lørdag den 2. januar 2010

Mål for 2010

Så tvang ungerne mig til at tage Wii Fit bodyagetesten.. uha uha...

Den går på ens alder, vægt og balanceevne, og tada... .. en stille trommevirvel.... 31 år, en-og-tredve!  Vi gentager lige: 31, hvilket er 12 år yngre end min kalender alder!  Det var ligegodt satans.. :-) Ikke ringe! Men MTB i skoven er nu også supergod balanceøvelse.

Den påstod jeg var overvægtig (hvilket den så i øvrigt også har ret i).. hvilket får mig så ind på mine mål for 2010, som slet ikke kan undgå at blive et super år!

Først og fremmest skal hele Team Sol og Sommer have nogle gode ture.
Sekundært, skal konditionen og styrken have en skalle.. og det betyder to ting:
1) vægten skal ned, 8 kilo inden vi skal på træningstur til Mallorca
2) cykeltimerne skal bruges til struktureret træning

Det første har jeg helt check på og metoderne til. Det andet sker naturligvis gennem det gode 9B hold, og for at blive bedre til at pleje dette hold, har jeg tilmeldt mig DCUs trænerkursus. Vi går da helt amok!

Det mere perifære mål, nemlig antallet af kilometre, skal naturligvis ligge på  højde med 2009, men det kan slet ikke undgåes.. hvis ellers vi blot har nogenlunde godt vejr i foråret.

Så har jeg da for alvor stukket hovedet frem med disse nytårsfortsæt !

Ingen kommentarer: