tirsdag den 27. november 2007

Lodret frit fald

Puha.. jeg cyklede til arbejde i dag, og det var hårdt. Ikke distancen naturligvis eller tiden, men hastigheden.

Siden sommerferien har jeg kørt cirka 600 km pr måned. I denne måned kommer det ikke langt over 160 km. Det skyldes dels min tur med hjertet, men også, at jeg har rigtigt travlt med min masteropgave. Resten af holdet foretrækker at mødes lørdag formiddag, og så bliver det ikke rigtigt til noget med lørdags træningen.

Og heraf kommer det lodrette frie fald, for hold da op, hvor kan man hurtigt mærke det på konditionen! Den falder som en sten i øjeblikket.

Nå, jeg må ud og tæske nogle kilometre når jeg har afleveret masteropgaven i januar

Ingen kommentarer: