fredag den 9. november 2007

Øjebæ

Jeg tror det var Ekstrabladet der opfandt udtrykket øjebæ. I følge wikipedia betyder en øjebæ:

"Øjebæ er en betegnelse for noget, der er grimt at se på. Udtrukket bruges ofte om arkitektoniske makværker: Grimme bygninger, forkert placerede bygninger, dårlig vedligeholdelse eller dårlig renovering osv"

Få vil vel være i tvivl om at vores nabobygning er en øjebæ. I sig selv er bygningen vel OK, med sin betonkonstruktion og blå/grønne plader, men den passer overhovedet ikke i omgivelserne. Bedre bliver det ikke af penthousebygningen på toppen, der mest af alt minder om et misfoster af et sommerhus, kronet med mobiltelefonantenner som tentakler.

Trafikanalyserne for den kommende Nordhavnsvej viser at 4 spor (2+2) vil være for lidt, hvorfor forslaget nu opererer med ekstra brede spro, samt nødspor der senere kan indrages til alm. kørebaner. Det betyder, at Nordhavnsvejen bliver betragteligt bredere end oprindeligt tænkt. Og, intet er så ringe, at det ikke er godt for noget. Nabohuset falder så også! Selvom det naturligvis er synd for ejerne, beboerne og den nye cykelbutik.

Kommer der en havnetunnel, viser trafikprognoserne op mod 60.000 biler pr hverdagsdøgn, i seks spor! Så er jeg faktisk glad for at blive eksproprieret frem for, som beboerne på den nordlige side, at måtte nøjes med høreværn.

Ingen kommentarer: