søndag den 17. oktober 2010

MTB night ride

Så fik vi prøvet det af, at fræse rundt på skovstierne i bulder mørke med lys på. Man tænker lige umiddelbart på, at det er godt forsikringsselskabet ikke ved hvad man har gang i. :-) Men med tilstrækkeligt lys på, går det nu godt nok...
Vi startede klokken 17:00 og kørte en runde i Geels skov. Klokken 18:00, da vi skulle ud på anden runde var det blevet lygteføringstid, og så droppede folk lige så stille fra, i samklang mellem mørkets frembrud og deres cykellygtes formåen. Lys nok, i en mørk grandskov med masser af rødder og 25 km/t, er MEGET lys. Det gik fint nok, men jeg er glad for, at jeg har endnu en lygte undervejs

Sjovt var det, og en hel anden oplevelse. Og, vi var bestemt ikke alene. I takt med at de nødvendige lygter kommer ned i en pris der kan betales, kommer der flere og flere i skoven om aftenen. Og sådan må det være i et land, der ligger så nordligt som Danmark. Hvornår skulle man ellers træne?

Ingen kommentarer: