mandag den 12. november 2007

Bivirkninger

Endelig på arbejde igen. Dejligt at se kollegaerne. Der var kun tikket 100 mails ind i ugen jeg var væk. Imponerende!

Knap så imponerende er bivirkningerne ved den medicin jeg får. Kort fortalt er jeg stadig udstyret med en puls på 38, kolde fingre, træthed, svimmelhed og kvalme, selvom jeg nu er på en meget lille dosis. Jeg ringede derfor til hospitalet i dag for at høre, om vi kunne skifte til en anden medicin. Da jeg åbenbart ikke kan tåle de piller jeg er på nu, ville lægen ikke give mig noget andet uden overvågning... åbenbart skrappe sager de har i skuffen.

Aftalen blev derfor, at jeg lader pillerne ligge, hvorefter vi ser tiden an. Enten er der ingen problemer, eller også er det tilbage til skadestuen, så jeg kan komme ind under overvågning. Pillerne er såkaldte depotpiller så der går et par dage inden de er ude af systemet.

Ingen kommentarer: