mandag den 12. marts 2012

Årets første racertur

Uha, sagde raceren. Den blev helt forskrækket, da den blev hevet ned fra væggen.

Nu er 9-hoildstræningen startet igen. Lidt som tyvstart for vi har endnu ikke haft sæsonskifte,  men fra min egen erfaring sidste år, ved jeg, hvor hårdt det er at komme i gang igen, hvis man har ligget stille hele vinteren. Så derfor blev Team Recovery pudset af og fundet frem igen, denne søndag i marts, så ryttere der har givet deres cykel flere klap end tæsk vinteren over, kan blive vant til at sidde på en cykel igen. Det er lidt svært at få noget ud af en 75 km tur med intervaller, når 50 km ro og mag er nok, til at man er ved at falde af cyklen.

Evnen til at køre kilometre er en ren enzymatisk proces i benene. Musklerne omstiller sig lynhurtigt, så med en lille smule vedholdenhed er alle parate til sæsonstarten om tre uger.

Og, så hjælper det jo, når første gang er i høj solskin og næsten ingen vind. Det lokker husarene af folden.

PS: nej jeg er i ok form denne gang, men træneren ofrer sig gerne med en cykeltur.. men det kan dog mærkes, at vægten ikke helt ligger på samme sted som da raceren blev pakket væk.

Ingen kommentarer: