig samvittighed. Men, købmanden havde set knibtangsmanøvren, og gik et skridt hen mod koen, hvorefter den opgav og luntede væk. Den manglede eller kun 5 cm i at havde fået den bedste lækkerbidsken i hele dens liv. På vejen hjem bad vi chafføren om at køre os til et varehus og til en restaurent. Det blev noget lovligt fint noget, han er jo vant til at køre rundt med fine mennesker, men da Asger så gerne ville klippes, var han lidt mere på den... han kørte os hen til en lille barbersalon i et fattigt men meget normalt kvarter. Han beklagede, men kendte altså ikke andre, end den han selv brugte. Helt i orden, det var præcist det vi gerne ville! Og her blev Asger klippet rigtigt flot, til den rørelige sum af 35 indiske rupier, hvilket svarer til cirka 4 kroner.
I øvrigt, så ryster de også på hovedet her, når de mener ja, ligesom i Bulgarien. Det er lidt forvirrende, for det kan også betyde: Tjo måske... Så først tror man de siger nej, og bagefter er man lidt i tvivl, om man fik et måske eller et ja ;-)
mvhPer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar