torsdag den 3. oktober 2013

De lange skyggers aften

Solen går på hæld, skyggerne bliver lange og temperaturerne lave.
Tirsdag og torsdags cykelture i denne uge har bestemt ikke haft samme temperatur som sidste uge i Sydfrankrig. Jeg skal lige vende mig til at få vintertøjet på.. Der er godt nok blevet klapret tænder. 

I tirsdags var vi en lille flok fra C2C holdet med, og nu skulle man måske tro at der ville være stål i benene, men det var langtfra tilfældet.. Der var dømt karamelbløde ryttere i stedet. Kroppene er simpelthen slidte. Jeg synes egentlig jeg sad med overskud, men var rent faktisk af cyklen et par gange, for at se om hjulene gik i mod ;-). Ak ja..

Her til aften gik det bedre, jeg begynder igen at have styrke specielt når det går opad. Og det fik jeg glæde af, for der blæste en strid pelikan fra syd. Så medens vi kørte ud nordpå gik det fint, men kors hvor skulle der knokles hjem ad Strandvejen. Det er vist første gang jeg på flad ligeud vej har siddet med en puls helt oppe i det røde felt og så kun præsteret 24 km/t.

Så nu har vi igen en træt cykelrytter ;-) 

Ingen kommentarer: