Brr... -10 grader, det er den onde ...koldt, indtil de første 5 km er kørt, så er det godt nok varmt. For lige så varmt jeg var klædt på ved starten, lige så varmt havde jeg det da dieselmotoren var kommet i gang.Konceptet med at tilmelde sig hele cuppen, viste endnu en gang sit værd, for ellers var jeg nok ikke kommet ud.. og dog... det var dejligt vejr med solskin.
Ruten var helt hård, så meget, at starten med feltet på cirka 300 ryttere, der kom tonsende hen af grusvejene, hvirvlede bunker af støv op, næsten som til sommerens DustCup. Forskellen var blot, at her lå isen spejlblank lige under støvet. Pisse glat! Ditto de frosne MTB-spor i det, der ved andre temperaturer, ville have været mudder. Det er lidt utroligt at man kan køre så tæt i så stort et felt med de hastigheder og det helt umulige underlag, uden folk kommer til skade. Imponerende.
Ruten var helt kanon, nok den bedste vi har kørt på endnu! Lidt på grusvej, men hovedparten i skov, hvor sporet gik på tværs af skovens grøfter. Kors hvor var der mange dybe krydsninger, hvor man skal have helt styr på cyklen og ens egen position på den.. og ikke mindst strategierne for hvilket frossent spor man vælger i kampen med de 10 andre ryttere der ligger om ørerne på dig. De skal jo helst ikke forbi, med mindre det er nogle af de hurtige der har indhentet dig med en omgang, de skal helst forbi meget hurtigt. MTB-løb kræver koncentration, balanceevne, teknik, taktik... og kondition. Det sidste kniber det altså lidt med.. endnu en gang var der serveret spaghetti-ben efter 14 km. De helt uundværlige lørdagsture med OCC, dagen før løbene, har deres pris.
Helt sukkerkold, præsterede jeg utvivlsomt dagens to største stunts. Det første opdagede vist kun 10, det sidste 300.. en ren Gøg og Gokke. Som sukkerkold er det så som så med koncentrationen, så til trods for at de forankørende drejede af vejen og ind i skoven, afvisningsskilte og en minestrimmel tværs over vejen præsterede jeg at fortsætte ligeud. En bedre afmærkning havde krævet en vagt ,der havde stukket en kæp i mit hjul. Efter at have kørt lidt helt alene blev jeg klar over at jeg var på gale veje, og fik vendt cyklen. Det kostede lige ti placeringer. Det helt store stunt præsterede jeg dog på målstregen lige foran alle andre der var blevet færdige. I målet er der en snæver passage, der skal sikre alle kommer ind over tidstagningsmåtterne... og nå ja, jeg fik altså mit forhjul på den forkerte side af en af afmærkningspælene og tog en gigantisk saltomortale med cykel og det hele ind over målstregen. Tror jeg selv var den der grinede højest ;-)
Fed rute, fedt arrangement, fed søndag formiddag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar