Så kom den endelig, Rolf Sørensens tilståelse: "Jeg har brugt epo"
Rolf var den sidste af de store ryttere, i Bjarne Riis årgang, der ikke havde indrømmet.. og Rolf var oven i købet den mest vindende danske rytter.. "Slid var min doping" påstod han så sent som i januar, og tidligere "hvis de andre havde været lige så rene som mig, ville jeg have vundet 100 løb mere".
Gennem en længe kørt kampagne på internettet, Facebook og Ekstrabladet - "Rolf er ren" - var alle hans benægtelser med ironi blevet latterliggjort.. ja sågar en juleøl "Jule Rolf Ren" blev der lavet, vel som en allegori over julerenen i front af julemandens kane.. nogenlunde lige så troværdig.
Rolf er jo ansat som cykelløbskommentator på TV2, hvor man til bevidstløshed har kunnet høre ham lire sine erindringer af, "Jeg kan huske da jeg selv kørte der.. Dengang..." Men, pinligt tavshed var der fra Rolfs side, når den anden kommentator Dennis Ritter talte om doping.. Ikke desto mindre.. ja, Rolf brugte doping!
Ikke at han fortryder: "et nødvendigt onde, den eneste mulighed" "jeg gjorde hvad jeg følte mig tvunget til".. Og, for at følge linjen op: "der kommer ingen navne herfra.. det er ikke min stil" Det eneste han fortryder lidt, er at det tog ham så lang tid at indrømme, at han nåede at blive helt til grin. For "fortsætte mit engagement indenfor den cykelsport jeg elsker så højt" (læs: fortsætte som kommentator på TV2) vil han så inderligt gerne..
Politiken litteraturkritiker Thomas Bredsdorff gav i lørdagens avis Rolf Sørensens bekendelsesskrift en tur i den genrehistoriske analysemaskine og sammeligner den dygtigt med en af dansk litteraturs parodiske mesterværker "Skriftemålet" af guldalderdigteren Henrik Hertz (1797-1870). Thomas klæder Rolf helt af.. det er ikke andet end en parodi. I Skriftemålet stopper tilgivelsen dog den dag strartenrøveren stjæler paterens egen kapun..da bliver det for meget, og stratenrøveren får besked på, ikke at bede et par Ave Mariaer, men at tampe sin ryg, ugentlig... og som Thomas skriver "på et tidspunkt indser vi vel, at det er os, publikum, der er blevet snydt og bedraget af det rullende apotek.. og beder dem piske sig selv på ryggen og i øvrigt rende os"
Jeps, det er rigtigt! Ralf snød sig til sine medaljer, løj os alle lige op i ansigtet, fortryder ikke og vil ikke fortælle hvordan det var organiseret... men forventer stadig tilgivelse! Helt ærlig, hvad regner han os for? Med denne dårlige parodi på en tilståelse har Rolf mistet en hver form for legitimitet! TV2, find en kommentator der kan fortælle om cykelløb, ikke bare udbrede sin egne omhyggeligt redigerede erindringer.. Find en der elsker sporten mere, end han elsker sig selv.
Ud med Rolf!
Rolf var den sidste af de store ryttere, i Bjarne Riis årgang, der ikke havde indrømmet.. og Rolf var oven i købet den mest vindende danske rytter.. "Slid var min doping" påstod han så sent som i januar, og tidligere "hvis de andre havde været lige så rene som mig, ville jeg have vundet 100 løb mere".
Gennem en længe kørt kampagne på internettet, Facebook og Ekstrabladet - "Rolf er ren" - var alle hans benægtelser med ironi blevet latterliggjort.. ja sågar en juleøl "Jule Rolf Ren" blev der lavet, vel som en allegori over julerenen i front af julemandens kane.. nogenlunde lige så troværdig.
Rolf er jo ansat som cykelløbskommentator på TV2, hvor man til bevidstløshed har kunnet høre ham lire sine erindringer af, "Jeg kan huske da jeg selv kørte der.. Dengang..." Men, pinligt tavshed var der fra Rolfs side, når den anden kommentator Dennis Ritter talte om doping.. Ikke desto mindre.. ja, Rolf brugte doping!
Ikke at han fortryder: "et nødvendigt onde, den eneste mulighed" "jeg gjorde hvad jeg følte mig tvunget til".. Og, for at følge linjen op: "der kommer ingen navne herfra.. det er ikke min stil" Det eneste han fortryder lidt, er at det tog ham så lang tid at indrømme, at han nåede at blive helt til grin. For "fortsætte mit engagement indenfor den cykelsport jeg elsker så højt" (læs: fortsætte som kommentator på TV2) vil han så inderligt gerne..
Politiken litteraturkritiker Thomas Bredsdorff gav i lørdagens avis Rolf Sørensens bekendelsesskrift en tur i den genrehistoriske analysemaskine og sammeligner den dygtigt med en af dansk litteraturs parodiske mesterværker "Skriftemålet" af guldalderdigteren Henrik Hertz (1797-1870). Thomas klæder Rolf helt af.. det er ikke andet end en parodi. I Skriftemålet stopper tilgivelsen dog den dag strartenrøveren stjæler paterens egen kapun..da bliver det for meget, og stratenrøveren får besked på, ikke at bede et par Ave Mariaer, men at tampe sin ryg, ugentlig... og som Thomas skriver "på et tidspunkt indser vi vel, at det er os, publikum, der er blevet snydt og bedraget af det rullende apotek.. og beder dem piske sig selv på ryggen og i øvrigt rende os"
Jeps, det er rigtigt! Ralf snød sig til sine medaljer, løj os alle lige op i ansigtet, fortryder ikke og vil ikke fortælle hvordan det var organiseret... men forventer stadig tilgivelse! Helt ærlig, hvad regner han os for? Med denne dårlige parodi på en tilståelse har Rolf mistet en hver form for legitimitet! TV2, find en kommentator der kan fortælle om cykelløb, ikke bare udbrede sin egne omhyggeligt redigerede erindringer.. Find en der elsker sporten mere, end han elsker sig selv.
Ud med Rolf!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar