lørdag den 25. april 2009

72 km i timen

Vi havde fået en sen starttid i Brørup parløb i dag, og selvom det var et fantastisk vejr med 19 grader, blæste det en del, ej det nåede faktisk at blive storm inden vi var færdig. En middelvind på 36 km/t med vindstød op på 72 km/t!

En modvind med perioder op på 72 km/t er en seriøs udfordrer. Sidevind og højprofilfælge? Det var til tider en udfordring blot at blive på vejen!!!

Vi var det sidste mixhold, og vores start passede nogenlunde med det første hold rullede ind. Dermed blev vore tider stærkt påvirket af den stigende vind, som faktisk blev så stærk, at jeg ikke kunne sætte cyklerne op på taget af bilen bagefter.

Vi nåede ikke målet om en samlet tid på 1:30, men taget vinden i betragtning var vore tider nu ikke så ringe. 29 sekunder mere end sidste år, og en femte plads mod en sjette de sidste to år. Med en samlet tid på 1:38:34 blev gennemsnitshatigheden over de 30 km/t.

Traditionen tro, vandt Hanne på lodtrækning. En blomst som det kære væsen straks forærede til sin svigermor.

Til næste år skal vi simpelthen have en tidlig starttid, så det er os der får glæde af den halve vind.

Ingen kommentarer: