søndag den 10. oktober 2010

Det fjerde kontinent

Så fik vi det fjerde kontinent med, i form af et besøg i Botswana


Get Your Own MapView Larger Map

Botswana er et interessant land at besøge, ihvertfal for en blegfiset nordboer. Botswana har en af de hurtigst voksende økonomier og er politisk set ganske velfungerende. Så selvom vi til tider følte os som den eneste neger i brugsen i Hvide Sande, bare med omvendt fortegn, vi vi helt trygge. Underligt og til eftertanke er det også, at her er de vilde dyr dem, vi andre skal i zoologisk have for at se. Aberne løber fx frit omkring, som fx her i hotellets have.

OG sådan er mange ting anderledes. Alle folk er så pæne i tøjet, at almindelige danskere virker som laseroner, og selvom temperaturen var jævnt over 30 grader var det kun mig der bar shorts. Og det der med at gå ind på et apotek ude på landet, for at købe solcreme...fnis!

På det mere infrastrukturelle plan: Taxa er der næsten ingen af, til gengæld er der et stort antal pirattaxaer. Dem vi tog var anbefalet af hotellet og kørte til helt faste priser. Men det betød så også, at der kunne være lang ventetid, for hvis de lige havde en anden tur, ja så kunne der jo godt gå lang tid inden de kom. Busserne i hovedstaden Gaborone, er minibusser, rugbrødder, hvor man lige kan klemme 14 ind. De kører i faste ruter, men først når de er fulde. I myldretiden hele tiden, lige efter hinanden, men udenfor myldretiden kan der godt gå timer mellem. Så at stille sig op ved busstoppestedet kan være en tålmodighedskrævende affære. Og sådan er det i øvrigt med mange ting, man hænger sig ikke helt i en klokkestreng.

Medens vi ventede på flyet hjem, lejede vi en bil og kørte en tur langt ud på landet. Alle kører hensynsfuldt, og gudskelov for det, for det krævet sit at vende sig til at køre i den forkerte side af vejen, men geder, køer, muldyr, heste og aber løber frit rundt, så dem må man sno sig omkring. Men vejene er meget bedre end i Bulgarien, ja faktisk det meste fungerer bedre end Bulgarien.

Vi var forbi en game-reserve (dvs en mini nationalpark) hvor vi så Impalaer(antiloper), strudse, en flodhest (dvs øjene og ørerne, den sad ude i en sø, Geparder samt Giraffer (de er godt store, nar man ser dem i det fri). Men elefanter, Zebraer og løver har vi til gode. Men bare vent, jeg tror Afrika går i blodet på en.

Ingen kommentarer: