onsdag den 30. december 2009

Nye hjul

Man kan sige meget godt om mudderdæk, NobbyNic fx, men fanme ikke, at de har en lav rullemodstand! Så vil man køre stærkt, når skovbunden er til det, må man skifte dæk til sommerdæk, lidt lige som på bilen.

Nu er det blot sådan, at det jo ikke er helt let, og da slet ikke med UST-dæk der sidder som støbt på fælgen, og hvis der så også skvulper en kop flydende latex rundt derinde bliver det helt umuligt. Løsningen er derfor at have to sæt hjul som står fast monteret med hurtige hhv mudderdæk.

Derfor har julen bragt endnu et sæt lefty-hjul til huse.


Brugte, men næsten som nye. Nu skal jeg så nå at have købt skiver og ventiler i dag, så jeg har valget når der skal køres Slushcup på søndag. Jorden vil jo helt sikkert være frossen, men dækvalget vil blive afgjort af mængden af sne.

Ingen kommentarer: