Dag 6 strartede med en 50 km tur ned fra bjergene til Trento-dalen. To timers behagelig cruisen, fra den kølige bjergluft og ned i dalens varme, fra 16 til 30 grader.
Så spiste vi frokost.. og så skiftede billedet lidt. For Nu begyndte det at gå op ad, og temperaturen steg til 36 grader! Hanne valgte meget fornuftigt at hoppe i bilen for at blive sat af på toppen. Hun kører enormt godt, men varmen er altså ikke en livret!
Den første stigning var kun på 3 km med et snit på 7%, og gik sådan set fint. Den anden stigning var på 20 km og et snit på 6,5%.. men der er et næsten fladt mellemstykke, hvilket betyder ret mange passager over 10% ... Egentlig gik det strygende.. men på et tidspunkt begyndte det sgu at flimre for øjnene.. Fy da føj for en bakke!! Fra Himmel til Helvede!
En pause, en dælans masse vand og hastigheden 20% ned, og så blev bakken såmend helt fin, og kameraet kom frem igen. :-)
På denne tur var det en fin men på det nærmeste unavngiven bakke. Havde den ligger i Pyrenæerne ville den garanteret have været episk.. alene længden er seriøs! Men nu er det altså Dolomitterne.. og så er det bare sådan!
De sidste 35 km til hotellet var ren nedkørsel.. og godt det samme.. for over tre kilometre til sidst faldt vejen med 17% !! Det går fint nedad, men opad.. puha, bare tanken ;-) Nedkørslen gav turens eneste regn, og jeg kunne konstatere at lige så stort et airflow hjelmens store huller giver... lige så stort adgang giver de til slagregnen.. og håret er der jo ikke lige til at beskytte hovedet. ;-)
Ved dagens debriefing, over en kold øl ved bilen.. tegnede dagens strabadser sig blandt folk.
Men omgivelserne var også her fantastisk smukke.. som nogle af billederne fra Kina, Thailand og altså Italien.
PS: nok var dagen hård for nogen, men for andre var den max dejlig! Viggo elsker varmen.. og håret elsker hjelmen :-)
Smukke udsigter.. det rene himmel.
Så spiste vi frokost.. og så skiftede billedet lidt. For Nu begyndte det at gå op ad, og temperaturen steg til 36 grader! Hanne valgte meget fornuftigt at hoppe i bilen for at blive sat af på toppen. Hun kører enormt godt, men varmen er altså ikke en livret!
Den første stigning var kun på 3 km med et snit på 7%, og gik sådan set fint. Den anden stigning var på 20 km og et snit på 6,5%.. men der er et næsten fladt mellemstykke, hvilket betyder ret mange passager over 10% ... Egentlig gik det strygende.. men på et tidspunkt begyndte det sgu at flimre for øjnene.. Fy da føj for en bakke!! Fra Himmel til Helvede!
En pause, en dælans masse vand og hastigheden 20% ned, og så blev bakken såmend helt fin, og kameraet kom frem igen. :-)
På denne tur var det en fin men på det nærmeste unavngiven bakke. Havde den ligger i Pyrenæerne ville den garanteret have været episk.. alene længden er seriøs! Men nu er det altså Dolomitterne.. og så er det bare sådan!
Marianne trængte lige til en lur på toppen
De sidste 35 km til hotellet var ren nedkørsel.. og godt det samme.. for over tre kilometre til sidst faldt vejen med 17% !! Det går fint nedad, men opad.. puha, bare tanken ;-) Nedkørslen gav turens eneste regn, og jeg kunne konstatere at lige så stort et airflow hjelmens store huller giver... lige så stort adgang giver de til slagregnen.. og håret er der jo ikke lige til at beskytte hovedet. ;-)
Ved dagens debriefing, over en kold øl ved bilen.. tegnede dagens strabadser sig blandt folk.
Per og Pia siger puha.. hvis de da overhovedet havde luft til at være så snakkesaglige ;-)
Men omgivelserne var også her fantastisk smukke.. som nogle af billederne fra Kina, Thailand og altså Italien.
PS: nok var dagen hård for nogen, men for andre var den max dejlig! Viggo elsker varmen.. og håret elsker hjelmen :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar