tirsdag den 19. juni 2007

38,7 km/t i snit!

Der er naturligvis også andre der skriver om Vätternrundan i deres blog. En af de bedre er svenskeren Martin Tollén. Martin havde som mål at komme rundt under 10 timer, men måtte opgive målet på grund af den kraftige vind der var de sidste 100 km. Det svarer også meget godt til min erfaring. Martin kom dog alligevel ind med en pæn tid på 10 timer og 26 minutter.

Som Martin skriver, er Vätternrundan et motionsløb, hvorfor bedste tider ikke opgives, men alligevel kan man jo med lidt programmeringsmæssigt flid lokke en samlet oversigt ud af løbets resultatside. Denne liste viser, at bedste mand er OL-gulmedaljevinderen Bernt Johansson med en tid på 7:43 timer hvilket giver et snit på 38,7 km/t på de 300 km!

Det er sgu hurtigt!

Læs mere her: http://martintollen.blogspot.com/2007/06/plats-1782-p-vtternrundan.html

Ingen kommentarer: