søndag den 19. maj 2013

Om energibalancen i en cykeltur

Står min cykelcomputer til troende, forbrændte jeg på Kongetapen i Harzen i år 2.831 kalorier.

Undervejs spiste jeg:

  • En flaske energidrik (180 cal)
  • To iso-geler (2 x 140 cal)
  • En energibar (218 cal)
  • En normal 0,5l cola (126 cal)

I alt: 732 cal

Indtil videre ser det godt ud :-)

Til frokost fik jeg asparges, kartofler, hollandaisesovs og skinke, hvilket giver omkring 705 cal (jvf internettet). Det smagte dælme godt, og er faktisk fint cykelmad. Masser af energi, og ligger ikke så tungt i maven. :-)

Morgenmad og aftensmaden har jeg ikke talt sammen, men hvis vi antager, at det holdt samme energiniveau som frokosten, kan vi lægge yderligere 1.410 cal til indtaget.

Døgnets øvrige basisforbrænding giver ekstra 2.000 cal, hvorefter regnskabet ser således ud:

Forbrænding: 2.000+2.831 = 4.831 cal
Energiindtag: 732+705+1.410 = 2.847 cal

Jae, indtil videre ser det jo ud som om man taber sig af en sådan cykeltur :-)

Men så var der jo lige:
To store fadøl: 470 cal
En halv liter rødvin: 735 cal
Hvilket giver samlet energi indtagelse på 4.052 cal

Der er stadig et energiunderskud på dagen, men der skal så ikke puttes mange aften-vingummier/lakridser i munden før der er balance.

Konklusionen må være, at man næsten ikke kan undgå at tabe sig af en sådan meget hård cykeltur, men også at man skal holde sig langt væk fra "after-skiing"! Det er tæt på, at en flaske rødvin med en slat i bunden kan give dig en fjerdedel af dagens energiindtag. Geeler, energibarer etc undervejs for at sikre der hele tiden er energi kroppen er derimod helt OK.. når du altså ikke bare kører den sædvanlige træningstur.. der har de intet at gøre!

At kroppen så i øvrigt også reagerer negativt på indtagelse af alkohol på alle andre måder kommer oven i.  Men godt, det smager det nu, efter en god og hård ferie, aftenen inden man skal hjem ;-)


Skål!

Ingen kommentarer: