lørdag den 2. marts 2013

Træd ikke i sneen

Kender du det med ikke liiige at få ryddet sneen når den falder? Hurtigt har man gået et par gange i den, og så er sneen presset sammen, og fodsporene står tilbage når man så endelig får fejet sneen væk.

Sådan er det også i skoven lige nu. På stier og spor er sneen blevet presset sammen og et par omgange tø og frost har lavet det om til massivt is. Et langt skøjtespor breder sig i skovene.  Det er ikke til at køre på, så den kære cykelklub er fortrukket ud på asfalten.

At køre intervaltræning på asfaldt med min MTB står ikke højt på min lørdags-to-do liste, så jeg har trodset heldet og alligevel kørt i skoven. Det kan lade sig gøre, specielt hvis man ikke læser det med småt.. man er nemlig nødt til at køre i skovbunden.. udenfor sporene. Det må man vist ikke helt, men når jorden er frosset, sker der intet.

Vi er ikke mange der vover os derud. I dag var det med min kære hustru samt jægersoldaten og i forrige  uge med Gustav, der kom 5 minutter for sent til nå med ungdomsholdet. Cool nok, for så trænede vi teknik mellem grantræerne, op og ned af stejle skråninger, samt krydsning af træstammer.  Og på den måde blev det alligevel en dejlig tur i skoven.


Ingen kommentarer: