lørdag den 10. maj 2008

Sol og Sommer

I dag levede alt op til navnet... "Sol og sommer"! På den obligatoriske Ordrup CC lørdagstur artede vejret sig perfekt. Det er den første dag i Danmark i år, hvor jeg har svedt, selvom jeg har haft korte bukser og kort trøje på.

Dejligt!

9:15 turen kaldes ikke uden grund for Morten Koch ruten, fordi den går forbi så mange idylliske landsbyer, og sjældent har Nordsjælland præsenteret sig smukkere end i dag.

Klart i vejret var det også, så helt oppe fra Rungsted kunne man se Øresundsbroen nede ved Malmø.. man kunne også se smoggen inde over Sverige.. knapt så idyllisk. Men ikke et ondt ord om svenskerne, jeg ved af erfaring man også kan se det over den danske kyst set oppe fra Kullen. Det hører sammen med stærk solskin og biltrafik.

Sol og Sommer, nu med ekstra 89 smogfri solskins kilometre på speedometeret. :-)

Ingen kommentarer: