søndag den 9. december 2012

Man lærer hver dag

Lørdagens tur til St Dyrehave, blev af forskellige gunde ganske udfordrende. Det var frostvejr og der lå 10-15 cm sne, men nedenunder sneen var den bløde skovbund næsten lige så mudret som altid.

En ting er at køre med bind for øjnene, ja sådan virker sneen, når den dækker rødder, sten og mudderhuller, det kan man klare med balance og teknik. Noget ganske andet er den mudder der kastes op på cyklen, og øjeblikkeligt fryser til store kager, på hjul, stel og i gearet.

Jeg prøvede at sparke lidt af det af, men ramte ventilen, som så brækkede af, psssssstttttt.... Altså endnu en på lærdommen. Cykler er delikat materiale, man sparker ikke på dem ;-)

Hjertet kørete sådan set ok, men i alt for højt tempo. Og vi ved jo at pulsen stiger når kroppen er udsat.. Nej, jeg havde ikke været til julefrokost. Tømmermænd kunne ellers godt have givet den effekt. Nej, jeg havde ikke trænet røven ud af bukserne i dagene op til...  Svaret kom dog senere på dagen, hvor jeg måtte gå i seng med 39,4.. der var en sygdom i spil.  Hvad ved jeg ikke, for her, dagen efter er jeg, om ikke supermand, så dog feberfri!

Dejligt var det nu ude i den snedækkede skov!

Ingen kommentarer: