onsdag den 29. april 2009

Sol og Sommer - endelig

Endelig passede navnet, årets første sommerdag optrådte i dag. Team Sol og Sommer nød en sommeraften med en lang cykeltur gennem det Nordsjællandske landskab. Og, vi var ikke de eneste der nød sommeraftenen. Ad hele vejen duftede det af grill, før klokken 18:00 af grilloptændingsvæske og efter 19:00 af brankede pølser ;-)

Temperaturen lå på de 21 grader, så for første gang blev der kørt i kort trikot og med bare ben. Men underlig nok, da vi krydsede højderyggen ned mod kysten nord for Hørsholm, faldt temperaturen brat til 15 grader. Det har jeg prøvet før, somme tider er der bare meget koldere ude ved kysten. Kom til at tænke på vejrudsigten i TV i går. Der havde vestkysten af Bornholm 20 grader medens østkysten havde 8. Så koldt fik vi det ikke hjemad, men det var ikke mange af kystvillaerne der var istand til at nyde en dejlig aften i haven.

Mellem 70 og 90 gode kilometre blev det til i dag.

Ingen kommentarer: