Det var lidt med både glæde og bekymring vi startede dagens etape. Opkørslen til col d Aspin er helt usædvanligt smuk. Som jeg plejer at sige: en græsplæne med solitære træer rejst lodret op. De to andre gang jeg har været forbi, er jeg suset ned, så i dag skulle jeg nyde en cirka en time med udsigt over dalen.
Bekymringen var til gængæld opkørslen til Tourmalet, der fra denne side holder 10 procent de sidste 5-7 kilometre.. og det efter at benene efterhånden er godt slidte.
Alt gik nu vel, Aspin fik hammeren, en time mod 1,5 for den langsomste. Tourmalet to timer i Hannes dieselslæbegear, jeg er jo selvvalgt guide på hold tre, så jeg gad ikke køre mig selv i smadder for at skulle vente en time på toppen, så et café besøg undervejs blev det nu også til. (Regnet fra i tiden)
Vi startede allerede klokken 8:30, mit valg, for at undgå den værste varme. Det betød så til gengæld at vi måtte starte de første 15 kilometers svage nedkørsel i seks grader, ganske friskt!. Opturen til Tourmalet holdt lige 3-5 grader under i går, så det var faktisk helt ok.
Det viste sig så, at den største gevinst ved det tidlige starttidspunkt ikke var temperaturen, men tidsfaktoren. Vejen ned fra Tourmalet mod vest er skyllet væk af de kraftige regnskyl i forsommeren, så den gedesti, som er blevet genåbnet, holdt lukket fra 15:00til 18:00 så entreprenørmaskinerne kunne få arbejdsro. For de sidste blev frokosten på toppen derfor droppet, så nedkørslen kunne overstås inden spærretid, men det er vel unødigt at konstatere, at går det ikke alt for hurtigt op, ja så går det heller ikke alt for hurtigt ned. Vi kom derfor til vejspærringen klokken 15:05.. dvs os fire der udgjorde bagtroppen, resten var kommet igennem ”#€#”!!!! Efter lidt moden overvejelse besluttede vi nu at smutte udenom den lille mand der stod og viftede energisk med armene, i et lille øjeblik hvor han kiggede efter noget andet ;-). Stille og roligt med respekt for gummigeder, cementblandere, lastbiler og andet godt fra de tunge maskiners land, gik det fint. De var meget venlig og flyttede sig lidt rundt så vi kunne komme forbi, efter at vi havde ventet pænt. Jeg havde kommunikeret lidt med Hanne, som stod med holdet nedenfor afspærringen, og da jeg til sidst holdt op med at svare, gættede hun, at vi var smuttet forbi og var undervejs. Resten af holdet gik derfor meget venligt på værthus, hvor vi fandt dem, efter i øvrigt ti kilometers interessant tur. Meget spændene at se naturens kræfter, når ”flommen” går. Spærretiden blev i øvrigt indledt med at vande alle vejene, så spørg lige om der skulle vaskes cykler da vi kom i mål!
Vaske måtte jeg i øvrigt også på toppen af Tourmalet. Jeg tabte en Cola som sprøjtede cyklen til. Jeg kan så oplyse, at man ikke bremser særligt godt, og i hvertifal ikke uden alvorlige mislyde, med bremseflader smurt ind i sukker! Og, det lige der hvor der er aller længst ned og vejen er aller mest stejl! Fuck! Jeg fandt derfor en lille bjergbæk så hjulene kunne blive gjort rene.. og da de efter et par hårrejsende hårnålesving så også var blevet tørre igen, kunne de igen bremse så godt som nu cykelbremser kan bremse.. Det tog så yderligere et par hårnålesving inden jeg turde stole på dem.. og så kom mudderet… derfor ingen hastighedsrekorder i dag ;-)
Dagen bød på 92 km og 2214 hm samt temperaturer mellem 6 og 29 grader
Bekymringen var til gængæld opkørslen til Tourmalet, der fra denne side holder 10 procent de sidste 5-7 kilometre.. og det efter at benene efterhånden er godt slidte.
Jeps, det er Tourmalet der er i baggrunden!
Alt gik nu vel, Aspin fik hammeren, en time mod 1,5 for den langsomste. Tourmalet to timer i Hannes dieselslæbegear, jeg er jo selvvalgt guide på hold tre, så jeg gad ikke køre mig selv i smadder for at skulle vente en time på toppen, så et café besøg undervejs blev det nu også til. (Regnet fra i tiden)
Tourmalet for tredje gang, denne gang fra øst
Vi startede allerede klokken 8:30, mit valg, for at undgå den værste varme. Det betød så til gengæld at vi måtte starte de første 15 kilometers svage nedkørsel i seks grader, ganske friskt!. Opturen til Tourmalet holdt lige 3-5 grader under i går, så det var faktisk helt ok.
Jo, den faldt også de sidste decimaler!
Det viste sig så, at den største gevinst ved det tidlige starttidspunkt ikke var temperaturen, men tidsfaktoren. Vejen ned fra Tourmalet mod vest er skyllet væk af de kraftige regnskyl i forsommeren, så den gedesti, som er blevet genåbnet, holdt lukket fra 15:00til 18:00 så entreprenørmaskinerne kunne få arbejdsro. For de sidste blev frokosten på toppen derfor droppet, så nedkørslen kunne overstås inden spærretid, men det er vel unødigt at konstatere, at går det ikke alt for hurtigt op, ja så går det heller ikke alt for hurtigt ned. Vi kom derfor til vejspærringen klokken 15:05.. dvs os fire der udgjorde bagtroppen, resten var kommet igennem ”#€#”!!!! Efter lidt moden overvejelse besluttede vi nu at smutte udenom den lille mand der stod og viftede energisk med armene, i et lille øjeblik hvor han kiggede efter noget andet ;-). Stille og roligt med respekt for gummigeder, cementblandere, lastbiler og andet godt fra de tunge maskiners land, gik det fint. De var meget venlig og flyttede sig lidt rundt så vi kunne komme forbi, efter at vi havde ventet pænt. Jeg havde kommunikeret lidt med Hanne, som stod med holdet nedenfor afspærringen, og da jeg til sidst holdt op med at svare, gættede hun, at vi var smuttet forbi og var undervejs. Resten af holdet gik derfor meget venligt på værthus, hvor vi fandt dem, efter i øvrigt ti kilometers interessant tur. Meget spændene at se naturens kræfter, når ”flommen” går. Spærretiden blev i øvrigt indledt med at vande alle vejene, så spørg lige om der skulle vaskes cykler da vi kom i mål!
Vaske måtte jeg i øvrigt også på toppen af Tourmalet. Jeg tabte en Cola som sprøjtede cyklen til. Jeg kan så oplyse, at man ikke bremser særligt godt, og i hvertifal ikke uden alvorlige mislyde, med bremseflader smurt ind i sukker! Og, det lige der hvor der er aller længst ned og vejen er aller mest stejl! Fuck! Jeg fandt derfor en lille bjergbæk så hjulene kunne blive gjort rene.. og da de efter et par hårrejsende hårnålesving så også var blevet tørre igen, kunne de igen bremse så godt som nu cykelbremser kan bremse.. Det tog så yderligere et par hårnålesving inden jeg turde stole på dem.. og så kom mudderet… derfor ingen hastighedsrekorder i dag ;-)
Dagen bød på 92 km og 2214 hm samt temperaturer mellem 6 og 29 grader
1 kommentar:
Hej Per
Spændende læsning! Er selv lige kommet hjem fra NY. Skal helt sikkert med næste år! Hils de andre.
Mange hilsner
Klaus
Send en kommentar