"Det autonome nervesystem regulerer kroppens indre funktioner både under hvile og aktivitet. Det regulerer funktioner som f.eks. hjertets aktivitet, muskulaturen i tarmen og kroppens kirtler, og fungerer automatisk, uden at man selv bevidst kan kontrollere det."
javel ja.... lyder rimeligt. Mit hjerte unddrager sig tankens magt, og gør præcis hvad den vil. Lidt lige som når de autome flytter ind! Den rumsterer og gør væsen af sig.
Den har drillet hele august måned, og når jeg var ude og cykle skulle den lige have 20 minutters tæsk, før den holdt op med at danse i 3/4 takt, og trak på alle cylindre.
Egentlig skulle jeg jo også til kontrol tre måneder efter operationen, men med strejken i sundhedssystemet, var det røget på gulvet. Derfor tog jeg mig endelig sammen forrige uge, og spurgte, om ikke snart det var på tide at få kigget lidt på det igen... og bedst som lægerne sagde, jo, lad os finde en tid.. har hjertet kørt fiiiint. Sgide autonomt! Mine uregelmæssigheder er uregelmæssige!
Men, nu har jeg luret den autonome alien, har jeg. August havde jeg pisse travlt på arbejde og fik ikke cyklet så meget, og fik ballade. I forrige uge og ugen før den, har jeg trænet pænt, og jeg fik ro.
I denne uge er det ikke blevet til så meget træning siden tirsdags, og i dag slog hjertet så til igen på træningen, og dansede 3/4-dels wienervals. Læren er, at hvis jeg træner hver 2.-3. dag, så kører alt pænt, men hvis jeg holder 4 dages pause, starter uregelmæssighederne igen. Efter 20 minutter højintensitet slår alle 4 cylindre til igen, og det er jo godt nok, men bagefter har jeg lige så ondt i hjertet som i benene. Hvilket efter nærmere eftertanke måske betyder at det trods alt ikke er en alien, der gemmer sig derinde, men blot en muskel.
Efter nu at have prøvet begge tilstande i samme uge, er der ingen tvivl. Medicinen hedder: Træning, træning, træning.
Rart at have en undskyldning ;-)
PS: Som skrevet et par gang på det sidste, er konditionen i top i øjeblikket. På dagens fornøjelsestur med konen, kæresten og elskerinden, alias den bedre halvdel af Team Sol og Sommer samt min cykel (vælg selv) fløj vi op af alle bakkerne og ud igennem landskabet, til den store guldmedallie. En enkelt wannabi prøvede at overhale os, men måtte slippe da vejen begyndte at gå svagt op ad, og hastigheden stadig lå på 40 km/t. Frygtede lidt, at Hanne også måtte slippe, men nej du, også her er formen i top! Sådan nød vi en tur rundt på Nordsjælland i solskin, medens Asger sad hjemme og spillede World of Warcraft... ravneforældre
Ingen kommentarer:
Send en kommentar