søndag den 19. maj 2013

Ride Colorful Colorado

DIS, Danish Internation Study Abroad, et godt gemt dansk universitet, dvs affilieret med Københavns Universitet, er et af verdens største programmer for specielt amerikanske studerende, der ønsker at tage et semester i udlandet.  Vi har i mange år sagt velkommen til en eller flere studerende hvert semester. først boende hos os, og i de seneste år som Visiting Family. Her har vi hvert semester inviteret et par studerende hjem til middage, så de kan få et indtryk af hvordan danskere bor og spiser.

Det har givet mange venner på den anden side af dammen. I år var det Brennan, hvis forældre driver et kæmpe skisportsted i Idaho og Jeffery, hvis forældre lever i Denver, Colorado i hverdagene og oppe i Rocky Mountains i weekenderne. Så mulighederne er åbne, måske skulle vi tage årets vinterferie i USA?  ;-)

Nu hvor semesteret er slut, benyttede Jeffreys forældre sig af muligheden for at holde ferie i Europa, og kom selvfølgelig forbi til en rigtig hyggelig aften. Og ingen gæster fra udlandet uden en gave! Ud over Barbecue sovs og marmelade lavet på lokale frugter havde de også et par smukke cykeltrøjer med, oven i købet i den helt rigtige størrelse til os begge:


Min trøje er lavet efter Colorados flag. Helt perfekt til en klassisk cykeltrøje, og Hannes er bare smuk.

Ingen kommentarer: