Så lykkedes strategien. CSC og Carlos Sastre vandt TdF. Cadel Evans var for træt til at køre en enkeltstart på sit normale niveau, og Carlos tabte derfor ikke så meget tid som frygtet.
Holdsamarbejde på CSC og en Cadel Evans der blev svigtet af sit hold, der ikke kunne følge med, kunne man fristes til at sige.
Jo, men i princippet skulle Cadel Evans ikke gøre andet end Carlos Sastre, nemlig holde fat i CSC toget, når tonserne (Voigt og Cancellara) og bjergrytterne kørte! Carlos kunne, Cadel kunne ikke. Så kort kan det siges. TdF fandt den rette vinder.
Eneste undtagelse var Alpe d´Hues, hvor brødrene Schleck legede med Cadel Evans, menigen kun fordi han ikke kunne følge med Carlos!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar