I nat var der kulderekord indtil nu i år, minus 10 grader. Det er nemlig vinter. Det er det imidlertid ikke i Singapore, hvor jeg er lige nu. Singapore ligger stort set på ækvator, så her varierer temperaturen mellem 29 og 30 grader året rundt.
Og 30 grader er da også hvad der er udenfor lige nu. Ganske vist er luftfugtigheden høj, men det er nu ganske behageligt i forhold til kulden hjemme.
Singapore er en bystat med 4,5 mio indbyggere, lidt lige som Danmark, blot på meget mindre plads. Så alt er bebygget her, og alt gammelt rives ned og "moderniseres". Det eneste man kan i Singapore er spise og shoppe.
En enkelt undtagelse er der dog en lille ø - Pulau Ubin, en spytklat fra hovedøen. Her bor cirka 100 mennesker og en masse vilde dyr.... mere herom senere... Øen er cirka 4 km på den lange led og 2 på den korte. Små velafmærkede veje fører rundt i regnskoven, så vi lejede et par MTB-cykler, og gik på sightseeing. I den ene ende er der et fortrindeligt reservat, Chek Jawa, hvor man på trælagte stier og broer kan studere kystregnskov ude fra vand-siden samt vandre gennem mangrovesumpen. Underligt nok fremgår denne lille perle ikke rigtigt af nogen turistguides, og vi havde da også næsten øen for os selv.
Vilde svin, vilde høns, som er stamfader til husdyrracerne, og et monster af et 1,5 meter langt firben krydsede vores vej. Og på vej tilbage fra Chek Jawa, var der pludselig noget noget som gned sig op af mit ben... Og fanme om jeg ikke havde fået en blind passager med på cyklen... en slange på en halv meter snoede sig op af saddelstaget, og ville så frygteligt gerne over på mit ben. Det var jeg ikke helt enig i! Jeg tog mig ikke tid til at studere den nærmere, men jeg tror, den var grøn på oversiden og sort på siden. Sjældent er jeg kommet så hurtigt af cyklen!! Heldigvis kørte vi ikke så stærkt! Slangen tog fornuftigt nok flugten, da cyklen ramte jorden. Da jeg ligesom ikke havde lyst til at forfølge den ind i regnskoven, ved jeg altså ikke hvad det var for en karl. Bidt blev jeg dog ikke.
Øen har også nogle fortrindelige MTB ruter, inde mellem alle træerne. Meen, her risikerer man vist at komme hjem med mere end blot hudafskrabninger.... æhh det må blive en anden gang for mit vedkommende..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar