Sommer med Sol og Cykling

Team Sol og Sommer holdt i år ferie med cykel, og familie of-course, så som som mange af de andre på motorvejen kørte vi med cykler på taget. Først en uge i Alsace, og derefter en uge omkring Mont Blanc.

Håbet var, at få set Tour de France feltet en enkelt dag, at få trillet nogle tidlig morgenture inden der kom for meget liv i ungerne, samt at køre op over Skt Bernharts-passet.

Vi fangede TdF ved foden af den sidste nedkørsel i Vogeserne 10 km udenfor Colmar. Hanne havde advaret mig om det var en masse ventetid for en meget hurtig forbikørsel af nogle ryttere som man dårligt ville nå at se. Og sådan var det da også, men hele setuppet omkring løbet var imponerende. Reklamekaravenen kørte mindst en time, og da feltet endelig begyndte at nærme sig, blev det annonceret af de ti helikoptere der svævede over feltet og udbryderne hele tiden. En eller to holdt sig højt oppe for at kunne transmittere kamerabillederne fra motorcyklerne rundt om rytterne. På den måde kunne vi tydeligt se, hvor feltet var, selvom der var en hel skov og to bjerge mellem os og rytterne. Langs hele vejen stod der tilskuere, det må være en fantastisk oplevelse at køre. Vejret var dog knapt så fantastisk.. hele dagen regnede det og Armstrong kaldte det den koldeste etape nogensinde. For vores eget vedkommende var vi glade for, at der også fra reklamekaravanen blev solgt paraplyer, ellers var vi drunknet. Senere i Alperne kom vi til at køre et par pas i bil, som TdF også havde kørt. Byerne omkring var fantastisk udsmykkede, det er en kæmpe folkefest.

Morgenturen den første uge gik rigtigt godt, for i Alsace fandt jeg en lille perle af en god morgenrundtur på 35 km op i Vogeserne, dvs 800hm op på den første halvdel og 800 hm ned på den sidste. Størstedelen af højdemetrene faldt på de første 7 km, så det var en hård nyser at starte på hver dag. Når de første indledende stigninger var overvundet, kunne vi nyde det lidt mere åbne landskab omkring den højeste landsby i Vogeserne. Svogeren stødte til og kørte med to dage. Uhm den nedkørsel var det hele værd, 15 km uafbrudt nedkørsel med gode brede sving...

Anden uge i Alperne omkring Chamonix var lidt anderledes. De snævre dale presser trafikken sammen på de små, men yderst stejle veje, så det blev mest nogle småture, men de var såmend også heftige nok. På Skt Bernharts passet tog vi kun de sidste 5 km, efter tunnellen var kørt fra, så lastbilerne var væk. Snyd? Ja, men det var nu hårdt nok. Stigningsprocenten lå mellem 7% og 12% og dét i den tynde luft i 2400 meters højde. Jeg måtte stoppe tre gange for at få vejret. Skal jeg nogensinde køre Ventoux skal der høvles nogle kilo af!Grænsen i Skt. Bernard passet

Men bortset fra den første dag ved Colmar passede ferien med vores team navn: Sol og Sommer! Som altid dejligt når vi er sammen!