torsdag den 30. april 2009

April er rekordernes måned

DMI skrev i sidste uge på deres hjemmeside, at der ikke skulle meget til før april 2009 ramte rekorden for både solskinstimer og varme. Med de dage vi har haft siden, vil jeg stærkt formode, at det faktisk lykkedes.

For Team Sol og Sommer var april 2009 i hvert fald rekordernes måned. Aldrig har vi kørt så langt. 917 km blev det til for mit vedkommende, sidste rekord var fra maj 2007 med 828 km. Hanne runder de 1000 i dag på månedens sidste dag.
En ikke usædvanlig position. Med et snit på 25 km/t er der brugt mere end en arbejdsuge på cyklen i april måned, og udøvet cirka 360.000 pedaltramp.

Ingen kommentarer: