lørdag den 16. januar 2010

Med industrien til fest

Nogle af de mest spændende arrangementer jeg var til som barn, var når vi med den socialdemokratiske vælgerforening var på virksomhedsbesøg, ihvertfald bedre end når Arbejdernes Støtteforening ugentlig arrangerede bankospil. Jeps, jeg er vokset op i arbejderbevægelsen.

Det var derfor ufattelig mærkeligt, morsomt, men rigtigt dejligt at være til gallamiddag i anledning af 125 års jubilæum i Industriens Arbejdsgiverforening i København i går, selvfølgelig med de obligatoriske taler, herunder en orientering om status på de igangværende overenskomstforhandlinger set fra A siden (og det var en lidt anderledes oplevelse ). Sjovt nok gik det op for mig, at arbejdsgiverforeningen er en standsforening.. alle var civilingeniører ;-)

Der blev gået til den, i smoking og aftenkjole. 425 velklædte festglade mennesker på dansegulvet til tonerne af Tivolis Bigband og Michael Carøe som crooner. OCC-Peder dirigerede!

Vinen var rigtig dejlig, og klokken blev sent. Men, selvfølgelig skulle der køres på MTB idag. Det gik såmend også, med lidt slid... dansegulvet og vinen kunne mærkes. Dvs indtil 2 km fra hjemmet, hvor jeg gik total og aldeles sukkerkold.. så meget at jeg stod og rystede medens Hanne låste døren op. Det bliver sgu hårdt at køre SlushCup i morgen.

Ingen kommentarer: