De seneste to aftener har været tilbragt med noget så usædvanligt som at se fjernsyn. Den amerikanske filmtjeneste Netflix åbnede i går deres danske afdeling. For et månedligt beløb på 79,- kr kan man se lige så mange film og tv-serier som man har lyst til. Endnu er udvalget lidt begrænset og de nyeste film er der ikke... meen alligevel er der nu nok i bagkataloget til mange timers underholdning. Netflix kan ses på vores fjernsyn, iphone, ipad, pc, android, PS3, Wii og endnu flere platforme. Så når man ikke at se filmen færdig på fjernsynet, kan man fortsætte i toget på mobilen. Det er da meget smart!
Da jeg sad og bladrede i kataloget faldt jeg over filmen Overcoming. En film om Bjarne Riis trænings og teambuildingsmetoder fra dengang holdet hed Team CSC og manden med den tomme rygsæk, BS Christiansen huserede.
En cykelfilm må da være det næst bedste efter egen cykeltur!
Desværre er filmen fra 2005, en periode hvor dogmefilmene havde sine sidste krampetrækninger. I dogmefilm skal lyden produceres direkte, der må ikke bruges kunstigt lys og kameraet skal holdes i hånden samt mange andre begrænsninger. Undskyld mig! Når producenten så også har kunstneriske ambitioner med mærkelige kameravinkler, grynede optagelser og langsom fortællestil, ja så bliver det hele sgu lidt svært. Du kan ikke se hvad der sker og ej heller høre hvad de siger, og du kan ikke dække over et udfald af forståelse med fantasi fra sidste gang du var med i historien, for det har du faktisk aldrig været.
Så deet.... Men, filmen indeholdte dog den herostratiske berømte scene hvor min ynglingsrytter, den ellers så rolige Jens Voigt flipper ud, fordi han kommer sidst ned til morgenmaden og alle havregrynene er spist. Det er ikke let at være den store dampmaskine på holdet, hvis der ikke er noget kul at smide på kedlerne. Det viser sig at de andre ryttere bare gemte resten af havren. Gotcha, Jens er ellers svær at tage røven på. Med Riis der ellers går op i alle detaljer, og her bare sad lige så stille og smilte, burde Jens selvfølgelig have fornemmet der var lusk i krattet, men man stiller sig ikke mellem en cykelrytter og hans havregryn. ;-)
En cykelfilm må da være det næst bedste efter egen cykeltur!
Desværre er filmen fra 2005, en periode hvor dogmefilmene havde sine sidste krampetrækninger. I dogmefilm skal lyden produceres direkte, der må ikke bruges kunstigt lys og kameraet skal holdes i hånden samt mange andre begrænsninger. Undskyld mig! Når producenten så også har kunstneriske ambitioner med mærkelige kameravinkler, grynede optagelser og langsom fortællestil, ja så bliver det hele sgu lidt svært. Du kan ikke se hvad der sker og ej heller høre hvad de siger, og du kan ikke dække over et udfald af forståelse med fantasi fra sidste gang du var med i historien, for det har du faktisk aldrig været.
Så deet.... Men, filmen indeholdte dog den herostratiske berømte scene hvor min ynglingsrytter, den ellers så rolige Jens Voigt flipper ud, fordi han kommer sidst ned til morgenmaden og alle havregrynene er spist. Det er ikke let at være den store dampmaskine på holdet, hvis der ikke er noget kul at smide på kedlerne. Det viser sig at de andre ryttere bare gemte resten af havren. Gotcha, Jens er ellers svær at tage røven på. Med Riis der ellers går op i alle detaljer, og her bare sad lige så stille og smilte, burde Jens selvfølgelig have fornemmet der var lusk i krattet, men man stiller sig ikke mellem en cykelrytter og hans havregryn. ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar