Lørdagens MTB-tur gik til Hareskoven. Den er jo normalt så fyldt med mudder, at man faktisk ikke kan køre den, men med de seneste dages frost var der en chance for at overfladen var blevet stiv. Det hurtige MTB hold blev derfor enige om at drøne derud.
Og jo, overfladen var rimelig hård. På de allermeste mudrede steder skulle man lige løfte forhjulet over, så kunne baghjulet drøne over, medens overfladen krak.. hvilket nok gjorde det sværere for efterfølgerne, men sådan er det jo i cykelløb ;-) Samtidigt gjorde de store hjul og fullyaffjedringen underværker de steder hvor mudderet var frosset og stod i skarpe spor. På den måde blev turen gennem den flade Hareskov alligevel teknisk svær, der skulle konstant arbejdes med cyklen, få placeret forhjulet korrekt eller løfte den..
Lige i starten af skoven krydser en lille bæk eller grøft sporet. Det er altid lidt svært at komme forbi her, for det er faktisk ganske dybt. Vinterens regn og den frosne jord gjorde ikke søen mindre dyb eller bred. Heldigvis lå der en bred gren i overfladen fra brink til brink.. den burde da kunne bære mig, hvis jeg nu trådte forsigtigt og trak cyklen over den frosne is... Nope, det kunne den så ikke, den lå ikke på brinkerne men hang kun fast i den tynde is.. Så jeg røg lige igennem.. og cyklen med, det gik helt til skridtet.. dybt var det sgu.. og koldt... Først havde jeg et ben på bunden og et på brinken men dog med vand oven ind i støvlen.. en noget ustabil situation, hvor cyklen også var på vej ind under isen... derfor blev jeg nødt til at sætte begge ben ned, så jeg kunne få ordentligt fat i cyklen og få den smidt ind på land. Heldigvis gik det dog trods alt kun til toppen af lårene..
Hvad så? Vende om og køre hjem? Nope, var jo lige kommet ud til al morskaben i skoven, så jeg kørte videre.. men måtte stoppe at par gange for at hælde vand ud af støvlerne ;-) Bukserne tørrede hurtigt, frostvejr er godt for den slags, men fødderne kunne ikke tørre og efter et par timer i skoven var det også slut med kunne bevæge tæerne. Så, da vi kom hjem til klubben måtte jeg ud under bruseren for at tø tæerne op.. aldrig har jeg set så blå negle og den hårde hud var helt grå.. meen efter en cirka tyve minutter og nogen pine var tæerne normale igen. Og tak til Finn der lånte mig et par tørre strømper hjem! Crazy dude, som en god ven kaldte mig på Facebook ;-)
Her søndag ville jeg egentlig også et tur ud på cyklen, men var godt nok noget radbrækket. Dels gik det både hurtigt og sporet var svært i går, så kroppen blev godt brugt.. dels har det kostet ganske megen energi at køre våd rundt i frostvejr.. så søndagen blev brugt til hjemlige VVS gøremål... det skal jo også gøres.
Husk:
Og jo, overfladen var rimelig hård. På de allermeste mudrede steder skulle man lige løfte forhjulet over, så kunne baghjulet drøne over, medens overfladen krak.. hvilket nok gjorde det sværere for efterfølgerne, men sådan er det jo i cykelløb ;-) Samtidigt gjorde de store hjul og fullyaffjedringen underværker de steder hvor mudderet var frosset og stod i skarpe spor. På den måde blev turen gennem den flade Hareskov alligevel teknisk svær, der skulle konstant arbejdes med cyklen, få placeret forhjulet korrekt eller løfte den..
Lige i starten af skoven krydser en lille bæk eller grøft sporet. Det er altid lidt svært at komme forbi her, for det er faktisk ganske dybt. Vinterens regn og den frosne jord gjorde ikke søen mindre dyb eller bred. Heldigvis lå der en bred gren i overfladen fra brink til brink.. den burde da kunne bære mig, hvis jeg nu trådte forsigtigt og trak cyklen over den frosne is... Nope, det kunne den så ikke, den lå ikke på brinkerne men hang kun fast i den tynde is.. Så jeg røg lige igennem.. og cyklen med, det gik helt til skridtet.. dybt var det sgu.. og koldt... Først havde jeg et ben på bunden og et på brinken men dog med vand oven ind i støvlen.. en noget ustabil situation, hvor cyklen også var på vej ind under isen... derfor blev jeg nødt til at sætte begge ben ned, så jeg kunne få ordentligt fat i cyklen og få den smidt ind på land. Heldigvis gik det dog trods alt kun til toppen af lårene..
Hvad så? Vende om og køre hjem? Nope, var jo lige kommet ud til al morskaben i skoven, så jeg kørte videre.. men måtte stoppe at par gange for at hælde vand ud af støvlerne ;-) Bukserne tørrede hurtigt, frostvejr er godt for den slags, men fødderne kunne ikke tørre og efter et par timer i skoven var det også slut med kunne bevæge tæerne. Så, da vi kom hjem til klubben måtte jeg ud under bruseren for at tø tæerne op.. aldrig har jeg set så blå negle og den hårde hud var helt grå.. meen efter en cirka tyve minutter og nogen pine var tæerne normale igen. Og tak til Finn der lånte mig et par tørre strømper hjem! Crazy dude, som en god ven kaldte mig på Facebook ;-)
Her søndag ville jeg egentlig også et tur ud på cyklen, men var godt nok noget radbrækket. Dels gik det både hurtigt og sporet var svært i går, så kroppen blev godt brugt.. dels har det kostet ganske megen energi at køre våd rundt i frostvejr.. så søndagen blev brugt til hjemlige VVS gøremål... det skal jo også gøres.
Husk:
Life's journey is not to arrive at the
grave safely in a well preserved body,
but rather to skid in sideways,
totally worn out, shouting:
"Holy shit...what a ride!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar