søndag den 31. oktober 2010

En elevator med diarre

Der er mange forskelle mellem landevejscykling og MTB, og mudderet er kun en lille del af det.

Selvom landevejscykling bestemt har sine styrker, har vi alligevel set en række MTB-ryttere ankomme stærkt på landevejen. Den kvindelige danske MTB-mester vandt således i år ubesværet såvel DM i linieløb som enkeltstart.. uden rigtigt at have prøvet noget af det før. Og tilsvarende har vi set Kyllingen og Jakob Fuglsang mfl  træde ind i spidsen af de professionelles rækker, når de ramte asfalten.

Og hvorfor?

Tja en af grundene er nok at en MTB tur med tryk på, er en gevaldig stabel interval træning. Figuren her viser min hastighed markeret med blåt og min puls, markeret med rødt. Som det ses, opfører begge sig som en elevator med diarre de første seks kilometre, hvorefter der bare ligges et jævnt højt niveau de efterfølgende 12 km.

Først en rundtur i Geels, og så en tonsertur lang Lyngbyvejen hjem. Sjovt at der er så stor forskel i hjerterytmen. Ingen tvivl om at hvis det er intervaltræning der giver styrken (og det påstår de jo) er giver turen i skoven meget mere end den dobbelt så lange tur hjem, og der blev ellers også gået til stålet.

Ellers også er det bare træning i elevatorhjerte ;-)

Ingen kommentarer: