tirsdag den 1. december 2009

Tag dig nu sammen!

November gav nok nogle hårde ture i skoven, men mange kilometre blev det ikke til, kun lige godt 300!

Målet på 7.000 km kan endnu nåes, mangler kun 430, og det burde kunne klares i december med de mange fridage.

Og vejret var med mig i morges, da jeg kiggede ud af vinduet. Tørt og en vej der næsten også var tør. Som en håbefuld lille dreng nåede jeg lige at tænke: "Skulle det kunne blive til en lille tur på det røde lyn?" (Det røde lyn står i hometræneren og er über blitze blank, ikke noget der bliver jaget ud i regnvejr foreløbigt.) Men nej nej nej, fanme om ikke de havde spredt salt!!! arrg!

Nå men det var jo også aldeles urealistisk alene af den grund, at der er alt for meget arbejde. Så er der jo kun en ting at gøre: At tage sig sammen, lade bilen stå og sadle hverdagsraceren op til den lille tur ud på arbejde! Lidt har også ret, de 430 km skal i hus!

Ingen kommentarer: