og her har vi det i Nice
It will be pretty nice in Nice... fristes man til at sige ;-)
It will be pretty nice in Nice... fristes man til at sige ;-)
fredag den 14. marts 2008
mandag den 10. marts 2008
Og der kom et bjerg.. 3
Sagen er den, at jeg har gummiben, og gummiben og kystbjerge ved Cannes passer ikke særligt godt sammen.
Derfor skal jeg have et nyt gearsystem på min låge. Det greb lidt om sig, så nu er det blevet til en ny cykel. Men stadig ferrarirød!
Mere udstyr end talent, må man sige...
Specs kan ses i de tidligere indlæg, samlet billede kommer senere! Jeg håber at være kommet under 7 kilo!
Er der mon nogen der står og mangler en 2 år gammel fuldblods italiensk Kuota Kharma?
Derfor skal jeg have et nyt gearsystem på min låge. Det greb lidt om sig, så nu er det blevet til en ny cykel. Men stadig ferrarirød!
Mere udstyr end talent, må man sige...
Specs kan ses i de tidligere indlæg, samlet billede kommer senere! Jeg håber at være kommet under 7 kilo!
Er der mon nogen der står og mangler en 2 år gammel fuldblods italiensk Kuota Kharma?
lørdag den 8. marts 2008
Forårstræning i Cannes
I næste uge damper vi ned til Cannes, for at køre noget tidligt forårstræning sammen med en flok dejlige venner fra OCC.
Det bliver hyggeligt, men også hårdt. Bakketræningen er tiltrængt!
Det bliver hyggeligt, men også hårdt. Bakketræningen er tiltrængt!
Wroom wroom
At have en rigtig dårlig kondi er godt for noget. Det går nemlig så meget hurtigere fremad, når man nu er kommet i gang igen.
Sidste uge føltes det hele som en gammel tilkokset dieselmotor, og Hanne kørte i små cirkler omkring mig. Meeen i denne uge... wroom wroom... jeg var fuldt ud i stand til at ligge i fronten hele vejen rundt på lørdagens cykeltur. Kun manglede der lidt skarphed på bakkerne, men det det tro f. når man har tilbragt tre mdr på sofaen.
Det lover godt for forårets løb.
Sidste uge føltes det hele som en gammel tilkokset dieselmotor, og Hanne kørte i små cirkler omkring mig. Meeen i denne uge... wroom wroom... jeg var fuldt ud i stand til at ligge i fronten hele vejen rundt på lørdagens cykeltur. Kun manglede der lidt skarphed på bakkerne, men det det tro f. når man har tilbragt tre mdr på sofaen.
Det lover godt for forårets løb.
torsdag den 6. marts 2008
lørdag den 1. marts 2008
Tilfældighedsgenerator
Når man beder et regneark om at udregne 2+2 skal det give 4, ikke bare for det meste, men altid. Og sådan er computere. De er kausale. Output er altid 100% afhængig af input. Et klassisk softwareproblem er derfor at programmere en tilfældighedsgenerator. Et stykke software, der kan give et helt og absolut tilfældigt tal. Hvorfor nu det? Er det ikke rart at kunne stole på computeren? Jo, men en gang imellem har man altså bare brug for et tilfældigt tal. Som nu for eksempel ved den ugentlige Lotto udtrækning, her har man brug for tilfældige tal ... og egentlig har det altid undret mig hvordan de gør. I dag fik jeg en ide. De ringer da til DMI. Vejrudsigterne og vejret har sjældent noget at gøre med hinanden, udsigterne virker til tider helt tilfældige. Som nu i dag på lørdagscykelturen, hvor der var lovet opholdsvejr om formiddagen, men det regnede... Over frokost skulle det vælte ned, men her var solskin...
Nå spøg til side. Vejrudsigten passede faktisk ret godt, den var bare et par timer forskudt. Efter regnen havde vi det mest vidunderlige solskin, og medvind.
Dagens cykeltur var utrolig dejlig. Der var eddermanme dømt gummiben op af bakkerne, men hvad andet kan man forvente efter 3-4 måneders inaktivitet? Til gengæld kørte hjertet fint.
På vejen hjem, godt opvarmet, i medvind og solskin.... Yes, så godt har jeg bare ikke haft det de sidste 3 måneder. Total nydelse!
Nå spøg til side. Vejrudsigten passede faktisk ret godt, den var bare et par timer forskudt. Efter regnen havde vi det mest vidunderlige solskin, og medvind.
Dagens cykeltur var utrolig dejlig. Der var eddermanme dømt gummiben op af bakkerne, men hvad andet kan man forvente efter 3-4 måneders inaktivitet? Til gengæld kørte hjertet fint.
På vejen hjem, godt opvarmet, i medvind og solskin.... Yes, så godt har jeg bare ikke haft det de sidste 3 måneder. Total nydelse!
fredag den 29. februar 2008
tirsdag den 26. februar 2008
Den sidste historie - eller hva?
Just hjemkommet fra hospitalet, håber jeg dette bliver det sidste indlæg om mit hjerte.
Efter en del ventetid kom jeg på bordet klokken 13:00. Helt typisk opførte hjertet sig pænt under hele forløbet. Dermed havde de ikke så meget de kunne søge efter. Et enkelt ekstraslag kom der, og kilden til dette jagtede de så nogle timer. I alt brændte de 13 gang, dvs godt 5 minutter. Lægen vurderede chancen for at have fanget det hele til 50%. Det var derfor noget skuffende, at det væltede frem med arytmier og ekstraslag, da jeg lå på ryggen og ventede på at såret lukkede sig efter operationen. Men nu er det jo sådan, at der kan gå op til et par måneder efter operationen til alle symptomer er væk.
Helt dejligt er det til gengæld, at der intet har været i nat, og at jeg har det super godt nu, bortset fra jeg er lidt træt. Hospitalsengen var ikke just komfortabel.
Bortset fra en kortvarig stikkende minimal smerte under 3 af brændingerne, gjorde det overhovedet ikke ondt. Og, jeg fik ikke noget smertestillende, bortset fra lidt lokalbedøvelse i lysken hvor de gik ind. Mest ondt gjorde det, da lægen efter operationen pressede på venen for at få den til at lukke sig. Jeg tror han satte fingeren på en kirtel.
Efter som jeg har det super godt nu, har jeg har vedtaget med mig selv, at de har fået det hele, eller tilstrækkeligt med. Dette skulle derfor gerne være den sidste historie om hjertet. På lørdag går vi over til normal cykelprocedure. Jeg har jo også lidt at indhente. Sidste år havde jeg allerede kørt 545 km på nuværende tidspunkt.
Efter en del ventetid kom jeg på bordet klokken 13:00. Helt typisk opførte hjertet sig pænt under hele forløbet. Dermed havde de ikke så meget de kunne søge efter. Et enkelt ekstraslag kom der, og kilden til dette jagtede de så nogle timer. I alt brændte de 13 gang, dvs godt 5 minutter. Lægen vurderede chancen for at have fanget det hele til 50%. Det var derfor noget skuffende, at det væltede frem med arytmier og ekstraslag, da jeg lå på ryggen og ventede på at såret lukkede sig efter operationen. Men nu er det jo sådan, at der kan gå op til et par måneder efter operationen til alle symptomer er væk.
Helt dejligt er det til gengæld, at der intet har været i nat, og at jeg har det super godt nu, bortset fra jeg er lidt træt. Hospitalsengen var ikke just komfortabel.
Bortset fra en kortvarig stikkende minimal smerte under 3 af brændingerne, gjorde det overhovedet ikke ondt. Og, jeg fik ikke noget smertestillende, bortset fra lidt lokalbedøvelse i lysken hvor de gik ind. Mest ondt gjorde det, da lægen efter operationen pressede på venen for at få den til at lukke sig. Jeg tror han satte fingeren på en kirtel.
Efter som jeg har det super godt nu, har jeg har vedtaget med mig selv, at de har fået det hele, eller tilstrækkeligt med. Dette skulle derfor gerne være den sidste historie om hjertet. På lørdag går vi over til normal cykelprocedure. Jeg har jo også lidt at indhente. Sidste år havde jeg allerede kørt 545 km på nuværende tidspunkt.
torsdag den 21. februar 2008
Det ser herrens ud
"Det ser herrens ud" røg det ud af en af sygeplejerskerne i går, da hun kiggede på mit hjerterytmediagram ved forundersøgelsen. hmm. jo men han er da bedre at være i nærheden af, end så mange andre, når det endelig skal være.
jeg morede mig lidt ved, at kunne slå alarmen på vagtstuen, blot ved at løfte begge ben op fra madrassen og holde dem der i 30 sekunder. Det var åbenbart nok belastning på hjertet til at arytmierne kom. På den måde kunne jeg spille solo på alarmanlæget.
Efter at rytmelægerne havde kigget på diagrammerne endnu en gang, kunne de bekræfte, at det nok er hamrende ubehageligt, men dog ufarligt, og typisk er drillerier der opstår i hjerter der ellers intet fejler. Så selv om de var lidt grebet af panik ved forundersøgelserne, for mit hjerte virkeligt tog sig nogle ture, fik jeg lov til at tage hjem så jeg kunne sove i min egen seng i nat.
Godt det samme, for jeg skal åbenbart opererers i det helt nye top-dollar magneto-stereo-taktiske super duper anlæg... og den har de åbenbart svært ved at få i drift. Først blev operationen udsat en dag til i morgen, og nu har de lige ringet ud udskudt det til på mandag, så de havde tid til at få det ordentligt testet igennem.
Nå, det foretrækker jeg jo også.
jeg morede mig lidt ved, at kunne slå alarmen på vagtstuen, blot ved at løfte begge ben op fra madrassen og holde dem der i 30 sekunder. Det var åbenbart nok belastning på hjertet til at arytmierne kom. På den måde kunne jeg spille solo på alarmanlæget.
Efter at rytmelægerne havde kigget på diagrammerne endnu en gang, kunne de bekræfte, at det nok er hamrende ubehageligt, men dog ufarligt, og typisk er drillerier der opstår i hjerter der ellers intet fejler. Så selv om de var lidt grebet af panik ved forundersøgelserne, for mit hjerte virkeligt tog sig nogle ture, fik jeg lov til at tage hjem så jeg kunne sove i min egen seng i nat.
Godt det samme, for jeg skal åbenbart opererers i det helt nye top-dollar magneto-stereo-taktiske super duper anlæg... og den har de åbenbart svært ved at få i drift. Først blev operationen udsat en dag til i morgen, og nu har de lige ringet ud udskudt det til på mandag, så de havde tid til at få det ordentligt testet igennem.
Nå, det foretrækker jeg jo også.
Tillidstyskland
Ikke tillidsbingo som de sorte spejdere på P3 spiller, men tillidstyskland. Sig Tyskland, og tankerne strejfer ridebukser, læderstøvler og grumset grønne politiuniformer, der venligt men bestemt skråler: ”Ausweiss, bitte!”
Men nej, sådan er det slet ikke. Tyskland, måske belært af erfaringen, har et meget løst forhold mellem stat og borger. Da vi boede dernede, måtte de aflyse en folkeoptælling. Noget som i Danmark tager i par timer i edb-maskinerne hos Danmarks Statistik, fordi de jo ved alt i forvejen, men som i Tyskland var en rundsending af papirbaserede spørgeskemaer, fordi den tyske stat netop ikke må kende alt om borgerne. Og, på spørgeskemaet tillod man sig altså at spørge om antal værelser i bopælen og antal og type af husdyr. Uha, det faldt de tyske borgere så meget for brystet, at de ikke bare undlod at svare (det kan man nemlig håndtere med statistiske metoder), næ nej man lavede simpelthen en ”svar forkert” kampagne. Og, så måtte den undersøgelse skrinlægges.
Samme med bankerne. Her i Danmark får bankerne automatisk besked om et dødsfald, så arvingerne (og staten) kan få deres. Det kan man naturligvis ikke Tyskland, det ville jo kræve sammenkørsel af registre. Nix. Så her sidder man stadig i bankerne og pligtlæser dødsannoncer.
På vores nyelige tysklandsferie, slog det os endnu en gang, hvor tillidsfuldt man går til hinanden her i modsætning til Danmark. Vores lejlighed var booket over internettet, uden vi skulle sikkerhed, og betalingen var kontant ved afrejse. De kendte os med andre ord ikke! Vi fik udleveret kurtakse-kort som jeg selv udfyldte og brugte i forbindelse med skiudlejningen. Også her uden anden legitimation eller depositum, bare kontant ved tilbageleveringen.
På vejen hjem overnattede vi på et Gasthaus. Nøglen fik vi udleveret uden indskrivning eller legitimation, ja vi præsenterede os ingen gang. Efter et lukkuløst aftensmåltid med efterfølgende kaffe på værelset, spurgte vi om vi skulle afregne for maden, men det kunne ligeså godt komme på regningen var svaret. Kontant ved afrejsen. Ingen elektroniske spor.
På en eller anden måde har vi her i Danmark vænnet os til at staten/systemet følger med over skulderen hele tiden. Måske er det faktisk blevet for meget.
Men nej, sådan er det slet ikke. Tyskland, måske belært af erfaringen, har et meget løst forhold mellem stat og borger. Da vi boede dernede, måtte de aflyse en folkeoptælling. Noget som i Danmark tager i par timer i edb-maskinerne hos Danmarks Statistik, fordi de jo ved alt i forvejen, men som i Tyskland var en rundsending af papirbaserede spørgeskemaer, fordi den tyske stat netop ikke må kende alt om borgerne. Og, på spørgeskemaet tillod man sig altså at spørge om antal værelser i bopælen og antal og type af husdyr. Uha, det faldt de tyske borgere så meget for brystet, at de ikke bare undlod at svare (det kan man nemlig håndtere med statistiske metoder), næ nej man lavede simpelthen en ”svar forkert” kampagne. Og, så måtte den undersøgelse skrinlægges.
Samme med bankerne. Her i Danmark får bankerne automatisk besked om et dødsfald, så arvingerne (og staten) kan få deres. Det kan man naturligvis ikke Tyskland, det ville jo kræve sammenkørsel af registre. Nix. Så her sidder man stadig i bankerne og pligtlæser dødsannoncer.
På vores nyelige tysklandsferie, slog det os endnu en gang, hvor tillidsfuldt man går til hinanden her i modsætning til Danmark. Vores lejlighed var booket over internettet, uden vi skulle sikkerhed, og betalingen var kontant ved afrejse. De kendte os med andre ord ikke! Vi fik udleveret kurtakse-kort som jeg selv udfyldte og brugte i forbindelse med skiudlejningen. Også her uden anden legitimation eller depositum, bare kontant ved tilbageleveringen.
På vejen hjem overnattede vi på et Gasthaus. Nøglen fik vi udleveret uden indskrivning eller legitimation, ja vi præsenterede os ingen gang. Efter et lukkuløst aftensmåltid med efterfølgende kaffe på værelset, spurgte vi om vi skulle afregne for maden, men det kunne ligeså godt komme på regningen var svaret. Kontant ved afrejsen. Ingen elektroniske spor.
På en eller anden måde har vi her i Danmark vænnet os til at staten/systemet følger med over skulderen hele tiden. Måske er det faktisk blevet for meget.
mandag den 18. februar 2008
Rapport fra sneen
Far og søn i præcisionsflyvningVi havde en dejlig skiferie i Berchtesgaden, dernede hvor man ikke kan køre længere, hvis man vil blive i Tyskland. Faktisk er næste billede taget mod nord, og det er Salsburg i Østrig man kan se nede i dalen. Berchtesgaden ligger i en lomme, omgivet af Østrig.
Asger havde glemt store dele af sine skifærdigheder fra sidste år, så forestil dig lige et billede af Bambi på isen... med kæmpestore skistøvler på! I løbet af et par dage kom det tilbage, og da jeg ikke have en snor at holde i, og bakken ligesom ikke havde et udløb hvis skiene skulle stikke af med Asger, lærte jeg så også præcisionsflyvning. Nu kan Asger og jeg stå i plov, med mine ski 5 cm uden for Asgers skiene hele vejen ned af bakken med sving til både højre og venstre, uden at vi på noget tidspunkt rørte hinanden. Senere da Asger havde fanget det hele igen, styrede han sjovet... fuld knald ned til liften, for så at bremse op få meter forinden. Det var dejligt at se.
De voksne nød endnu en gang Braustübl på Hofbrauhaus Berchtesgaden. For søren hvor laver de god mad!
Desværre nåede jeg ikke meget mere end 2 dages total afstressning før influenzaen kom rullende. Det måtte jo ske, med al det knald der har været på siden i sommers. Når kroppen slapper af et et maratonløb sænkes paraderne for infektionerne. Nu havde jeg jo ikke lyst til at blive i sengen, for så ville Asger jo ikke genlære skienes glæde, og det var jo primært ligesom derfor vi var kørt så langt. Der var ikke rigtigt andet at gøre, end at knokle på. Influenza, tynd bjergluft og knokleri i sneen blev belønnet af et ganske uroligt hjerte, så der var eddermanme ikke mange kræfter i farmand her. Håber operationen på torsdag får bugt med det stads.
søndag den 3. februar 2008
Vindmøllestøj
Årets første cykeltur var et beskedent lille smut ud på Nordhavnen. Hvad man ikke har i konditionen må man jo så tage på opleveren. Denne gang kom jeg længere ud end sidste. Med en lille smule gefühl kom jeg om på den anden side af bassinet hvor de byggede modulerne til Øresundsbroen. Fantastisk at der eksisterer så øde et sted, så tæt på bymidten.
Der er cirka to kilometer i fugleflugt over til Lynetten. Og dem, der påstår at vindmøller ikke forurener, skulle have været med. Møllerne ovre ved Lynetten larmede, som et helt kobbel ulve. Hvor andre ser vindmøller som en økologisk skønhed, ser jeg kun et industrianlæg, som ganske vist er uden skorsten, men ikke uden emission. Her blot lyd!
Der er cirka to kilometer i fugleflugt over til Lynetten. Og dem, der påstår at vindmøller ikke forurener, skulle have været med. Møllerne ovre ved Lynetten larmede, som et helt kobbel ulve. Hvor andre ser vindmøller som en økologisk skønhed, ser jeg kun et industrianlæg, som ganske vist er uden skorsten, men ikke uden emission. Her blot lyd!
I strid modvind til Roskilde
Igår blæste det en halv pelikan, men alligevel tog den bedre halvdel af Team Sol og Sommer cyklen mod Holbæk, hvor vi skulle til 10-års fødselsdag. Da Hanne ringede til os for at blive samlet op, holdt vi lige bag hende. Det var sjovt ;-)
Ikke alene skulle hun kæmpe ud af den lige Roskildevej med en strid modvind. Bremserne hang også... men det gav træning, gjorde det. Nu skal jeg bare lige finde ud af hvordan man justerer sådan noget hydraulisk stads.
Ikke alene skulle hun kæmpe ud af den lige Roskildevej med en strid modvind. Bremserne hang også... men det gav træning, gjorde det. Nu skal jeg bare lige finde ud af hvordan man justerer sådan noget hydraulisk stads.
onsdag den 30. januar 2008
Kuffertholdet
Det begynder at blive lidt tyndt, når man er nødt til at blogge om en 4 km tur. Cyklede nemlig hjem fra arbejde i dag, idet jeg efterlod cyklen derude i tirsdags, for at tage en firmabil til møde i jylland i går.
Den lille tur gik g... ...nej, det er sgu ligemeget.
Jeg er ved at opgradere mig til kuffertholdet. Du ved, dem der må køre med spredte ben for at få plads til oppakningen når man ligger hen over styret.
Egentlig har jeg også dårlig tid til træningen, den bedre halvdel af holdet er arbejdsramt. Men grundliggende er det vel fordi jeg venter spændt på uge 8.
Den lille tur gik g... ...nej, det er sgu ligemeget.
Jeg er ved at opgradere mig til kuffertholdet. Du ved, dem der må køre med spredte ben for at få plads til oppakningen når man ligger hen over styret.
Egentlig har jeg også dårlig tid til træningen, den bedre halvdel af holdet er arbejdsramt. Men grundliggende er det vel fordi jeg venter spændt på uge 8.
lørdag den 26. januar 2008
Putzfrau
Storm, rusk og blæst.Vejret var ikke til cykling i dag , men så kan man jo hygge sig på anden måde med cyklerne.
Da efteråret kom, blev cyklerne bare sat i kælderen, jeg var anders-wie-engagiert. Og, der har de så stået med et beskidt grin, og grinet af mig. Nu tørrer vi grinet af.
Vi mødtes alligevel til suppe i klubben, nogle få meget beskidte på cykel og os andre i bil.
mandag den 21. januar 2008
De sidste MPA krampetrækninger
Sidder her en sen mandag og funderer lidt. MPA-dimissionen i lørdags og den efterfølgende fest var en dejlig begivenhed, og ligger bagude, som en god markering af at et liv i to år med over 20 timers studier pr uge ved siden af arbejde og famillie er slut. Og det er dejligt. Men også lidt tomt... Det sidste halve år har føltes som en krig, og det føles mærkeligt at skulle prioritere andre normale ting igen.
Blev jeg klogere? Ja, helt sikkert. Var det det værd? Spørg min kone, for jeg er tilstrækkelig videbegærlig til at have nydt de mange forelæsninger. Det er hende der måttet passe biksen imedens. Hvad vil jeg bruge det til? Aner det ikke! Men mit åremål udløber lige om lidt, så jeg må hellere få mig fundet ud af det.
Arbejdet, som jeg ellers ikke skriver om, smeltede ned i sommers, og vi måtte sige farvel til mange kollegaer, der ville prøve noget andet. De efterlod sig tomrum, og jeg tog meget på mig, oven i studiet. Og, det var ualmindeligt udfordrende og sjovt! men hårdt!!
Sled det hjertet? Ja, det gjorde det.
Sidste sommer stoppede hjertet med at være uroligt efter sidste eksamen, så da jeg havde været oppe for sidste gang i torsdags, stoppede jeg med medicinen. Det gik jo så godt, at jeg var lige ved at blive flov over at have insisteret på at ville opereres relativt hurtigt. Efter to dage uden medicin kom urolighederne tilbage for fuld kraft i søndags, og har jeg været ved at gå i gulvet tidligere, så var jeg 3 gang så nær denne gang. OK, der er så en god grund til at blive opereret! Da jeg kom på arbejde i dag, var det ikke tilstrækkeligt stabiliseret endnu, så jeg vendte om, kørte hjem og gik i seng igen.
Asger skulle til tandlæge midt på eftermiddagen, så jeg hentede ham tidligt i fritidshjem. Det tog ikke mange øjeblikke, og resten af dagen hyggede vi os med at spille sammen på Wii. Se, det var dejligt! Uden tanke for noget der skulle gøres, læses eller skrives. Total afslapning og hygge. Uhm.. det tror jeg jeg vil dyrke mere de næste par måneder. Udover cykling, når hjertet er fixet, altså...
Blev jeg klogere? Ja, helt sikkert. Var det det værd? Spørg min kone, for jeg er tilstrækkelig videbegærlig til at have nydt de mange forelæsninger. Det er hende der måttet passe biksen imedens. Hvad vil jeg bruge det til? Aner det ikke! Men mit åremål udløber lige om lidt, så jeg må hellere få mig fundet ud af det.
Arbejdet, som jeg ellers ikke skriver om, smeltede ned i sommers, og vi måtte sige farvel til mange kollegaer, der ville prøve noget andet. De efterlod sig tomrum, og jeg tog meget på mig, oven i studiet. Og, det var ualmindeligt udfordrende og sjovt! men hårdt!!
Sled det hjertet? Ja, det gjorde det.
Sidste sommer stoppede hjertet med at være uroligt efter sidste eksamen, så da jeg havde været oppe for sidste gang i torsdags, stoppede jeg med medicinen. Det gik jo så godt, at jeg var lige ved at blive flov over at have insisteret på at ville opereres relativt hurtigt. Efter to dage uden medicin kom urolighederne tilbage for fuld kraft i søndags, og har jeg været ved at gå i gulvet tidligere, så var jeg 3 gang så nær denne gang. OK, der er så en god grund til at blive opereret! Da jeg kom på arbejde i dag, var det ikke tilstrækkeligt stabiliseret endnu, så jeg vendte om, kørte hjem og gik i seng igen.
Asger skulle til tandlæge midt på eftermiddagen, så jeg hentede ham tidligt i fritidshjem. Det tog ikke mange øjeblikke, og resten af dagen hyggede vi os med at spille sammen på Wii. Se, det var dejligt! Uden tanke for noget der skulle gøres, læses eller skrives. Total afslapning og hygge. Uhm.. det tror jeg jeg vil dyrke mere de næste par måneder. Udover cykling, når hjertet er fixet, altså...
torsdag den 17. januar 2008
Doping
Har lige kontrolleret min medicin på dopinglisten, og den er ikke omfattet. Dvs den må jeg gerne tage. Det var noget andet med den forrige medicin, som jeg ikke kunne tåle. Selvom den absolut ikke virkede præstationsfremmende for mig, er den alligevel på listen.
Nu er jeg jo kun motionist, så det kunne kunne være lige meget. Og nok så vigtigt, er det jo kun i fysisk sportsudøvelse, at doping er forbudt. Ingen taler om hjerneaktivitet, så det er fuldt ud lovligt at tage præstationsfremmende midler til eksamen. Og det er jo det jeg gør. Har nemlig lige taget en lille hvid rund dims, og fiser til eksamen om et øjeblik.
Og, godt for det. Jeg fik netop medicinen for ikke at gå i gulvet til eksamen, og jeg kan allerede mærke adrenalinniveauet stige. Hjertet spiller med. Så regner vi bare med, at pillerne tager det.
Har i øvrigt fået tid til operation, 20-22. febr. hurra!!
Nu er jeg jo kun motionist, så det kunne kunne være lige meget. Og nok så vigtigt, er det jo kun i fysisk sportsudøvelse, at doping er forbudt. Ingen taler om hjerneaktivitet, så det er fuldt ud lovligt at tage præstationsfremmende midler til eksamen. Og det er jo det jeg gør. Har nemlig lige taget en lille hvid rund dims, og fiser til eksamen om et øjeblik.
Og, godt for det. Jeg fik netop medicinen for ikke at gå i gulvet til eksamen, og jeg kan allerede mærke adrenalinniveauet stige. Hjertet spiller med. Så regner vi bare med, at pillerne tager det.
Har i øvrigt fået tid til operation, 20-22. febr. hurra!!
mandag den 14. januar 2008
Lidt har også ret
Cyklede til arbejde i dag, for anden gang i år. Så til dd er det blevet til 16 km, Det er godt nok ikke meget... men til gengæld var det dejligt.
Cyklede i gammelt tempo hjem, da jeg var lidt sent på den, og skulle hente Asger.
Ingen problemer overhovedet, men nu er den værste stress jo også overstået, bortset fra eksamen på torsdag.
Cyklede i gammelt tempo hjem, da jeg var lidt sent på den, og skulle hente Asger.
Ingen problemer overhovedet, men nu er den værste stress jo også overstået, bortset fra eksamen på torsdag.
onsdag den 9. januar 2008
Ny identitet på vej
Så blev masteropgaven afleveret.. yeeha!
Tilbage står bare en lille kronik og en eksamen i næste uge, og så er jeg søreme ikke studerende længere. Hmm.. nåede da egentlig ikke at bruge studiekortet til at få rabat nogen steder...
Masteren handler om hvad der har været gjort mod de lange ventetider i sygehusvæsnet siden 1993. Tiltag som frit sygehusvalg og maksimal ventetid. Og nej, det er overhovedet ikke kedeligt. Faktisk er det en bombe under vores velfærdssamfund. Det der skulle helbrede patienten, har potentiale til at slå hende ihjel!
Sagen er den at løsningen er en individualisering af problemerne. Du har nu selv ansvaret for at få rettidig behandling, ved selv at skulle vælge det sygehus som har kortest ventetid. Og, hvis forundersøgelserne trækker ud, skal du også selv finde et sygehus som kan lave undersøgelsen hurtigere. For mig minder det lidt om en Bilka-shopper der selv må vælge den korteste kassekø, og går den i stå, springe til en anden. Men når du nu er en shopper, hvorfor skulle du så ikke kunne købe dig til bedre service og behandlinger? Og, så er det slut med det sundhedsvæsen vi alle har tillid til giver dig den bedst mulige behandling, uanset status og økonomisk formåen.
Den tidligere sundhedsminister sagde det meget klart i foråret:
Vi har ingen garanti for behandling i Danmark, det vi gør, er at udstyre folk med nogle rettigheder til selv at vælge en andet hospital vil det offentlige ikke kan honorere behandling indenfor tidsfristen.
Men hvad nu hvis de private hospitaler også har ventetid? Jeg har et nært eksempel, nemlig mig selv!
Men selv om... hvis man nu er alvorlig syg? Hvad vil så selv den mest forhærdede liberalist have, behandling eller frit valg?
Jeg lader spørgsmålet stå, og stiger op på min cykel for første gang i lang tid. Arbejdet kalder.
Tilbage står bare en lille kronik og en eksamen i næste uge, og så er jeg søreme ikke studerende længere. Hmm.. nåede da egentlig ikke at bruge studiekortet til at få rabat nogen steder...
Masteren handler om hvad der har været gjort mod de lange ventetider i sygehusvæsnet siden 1993. Tiltag som frit sygehusvalg og maksimal ventetid. Og nej, det er overhovedet ikke kedeligt. Faktisk er det en bombe under vores velfærdssamfund. Det der skulle helbrede patienten, har potentiale til at slå hende ihjel!
Sagen er den at løsningen er en individualisering af problemerne. Du har nu selv ansvaret for at få rettidig behandling, ved selv at skulle vælge det sygehus som har kortest ventetid. Og, hvis forundersøgelserne trækker ud, skal du også selv finde et sygehus som kan lave undersøgelsen hurtigere. For mig minder det lidt om en Bilka-shopper der selv må vælge den korteste kassekø, og går den i stå, springe til en anden. Men når du nu er en shopper, hvorfor skulle du så ikke kunne købe dig til bedre service og behandlinger? Og, så er det slut med det sundhedsvæsen vi alle har tillid til giver dig den bedst mulige behandling, uanset status og økonomisk formåen.
Den tidligere sundhedsminister sagde det meget klart i foråret:
Vi har ingen garanti for behandling i Danmark, det vi gør, er at udstyre folk med nogle rettigheder til selv at vælge en andet hospital vil det offentlige ikke kan honorere behandling indenfor tidsfristen.
Men hvad nu hvis de private hospitaler også har ventetid? Jeg har et nært eksempel, nemlig mig selv!
Men selv om... hvis man nu er alvorlig syg? Hvad vil så selv den mest forhærdede liberalist have, behandling eller frit valg?
Jeg lader spørgsmålet stå, og stiger op på min cykel for første gang i lang tid. Arbejdet kalder.
lørdag den 5. januar 2008
Medicinen virker
Til jer der følger med, kan jeg sige, at hjertemedicinen virker! Jeg mærker ikke hjertet, og det er dejligt! Kommer jeg derimod to timer over tid i forhold til at tage pillen, flimrer det hele.Nu har jeg ganske vist ikke udfordret mig selv, i form af en heftig cykeltur. Det må jeg gøre når masteren er afleveret på onsdag.
Det går i øvrigt også fint med skriveriet. Vores vejleder opfordrede os i går til at udgive en bog om problemstillingen, så hun må jo synes det er godt. Men, det bliver ikke på vilkår. Mine prioriteringer kommer til at ligge anderledes i 2008.
torsdag den 3. januar 2008
Et citat
Pt sidder jeg stort set og skriver hele tiden, og har gjort det i lang tid. På min master altså... Derfor falder der ikke så mange ord af på Bloggen. I'm sorry!
Det nemmeste er derfor lige at indsætte et citat:
"Det politisk-juridiske system er kendetegnet ved at træffe beslutninger, som efterfølgende gennem strukturelle koblinger og selvreferentielt bearbejdes og udvikles i forhold til de enkelte delsystemers binære koder. Samtidig fordeles den risiko, som det politiske system i forhold til kontingens og beslutningstagning per definition fører over i de andre systemer."
Klogt ikk?
Nå, nærmest sort tale? Jo, vi har sgu ikke valgt den letteste teoretiske tilgang! Må endnu en gang konstatere, at der må være visse hidtil ubekendte tildenser til selvpineri.
Det der står, er at folketinget foretager beslutninger uden at kende deres konsekvenser eller i virkeligheden også om de overhovedet er mulige. Dermed er selve det de bestemmer også i princippet fuldstændigt valgfrit for dem... Og så må vi andre hoppe rundt på hovedet for at forsøge at få det hele til at hænge sammen...
Det nemmeste er derfor lige at indsætte et citat:
"Det politisk-juridiske system er kendetegnet ved at træffe beslutninger, som efterfølgende gennem strukturelle koblinger og selvreferentielt bearbejdes og udvikles i forhold til de enkelte delsystemers binære koder. Samtidig fordeles den risiko, som det politiske system i forhold til kontingens og beslutningstagning per definition fører over i de andre systemer."
Klogt ikk?
Nå, nærmest sort tale? Jo, vi har sgu ikke valgt den letteste teoretiske tilgang! Må endnu en gang konstatere, at der må være visse hidtil ubekendte tildenser til selvpineri.
Det der står, er at folketinget foretager beslutninger uden at kende deres konsekvenser eller i virkeligheden også om de overhovedet er mulige. Dermed er selve det de bestemmer også i princippet fuldstændigt valgfrit for dem... Og så må vi andre hoppe rundt på hovedet for at forsøge at få det hele til at hænge sammen...
tirsdag den 1. januar 2008
2007 blev til 2008
I gode venners lag takkede det gamle år af, og blev til 2008.
Som det gamle, er jeg sikker på, at det nye også vil blive et godt år, med masser af spændende oplevelser.
Ingen nytårsfortsæt, men jeg tror, at jeg i 2008 får:
Som det gamle, er jeg sikker på, at det nye også vil blive et godt år, med masser af spændende oplevelser.
Ingen nytårsfortsæt, men jeg tror, at jeg i 2008 får:
- en masse hyggelige timer og oplevelser med min viv, det ved jeg ;-)
- afleveret mit MPA-speciale og bliver færdig (er jo lige om hjørnet)
- en rask lille operation så hjertet bliver fint igen
- kørt 6000 km
- kørt noget mere i skoven
- deltaget i Vätternrundan
- cyklet på den kinesiske mur
og sidst men ikke mindst
- får datteren hjem fra efterskole igen
mandag den 31. december 2007
Nytår, om et øjeblik
Så er vi på vej til nytårsfest. Det bliver dejligt at få slået tænkeren fra et øjeblik. Den har ellers stået på masterskrivning siden før jul, og der er da også en deadline i morgen klokken 12:00. Hmm.. jeg må jo være gal.
Cykling er der ikke blevet noget af, men vi har anskaffet os en Nintendo Wii, og den er rigtig sjov. Tennis, boksning og golf, kan man spille, men hvorfor er der ingen downhill-MTB med? Waii, det kunne være sjovt!
Pas på fingrene i aften!
Cykling er der ikke blevet noget af, men vi har anskaffet os en Nintendo Wii, og den er rigtig sjov. Tennis, boksning og golf, kan man spille, men hvorfor er der ingen downhill-MTB med? Waii, det kunne være sjovt!
Pas på fingrene i aften!
fredag den 21. december 2007
Bivirkninger II
Har fået mig noget nyt hjertemedicin, som vi må se om kan hjælpe mig medens jeg venter på operationen. Bivirkningslisten er nok den længste jeg har set endnu. Den virker som en helgardering, kan egentlig ikke finde på mere...
Men, mest bekymret er jeg nok for den der med uregelmæssig menstruation ;-)
Men, mest bekymret er jeg nok for den der med uregelmæssig menstruation ;-)
torsdag den 20. december 2007
Anaerob træning
Anaerob træning betyder træning uden ilt. Forklaringen er, at kroppen kan distribuere en vis mængde ilt pr sekund ud til kroppens muskler, og træner man hårdere end denne grænse udmattes musklerne og begynder at ophobe mælkesyre. Du kender det sikkert ved at man sommetider løber/cykler for hårdt, hvorefter man bliver voldsomt forpustet og benene bliver blytunge. Skal man køre rigtigt stærkt, skal denne grænse skubbes, hvilket man gør ved gentagne gange at udfordre den. Altså at køre ud over grænsen i intervaller.
Det var anaerob træning jeg havde gang i i går, men det var nu noget ufrivilligt.
Kørte en tur i Galtendrengenes MTB-terrain ved Silkeborgsøerne hvor jeg virkeligt for alvor mødte muren. Blodsmag i munden, ondt i alle tand-plumberne, stakåndet og voldsom kvalme - lige på kaste-op-grænsen, som når man om sommeren kører over 60 kmt/t under spurten. Men jeg trillede nu kun 15 km/t ad en stille skovvej! Og aldrig har min forpustethed og kvalme være større... aldrig! Og aldrig har den været så længe om at lægge sig. At den var helt gal kunne jeg senere på dagen konstatere i spejlet, mine øjne var helt rødsprængte.
Det er selvfølgelig hjertet den er gal med. Da den flimrer får jeg ikke blod nok ud i kroppen og dermed heller ikke ilt. Det går når jeg sidder her på sofaen og skriver, men altså dårligt nok til en forsigtig cykeltur. Da vi havde kørt 10 km måtte vi opgive og køre tilbage!
Det positive ved den historie er, at jeg var til kontrol på hospitalet i dag, og de kunne oplyse mig om, at de havde analyseret mine data helt nu, og havde fastslået, at sygdommen var godartet og banal i den forstand, at de let kunne helbrede den. Kuren er velkendt og med høj succesrate, og at man kommer sig helt bagefter. Det er godt!!
Så kommer bare kampen om at komme frem i venteliste køen, for som det er nu, falder min kondition jo alarmerende hurtigt.. og der er jo skarpe planer for cykelsæsonen 2008... ud over altså, at det også er sgide ubehageligt og gør ondt!
Det var anaerob træning jeg havde gang i i går, men det var nu noget ufrivilligt.
Kørte en tur i Galtendrengenes MTB-terrain ved Silkeborgsøerne hvor jeg virkeligt for alvor mødte muren. Blodsmag i munden, ondt i alle tand-plumberne, stakåndet og voldsom kvalme - lige på kaste-op-grænsen, som når man om sommeren kører over 60 kmt/t under spurten. Men jeg trillede nu kun 15 km/t ad en stille skovvej! Og aldrig har min forpustethed og kvalme være større... aldrig! Og aldrig har den været så længe om at lægge sig. At den var helt gal kunne jeg senere på dagen konstatere i spejlet, mine øjne var helt rødsprængte.
Det er selvfølgelig hjertet den er gal med. Da den flimrer får jeg ikke blod nok ud i kroppen og dermed heller ikke ilt. Det går når jeg sidder her på sofaen og skriver, men altså dårligt nok til en forsigtig cykeltur. Da vi havde kørt 10 km måtte vi opgive og køre tilbage!
Det positive ved den historie er, at jeg var til kontrol på hospitalet i dag, og de kunne oplyse mig om, at de havde analyseret mine data helt nu, og havde fastslået, at sygdommen var godartet og banal i den forstand, at de let kunne helbrede den. Kuren er velkendt og med høj succesrate, og at man kommer sig helt bagefter. Det er godt!!
Så kommer bare kampen om at komme frem i venteliste køen, for som det er nu, falder min kondition jo alarmerende hurtigt.. og der er jo skarpe planer for cykelsæsonen 2008... ud over altså, at det også er sgide ubehageligt og gør ondt!
mandag den 17. december 2007
tirsdag den 11. december 2007
Ikke bare lindre.... om en lefty-skade
Normalt plejer jeg at gå en lang bue udenom hovedpinepiller. Det er på en eller anden måde for meget symptombehandling efter min smag. Ondt i hovedet? Pyt, snup en pille og klø på... jamen faktisk plejer det at gå over af sig selv i løbet af kort tid... Så mine erfaringer med hovedpiller kan ligge på et lille sted.
Ved mit første styrt den 3. november, landede jeg ganske vist blødt i en mudderpøl, men undervejs tog venstre knæ lige styret, og da en lefty forgaffel rager højt op, slog jeg faktisk knæet en hel del. Ikke mere end det bare var ømt, men en ømhed der ikke rigtig ville gå væk. Sårn af den type, som hviner i tænderne, men kun hvis man rører ved knæet, hvilket man så ej heller rigtigt kan lade være med. Skaden sad i de ledbånd der sidder uden på knæet på indersiden, om du forstår.
Efter jeg nu har trappet ned for cyklingen, begyndte knæet at gøre rigtigt ondt, ikke bare når man rører, men hele tiden. Knæet var ikke hævet men tydeligt varmere end det højre.
Jeg gik derfor til læge, der fastslog skaden til en ikke-bakteriel infektion i ledbåndene, lidt ala en museskade. Det kaldes en inflamation. Han gav mig en cortisonindsprøjtning og besked på at smørre stedet med Ibutop, som er Ibuprofen på creme. Hovedpinepiller på cremeform, hey det vidste jeg ikke man kunne få. Clou´et er at Ibuprofen ikke bare er smertestillende, men også helbreder sådanne inflammationer. Det hjalp da også, men ikke meget.
Og så var det jeg tænkte... mon ikke en daglig Ibuprofen-pille, altså en hovedpine pille ville kunne hjælpe? Hvis cremen nu ikke rigtigt kunne trænge helt ind, så kunne man hjælpe indefra også.. og søreme... 3 dage senere var min ømme knæ væk og det gode tilbage igen. Det virkede!
Ved mit første styrt den 3. november, landede jeg ganske vist blødt i en mudderpøl, men undervejs tog venstre knæ lige styret, og da en lefty forgaffel rager højt op, slog jeg faktisk knæet en hel del. Ikke mere end det bare var ømt, men en ømhed der ikke rigtig ville gå væk. Sårn af den type, som hviner i tænderne, men kun hvis man rører ved knæet, hvilket man så ej heller rigtigt kan lade være med. Skaden sad i de ledbånd der sidder uden på knæet på indersiden, om du forstår.
Efter jeg nu har trappet ned for cyklingen, begyndte knæet at gøre rigtigt ondt, ikke bare når man rører, men hele tiden. Knæet var ikke hævet men tydeligt varmere end det højre.
Jeg gik derfor til læge, der fastslog skaden til en ikke-bakteriel infektion i ledbåndene, lidt ala en museskade. Det kaldes en inflamation. Han gav mig en cortisonindsprøjtning og besked på at smørre stedet med Ibutop, som er Ibuprofen på creme. Hovedpinepiller på cremeform, hey det vidste jeg ikke man kunne få. Clou´et er at Ibuprofen ikke bare er smertestillende, men også helbreder sådanne inflammationer. Det hjalp da også, men ikke meget.
Og så var det jeg tænkte... mon ikke en daglig Ibuprofen-pille, altså en hovedpine pille ville kunne hjælpe? Hvis cremen nu ikke rigtigt kunne trænge helt ind, så kunne man hjælpe indefra også.. og søreme... 3 dage senere var min ømme knæ væk og det gode tilbage igen. Det virkede!
lørdag den 8. december 2007
Du må da vide hvordan man udfylder en check?
Blev stoppet af to unge gutter på arbejdet. Og det er her spørgsmålet faldt, sammen med min underkæbe... De havde en stor gavechek, en af dem der kan ses på bagerste stolerække når tvivlsomme fabrikanter vil have lidt reklame for at donere til velgørenhed.
Ligesom Klodshans´ brødre var det eneste jeg kunne sige: Øhbøh...?
Den næste mindst lige så lidt geniale kommentar: Har I aldrig brugt check? medens jeg kiggede mig rundt efter skjult kamera
Og så faldt 10-øren samme vej som kæben.. Selvfølgelig havde de da aldring udfyldt en check, ellers ville de da for faen ikke have spurgt. De må have spottet mig som en gammel olding, der vidste hvordan sådan noget foregik i gamle dage..
Og så var der vel ikke andet at gøre, end at gå til bekendelse: Ja, det gør jeg, og jeg har også lige fået mig en ligtårn!
arrgg.. 40-årskrisen kradser
Ligesom Klodshans´ brødre var det eneste jeg kunne sige: Øhbøh...?
Den næste mindst lige så lidt geniale kommentar: Har I aldrig brugt check? medens jeg kiggede mig rundt efter skjult kamera
Og så faldt 10-øren samme vej som kæben.. Selvfølgelig havde de da aldring udfyldt en check, ellers ville de da for faen ikke have spurgt. De må have spottet mig som en gammel olding, der vidste hvordan sådan noget foregik i gamle dage..
Og så var der vel ikke andet at gøre, end at gå til bekendelse: Ja, det gør jeg, og jeg har også lige fået mig en ligtårn!
arrgg.. 40-årskrisen kradser
fredag den 7. december 2007
Kom så sne!
Godt nok har jeg lige fået vinterdæk på bilen i dag, men det er nu ikke her i DK jeg mener.
Det er naturligvis nede i Alperne. Et af Europas kønneste hjørner er Berchtesgaden i Sydtyskland. Her holdte vi sidste år vores vinterferie, og skal derned igen i år. Sidste år dog totalt uden sne, så vi måtte køre en time ned i Østrig for at komme så højt op, at der var sne. Det ville være dejligt om sneen i år lå lige foran døren.
Men lidt ligger der da!
Det er naturligvis nede i Alperne. Et af Europas kønneste hjørner er Berchtesgaden i Sydtyskland. Her holdte vi sidste år vores vinterferie, og skal derned igen i år. Sidste år dog totalt uden sne, så vi måtte køre en time ned i Østrig for at komme så højt op, at der var sne. Det ville være dejligt om sneen i år lå lige foran døren.
Men lidt ligger der da!
Og det var så det
Jeg bliver nødt til at erkende det ... cykelåret nærmer sig sin afslutning. Der er præcis en måned og 2 dage til masteropgaven skal afleveres, så min samvittighed forbyder mig at bruge lørdagene til cykling. Samtidig må jeg indrømme, at hjertet ikke kører helt fint, så det er godt jeg snart skal til kontrol igen. Så kombinationen af kraftværket der ikke kører helt smooth, og mine lektier gør, at det bliver småt med kilometre resten af året.
Lidt vil der naturligvis trille på, men ikke noget signifikant, så her er opgørelsen:
Lidt vil der naturligvis trille på, men ikke noget signifikant, så her er opgørelsen:
Februar havde jeg en tur med forkølelse og en uge på vinterferie, juli var vi 4 uger i USA, november en tur på sygehuset, og december... ja ikk?
Jeg troede at juni med Vätternrundan skulle blive den største måned, men det blev faktisk maj, hvor der var en hel del motionsløb, samt en tur til fest på Mols.. (det sikrede mig den absolutte førsteposition som familiens særling ;-) )
Af de øvrige måneder kan man se, at standarden hedder cirka 600 km, til lørdagstræning og pendling.
192 cykeldage ud af 294 mulige, det er 2 ud af 3 dage! Heraf er dog 65 alene transport til arbejde. Den gennemsnitlige dagtur ligger dog på 30 kilometre.
tirsdag den 4. december 2007
Det søde med det sure
Nød en lille tur fra arbejde og hjem i dag. Ja, det kan blive så småt, at selv en 4 kilometers tur kan blive en fornøjelse.
Med fornøjelsen må man så tage det sure. Nemlig foreningsarbejdet. Var til generalforsamling i går i min cykleclub, og det var en svær øvelse. Og der er jo ærgeligt, når der er masser af kræfter, økonomiske ressourcer og dejlige lokaler. Samt i øvrigt en masse gode resultater, som fx Charlottenlund løbet med Michael Rasmussen, og ikke mindst de mange flotte point Børne- og Ungdomsholdet har kørt ind. Oven i det har vi en kæmpe tilvækst af motionsmedlemmer, lige som sidste år hvor Team Sol og Sommer fusionerede ind i klubben.
På trods af alle de flotte resultater er samarbejde alligevel en svær ting når mange har gode ideer. Team Sol og Sommer er således med for hyggen og det gode selskab, medens andre har professionelle aspirationer, og det er meget at skulle skræve over, åbenbart.
Men vi fik da valgt en ny bestyrelse med stærke organisatoriske kræfter, og vedtaget et godt nyt budget.
Samt valgt en revisorsuppleant ;-)
Med fornøjelsen må man så tage det sure. Nemlig foreningsarbejdet. Var til generalforsamling i går i min cykleclub, og det var en svær øvelse. Og der er jo ærgeligt, når der er masser af kræfter, økonomiske ressourcer og dejlige lokaler. Samt i øvrigt en masse gode resultater, som fx Charlottenlund løbet med Michael Rasmussen, og ikke mindst de mange flotte point Børne- og Ungdomsholdet har kørt ind. Oven i det har vi en kæmpe tilvækst af motionsmedlemmer, lige som sidste år hvor Team Sol og Sommer fusionerede ind i klubben.
På trods af alle de flotte resultater er samarbejde alligevel en svær ting når mange har gode ideer. Team Sol og Sommer er således med for hyggen og det gode selskab, medens andre har professionelle aspirationer, og det er meget at skulle skræve over, åbenbart.
Men vi fik da valgt en ny bestyrelse med stærke organisatoriske kræfter, og vedtaget et godt nyt budget.
Samt valgt en revisorsuppleant ;-)
lørdag den 1. december 2007
Om tøser og tøsedrenge
Regn i stride strømme blandet med hård vind og rusk.. altså helt normal dansk vinter en 1. december… hvem kører så?Ud af de 30-40 ivrige cykelryttere fra 9:30 og 10:00 holdene i OCC, mødte kun tre op til lørdagsturen i dag! Og hvem var det? Tøserne naturligvis. Resten må så betegnes som tøsedrenge.
Hatten af for den bedre halvdel af Team Sol og Sommer!
Jeg selv? Sad og hyggede mig over lektierne. He he
fredag den 30. november 2007
Gør 4 bar en forskel?
Ja, selvfølgelig!I tirsdags mærkede jeg lige efter om der var tryk nok i dækkene inden jeg kørte, og det var der. Svagt eftergivende, men ikke bløde... sårn med en fingerspitsgefühl på omkring 6 bar. Og, det er nok til en lille smuttur til arbejde.
Jo, jeg mærkede med fingrene og ikke med en manomenter.
Nu havde jeg bare lige glemt, at jeg på min hverdagscykel kører med Schwalbe Stelvio Plus, som er et dæk med indbygget dækindlæg. Glimrende dæk i øvrigt. Stelvio Plus er i sig selv hård, når man mærker efter, grundet det indbyggede plastic-lag.
I tirsdags var det jo så, som beskrevet, hårdt at cykle, så inden jeg idag besteg cyklen, satte jeg lige pumpen på. Det er noget siden sidst. Og søreme, trykket lå på 4 bar!
Selv om et bildæk typisk har 2,4 bar og et slangeløst MTB-dæk kan komme helt ned på 2 bar, skal en racercykel typisk op på 8 bar. Kommer trykket helt ned på 4 bar, tager det alt andet lige toppen af farten, og gør turen mindre sprød.
Ingen overhalede mig i dag! ;-)
onsdag den 28. november 2007
Om ekspropriation
Som tidligere beskrevet har politikerne besluttet at undersøge miljøkonsekvenserne af to forskellige linieføringer af Nordhavnsvejen. En der går ud over vores hus og en i en tunnel, der naturligvis ikke vil genere ret mange. En sådan VVM-undersøgelse tager et år.
Jeg ringede derfor til forvaltningen i dag, for at høre hvilken indflydelse det ville have på en såkaldt tidlig ekspropriering af vores hus. Det er efterhånden blevet normalt, at man laver tidlige eksproprieringer, dvs før anlægsprojektet fordrer det, af hensyn til de boligejere der ellers ville blive stavnsbundet fordi huset ikke kan sælges.
Man havde ikke lagt sig fast på noget endnu, men ekspropriationer er et voldsomt indgreb. Ejendomsrettens ukrænkelighed er jo et grundlovsfastlagt princip. På den anden side ønskede de ikke, at vi blev klemt i systemet. Så, hvis vi havde brug for at sælge huset måtte vi endelig kontakte dem, så vi kunne tale om at lade kommunen købe huset. (Det ville jo så også være den eneste køber man kunne finde pt...)
Det er lidt ambivalent det her, for vi har ikke brug for at flytte og vi ønsker det ikke, men et år endnu er lang tid at vente i uvished.
Jeg ringede derfor til forvaltningen i dag, for at høre hvilken indflydelse det ville have på en såkaldt tidlig ekspropriering af vores hus. Det er efterhånden blevet normalt, at man laver tidlige eksproprieringer, dvs før anlægsprojektet fordrer det, af hensyn til de boligejere der ellers ville blive stavnsbundet fordi huset ikke kan sælges.
Man havde ikke lagt sig fast på noget endnu, men ekspropriationer er et voldsomt indgreb. Ejendomsrettens ukrænkelighed er jo et grundlovsfastlagt princip. På den anden side ønskede de ikke, at vi blev klemt i systemet. Så, hvis vi havde brug for at sælge huset måtte vi endelig kontakte dem, så vi kunne tale om at lade kommunen købe huset. (Det ville jo så også være den eneste køber man kunne finde pt...)
Det er lidt ambivalent det her, for vi har ikke brug for at flytte og vi ønsker det ikke, men et år endnu er lang tid at vente i uvished.
tirsdag den 27. november 2007
Lodret frit fald
Puha.. jeg cyklede til arbejde i dag, og det var hårdt. Ikke distancen naturligvis eller tiden, men hastigheden.
Siden sommerferien har jeg kørt cirka 600 km pr måned. I denne måned kommer det ikke langt over 160 km. Det skyldes dels min tur med hjertet, men også, at jeg har rigtigt travlt med min masteropgave. Resten af holdet foretrækker at mødes lørdag formiddag, og så bliver det ikke rigtigt til noget med lørdags træningen.
Og heraf kommer det lodrette frie fald, for hold da op, hvor kan man hurtigt mærke det på konditionen! Den falder som en sten i øjeblikket.
Nå, jeg må ud og tæske nogle kilometre når jeg har afleveret masteropgaven i januar
Siden sommerferien har jeg kørt cirka 600 km pr måned. I denne måned kommer det ikke langt over 160 km. Det skyldes dels min tur med hjertet, men også, at jeg har rigtigt travlt med min masteropgave. Resten af holdet foretrækker at mødes lørdag formiddag, og så bliver det ikke rigtigt til noget med lørdags træningen.
Og heraf kommer det lodrette frie fald, for hold da op, hvor kan man hurtigt mærke det på konditionen! Den falder som en sten i øjeblikket.
Nå, jeg må ud og tæske nogle kilometre når jeg har afleveret masteropgaven i januar
lørdag den 24. november 2007
Nordhavn i solskin
Da jeg jo ikke kunne komme med på lørdagsturen med OCC grundet studiearbejde, tog jeg en lille afslappet eftermiddagstur ud på Nordhavnen. Nordhavnen er det nærmeste alfarvej vi har, men alligevel har MTB´en ikke været derude. Det var den så i dag.
Nordhavnen er et underligt sted, mellem containere og dump, forfald og idyl, industi og lystbådehavn, mellem stenblokke og strand, mellem vindmøller og atomkraft. Nordhavnen er opdæmmet område, men er aldrig udnyttet fuldt ud. Derfor kan man, hvis man finder hullet i hegnet, snige sig ud på en tur i et fladt græslandskab, og se hvordan naturen finder ind, der hvor man lader den være.
Her er lys, luft og vand.
Klik på de enkelte billeder for at få dem i fuld størrelse
Nordhavnen er et underligt sted, mellem containere og dump, forfald og idyl, industi og lystbådehavn, mellem stenblokke og strand, mellem vindmøller og atomkraft. Nordhavnen er opdæmmet område, men er aldrig udnyttet fuldt ud. Derfor kan man, hvis man finder hullet i hegnet, snige sig ud på en tur i et fladt græslandskab, og se hvordan naturen finder ind, der hvor man lader den være.
Her er lys, luft og vand.
Klik på de enkelte billeder for at få dem i fuld størrelsetorsdag den 22. november 2007
Modstand hjælper, om Nordhavnsvejen
Til tekniskudvalgsmødet i går aftes, havde embedsværket indstillet, at man arbejdede videre med linieføring 1 (som fjerner vores hus) som hovedforslag, med en boret tunnel som alternativ.
På grund af den kraftige modstand herude fra, vedtog politikerne, overraskende, at forslagene skulle viderebehandles som ligeværdige, og at rådhuset skulle kontakte regeringen med henblik på at skaffe de 2 ekstra milliarder den borede tunnel koster. Se artiklen fra Jyllands Posten her
Det er en lille tøven i en ellers massiv bevægelse for en dårlig løsning. Der er lang vej igen.....
På grund af den kraftige modstand herude fra, vedtog politikerne, overraskende, at forslagene skulle viderebehandles som ligeværdige, og at rådhuset skulle kontakte regeringen med henblik på at skaffe de 2 ekstra milliarder den borede tunnel koster. Se artiklen fra Jyllands Posten her
Det er en lille tøven i en ellers massiv bevægelse for en dårlig løsning. Der er lang vej igen.....
onsdag den 21. november 2007
MTB teknik
Indrømmet, jeg har betydeligt mere udstyr end talent... derfor har jeg ledt lidt efter teoretikerens krykke, nemlig instruktion på en eller anden måde. Og, jeg er faldet over en stribe instruktionsvideoer om MTB-kørsel af Mickey Denoncourt (Mickey Denoncourt : Racing Tips for Mountain Bikers)
Han ved hvad han gør, bare alene på den måde han kan vende sin cykel!
Tip: Videoerne er i bunden af siden
Han ved hvad han gør, bare alene på den måde han kan vende sin cykel!
Tip: Videoerne er i bunden af siden
Masser af problemer
Nej, det ved jeg ret beset ikke endnu, men i aften holder Teknisk Udvalg møde vedr Nordhavnsvejen, og så kommer problemerne nok for os.
Området herude er i oprør, men det er da ej heller smart, at man vil presse en i princippet 6-spors vej ned mellem Østerbros eneste strand, som forventes anlagt i foråret og så landets største marina. Svanemøllehavnen bruges af cirka 40.000 mennesker! Miljøerne herude på Østerbro tror, at den borede tunnel bare er med for at lukke munden på os, at modellen ikke er reel.
Socialdemokratiet og de radikale, som kører byen, er valgt på deres miljøvidsthed, og det rimer altså ikke med at man smadrer Østerbros adkomst til vandet og de miljøer der eksisterer der i dag.
Vi venter spændt herude på Østerbro!
Området herude er i oprør, men det er da ej heller smart, at man vil presse en i princippet 6-spors vej ned mellem Østerbros eneste strand, som forventes anlagt i foråret og så landets største marina. Svanemøllehavnen bruges af cirka 40.000 mennesker! Miljøerne herude på Østerbro tror, at den borede tunnel bare er med for at lukke munden på os, at modellen ikke er reel.
Socialdemokratiet og de radikale, som kører byen, er valgt på deres miljøvidsthed, og det rimer altså ikke med at man smadrer Østerbros adkomst til vandet og de miljøer der eksisterer der i dag.
Vi venter spændt herude på Østerbro!
Ingen problemer
Hermed en ikke-nyhed. Der sker ikke noget, og det er jo dejligt. Jo, det er hjertet jeg taler om. Det opfører sig pænt, jeg har det faktisk bedre end længe.
Både min egen læge og min gode studiekammerat, som også er læge, synes jeg er dybt debil, når jeg stadig cykler. Gad vide om de ved mere end jeg? Så derfor holder jeg det lidt nede pt. Cykler ikke så meget, og så kun i moderat tempo, men der er nu stadig ikke mange der overhaler mig. gnæk gnæk
Lørdagsturene i OCC fortsætter jeg nu med, det er for hyggeligt, men på lørdag bliver det ikke til noget. Masterrapporten presser sig på.
Jeg er ikke i tvivl om at jeg har et hjerte, jeg mærker stadig noget andet og mere end bare pulsen, men det er bare på det plan, at jeg nu ved hvad jeg skal mærke efter, og derfor også mærker det.
Håber det varer ved.
Både min egen læge og min gode studiekammerat, som også er læge, synes jeg er dybt debil, når jeg stadig cykler. Gad vide om de ved mere end jeg? Så derfor holder jeg det lidt nede pt. Cykler ikke så meget, og så kun i moderat tempo, men der er nu stadig ikke mange der overhaler mig. gnæk gnæk
Lørdagsturene i OCC fortsætter jeg nu med, det er for hyggeligt, men på lørdag bliver det ikke til noget. Masterrapporten presser sig på.
Jeg er ikke i tvivl om at jeg har et hjerte, jeg mærker stadig noget andet og mere end bare pulsen, men det er bare på det plan, at jeg nu ved hvad jeg skal mærke efter, og derfor også mærker det.
Håber det varer ved.
mandag den 19. november 2007
40+ års krisen
Så, nu er det f... sket. Jeg har fået mig en ligtorn! Den kan så hygge sig med min gammeldags undertrøje, som er helt rar at have på frem for en T-shirt, og mine tre par Ecco-sko. Kun mangler jeg et par grå garbadine-bukser, men det kan jeg måske klare til januar udsalget (det passer ligesom til temaet).
Thit har nok ret. Det er min 40 års krise der kradser
Arrggg, bliver sgu nødt til at cykle mig en tur....
Thit har nok ret. Det er min 40 års krise der kradser
Arrggg, bliver sgu nødt til at cykle mig en tur....
lørdag den 17. november 2007
En lørdagsberetning på MTB med OCC
Lørdagsturen i dag var præget af ventetid pga af voldsomt mange punkteringer. Så denne position var ikke usædvanlig:
Og jo, skulle du være i tvivl, så er der en saddel under Flemming ... håber jeg ;-)
Og, kære Svend, hvor svært er det at få et dæk af? ;-)
Men kom ikke og sig vi ikke hjælper hinanden, for hvor mange skal der til for at skifte en slange?
Hanne luftede sin nye cykel og var svært tilfreds:
Ligeså med fætter Claus, der mener han ligner Nyrup med hjelmen, men rødt er jo ligesom også den gennemgående farve:
Og hjertet, ja det fungerede fint og gør det stadig. yes!
mandag den 12. november 2007
Bivirkninger
Endelig på arbejde igen. Dejligt at se kollegaerne. Der var kun tikket 100 mails ind i ugen jeg var væk. Imponerende!
Knap så imponerende er bivirkningerne ved den medicin jeg får. Kort fortalt er jeg stadig udstyret med en puls på 38, kolde fingre, træthed, svimmelhed og kvalme, selvom jeg nu er på en meget lille dosis. Jeg ringede derfor til hospitalet i dag for at høre, om vi kunne skifte til en anden medicin. Da jeg åbenbart ikke kan tåle de piller jeg er på nu, ville lægen ikke give mig noget andet uden overvågning... åbenbart skrappe sager de har i skuffen.
Aftalen blev derfor, at jeg lader pillerne ligge, hvorefter vi ser tiden an. Enten er der ingen problemer, eller også er det tilbage til skadestuen, så jeg kan komme ind under overvågning. Pillerne er såkaldte depotpiller så der går et par dage inden de er ude af systemet.
Knap så imponerende er bivirkningerne ved den medicin jeg får. Kort fortalt er jeg stadig udstyret med en puls på 38, kolde fingre, træthed, svimmelhed og kvalme, selvom jeg nu er på en meget lille dosis. Jeg ringede derfor til hospitalet i dag for at høre, om vi kunne skifte til en anden medicin. Da jeg åbenbart ikke kan tåle de piller jeg er på nu, ville lægen ikke give mig noget andet uden overvågning... åbenbart skrappe sager de har i skuffen.
Aftalen blev derfor, at jeg lader pillerne ligge, hvorefter vi ser tiden an. Enten er der ingen problemer, eller også er det tilbage til skadestuen, så jeg kan komme ind under overvågning. Pillerne er såkaldte depotpiller så der går et par dage inden de er ude af systemet.
fredag den 9. november 2007
Hannes nye MTB
Så kom den 14. cykel i hus. Hanne har købt ny mountainbike, en skarp sag!
Fuldaffjedret carboing i XC-opsætning: Trek Top Fuel 9.8 WSD
Det var den eneste i Europa i Hannes størrelse, så hun får den i næste uge. Det bliver spændende.
Fuldaffjedret carboing i XC-opsætning: Trek Top Fuel 9.8 WSD
Det var den eneste i Europa i Hannes størrelse, så hun får den i næste uge. Det bliver spændende.
Øjebæ
Jeg tror det var Ekstrabladet der opfandt udtrykket øjebæ. I følge wikipedia betyder en øjebæ:
"Øjebæ er en betegnelse for noget, der er grimt at se på. Udtrukket bruges ofte om arkitektoniske makværker: Grimme bygninger, forkert placerede bygninger, dårlig vedligeholdelse eller dårlig renovering osv"
Få vil vel være i tvivl om at vores nabobygning er en øjebæ. I sig selv er bygningen vel OK, med sin betonkonstruktion og blå/grønne plader, men den passer overhovedet ikke i omgivelserne. Bedre bliver det ikke af penthousebygningen på toppen, der mest af alt minder om et misfoster af et sommerhus, kronet med mobiltelefonantenner som tentakler.
Trafikanalyserne for den kommende Nordhavnsvej viser at 4 spor (2+2) vil være for lidt, hvorfor forslaget nu opererer med ekstra brede spro, samt nødspor der senere kan indrages til alm. kørebaner. Det betyder, at Nordhavnsvejen bliver betragteligt bredere end oprindeligt tænkt. Og, intet er så ringe, at det ikke er godt for noget. Nabohuset falder så også! Selvom det naturligvis er synd for ejerne, beboerne og den nye cykelbutik.
Kommer der en havnetunnel, viser trafikprognoserne op mod 60.000 biler pr hverdagsdøgn, i seks spor! Så er jeg faktisk glad for at blive eksproprieret frem for, som beboerne på den nordlige side, at måtte nøjes med høreværn.
"Øjebæ er en betegnelse for noget, der er grimt at se på. Udtrukket bruges ofte om arkitektoniske makværker: Grimme bygninger, forkert placerede bygninger, dårlig vedligeholdelse eller dårlig renovering osv"
Få vil vel være i tvivl om at vores nabobygning er en øjebæ. I sig selv er bygningen vel OK, med sin betonkonstruktion og blå/grønne plader, men den passer overhovedet ikke i omgivelserne. Bedre bliver det ikke af penthousebygningen på toppen, der mest af alt minder om et misfoster af et sommerhus, kronet med mobiltelefonantenner som tentakler.
Trafikanalyserne for den kommende Nordhavnsvej viser at 4 spor (2+2) vil være for lidt, hvorfor forslaget nu opererer med ekstra brede spro, samt nødspor der senere kan indrages til alm. kørebaner. Det betyder, at Nordhavnsvejen bliver betragteligt bredere end oprindeligt tænkt. Og, intet er så ringe, at det ikke er godt for noget. Nabohuset falder så også! Selvom det naturligvis er synd for ejerne, beboerne og den nye cykelbutik.
Kommer der en havnetunnel, viser trafikprognoserne op mod 60.000 biler pr hverdagsdøgn, i seks spor! Så er jeg faktisk glad for at blive eksproprieret frem for, som beboerne på den nordlige side, at måtte nøjes med høreværn.
torsdag den 8. november 2007
Nordhavnsvejen, fra 4 forslag til 2
Teknisk udvalg havde møde på rådhuset igår, og Nordhavnsvejen var på dagsordenen. Her skulle igangsættelsen af VVM undersøgelsen vedtages. Og så er vi jo lige pludselig ved at være tæt på for alvor at vide fremtiden for vores dejlige hus.
De nåede ikke frem til dagsordenspunktet, så vi må vente med beslutningen til om 14 dage, men bilagsmaterialet var fremlagt. Og heraf kunne man læse, at de fire ligeværdige linieføringsforslag nu er blevet til et hovedforslag og et alternativ.
Alternativet var med fordi, alle høringsvar havde peget på det, men som embedsværket påpegede, ville alternativet være dobbelt så dyrt som hovedforslaget og kun hovedforslaget vil være samfundsøkonomisk rentabelt. Og som jeg jo tidligere har forudsagt, er hovedforslaget den linieføring der går lige under vore fødder. Alternativet er en boret tunnel.
Jeg ringede ind til forvaltningen for at høre, om de stadig arbejder med fremskudt ekspropriering, når det videre arbejde pludselig også omfattede et alternativ hvor ekspropriering ikke bliver nødvendligt. Ikke om de ville svare! Men, jeg var da velkommet til at ringe igen om 14 dage når politikerne havde besluttet sig.
Øv!
Men jeg tror helt sikkert det ender med at Strandvængets lige side skal ud og købe nye huse. På den ulige side af vejen må de nøjes med at indkøbe ørepropper. Så kan man jo overveje lidt hvad man synes er sjovest.
De nåede ikke frem til dagsordenspunktet, så vi må vente med beslutningen til om 14 dage, men bilagsmaterialet var fremlagt. Og heraf kunne man læse, at de fire ligeværdige linieføringsforslag nu er blevet til et hovedforslag og et alternativ.
Alternativet var med fordi, alle høringsvar havde peget på det, men som embedsværket påpegede, ville alternativet være dobbelt så dyrt som hovedforslaget og kun hovedforslaget vil være samfundsøkonomisk rentabelt. Og som jeg jo tidligere har forudsagt, er hovedforslaget den linieføring der går lige under vore fødder. Alternativet er en boret tunnel.
Jeg ringede ind til forvaltningen for at høre, om de stadig arbejder med fremskudt ekspropriering, når det videre arbejde pludselig også omfattede et alternativ hvor ekspropriering ikke bliver nødvendligt. Ikke om de ville svare! Men, jeg var da velkommet til at ringe igen om 14 dage når politikerne havde besluttet sig.
Øv!
Men jeg tror helt sikkert det ender med at Strandvængets lige side skal ud og købe nye huse. På den ulige side af vejen må de nøjes med at indkøbe ørepropper. Så kan man jo overveje lidt hvad man synes er sjovest.
Psykedeliske drømme
Nej desværre ikke, men dog mareridt. Det er nemlig en af bivirkningerne ved den hjertemedicin jeg går og tager. Ved siden af træthed, svimmelhed og stakåndethed.
Så da jeg vågnede i nat badet i sved, fordi ungerne var hoppet ud af skiliften højt oppe på bjerget, og fjeldsiden endnu ikke var frosset helt, så glecherstrømmene på lumsk vis krydsede pisten, og Asger jo egentlig slet ikke kan stå på ski, kunne jeg med fordel læne mig tilbage i den sikre forvisning, at det ikke var virkelighed, men bare en bivirkning. Slet ikke ringe at have en ikke-freudiansk undskyldning for sære drømme. Den tog vi lige på reprise et par gange mere i løbet af natten med andre temaer.
Impotens står også på listen over bivirkninger, men dertil er vi ikke nået endnu, he he
Så da jeg vågnede i nat badet i sved, fordi ungerne var hoppet ud af skiliften højt oppe på bjerget, og fjeldsiden endnu ikke var frosset helt, så glecherstrømmene på lumsk vis krydsede pisten, og Asger jo egentlig slet ikke kan stå på ski, kunne jeg med fordel læne mig tilbage i den sikre forvisning, at det ikke var virkelighed, men bare en bivirkning. Slet ikke ringe at have en ikke-freudiansk undskyldning for sære drømme. Den tog vi lige på reprise et par gange mere i løbet af natten med andre temaer.
Impotens står også på listen over bivirkninger, men dertil er vi ikke nået endnu, he he
onsdag den 7. november 2007
Hånden var ikke brækket og hvad deraf fulgte...
OK, jeg har ikke haft det skide godt den sidste uge.
En længere historie, der startede med at jeg fik et pulsur i fødselsdagsgave sidste år. Pulsuret afslørede at min maksimalpuls søreme lå på 225, og det passer jo ikke helt. En af mine gode studiekammerater er læge, og havde en dims der kan optage hjertefrekvenser over længere tid, og den afslørede også at noget var galt, men ikke hvad. Efter et længere udredningsforløb kunne hospitalet så meddele, at jo hjertet tog ekstra slag, men sådan er det hos de fleste, og jeg skulle sådan set bare køre løs... mere normal end de fleste.
I sommers begyndte jeg så at få nogle nær-black-outs, og da jeg lå i sengen en aften og fik vildt uregelmæssig hjerterytme, tog jeg på skadestuen. Da jeg nåede derud gik alt selvfølgelig fint, og selv om de beholdte mig en hel nat, fangede de ikke noget. Lægen sagde bagefter, at nogen forpestede deres eget liv ved at irritere sig over knirkerierne i deres nye bil, medens andre nød køreturene i deres gamle smadderkasser. Det sagde han kraftedme! Men jeg var da altid velkommen tilbage med blå blink eller hvis jeg havde været en tur i gulvet. OK, got the point!
Nå, men som sagt har jeg ikke ligefrem haft det godt den sidste uge. De der nær besvimelser er kommet rullende, nogle dage op til 20 stykker, og den uregelmæssige puls holdt kun korte pauser på få timer... men jeg skulle f... ikke på skadestuen igen. Det går jo sikkert over, når jeg har fået afleveret den der masteropgave.
Ved styrtet i lørdags kvæstede jeg jo hånden, og hen under aftenen kunne jeg ikke engang bevæge fingrene. Så tog jeg på skadestuen. De reagerede da pænt, men stærkt går den slags jo aldrig, så medens jeg sad der og ventede, rullede de der nær blackouts ind over mig, som de i øvrigt havde gjort allerede fra 18-tiden. Lidt komisk, egentlig....når folk kommer ind med hjerteproblemer smider de alt hvad de har i hænderne, og der sad jeg og ventede på et støttebind, og måtte holde fast i stolen for ikke at ryge i gulvet, af helt andre årsager.
Da jeg så endelig kom ind til lægen, der skulle undersøge om håndledet var brækket, kunne jeg jo konstatere at hjertet stadig opførte sig som motoren i en østtysk trabant, hvor der kun var liv i en af cylindrene, og det ikke den samme hver gang. Og så slog jeg til. "prøv lige at mærke min puls, synes du ikke også den er lidt uregelmæssig?" Og jo, det synes hun godt nok, og jeg fik EKG-en på. Og så snurrede hjertet fint som i en nysmurt vesttysk Mercedes S600, i pæn tomgang på alle 12 cylindre. Satans, satans, satans!!! De pillede pænt alle elektroderne af igen. Jamen... prøv lige at mærke igen! Nu var motoren igen hoppet over på den anden side af den tyske mur. På med elektroderne og denne gang fangede de det! 1-2-3, så havde jeg de helt store elektroder på til genoplivning, og blev rullet op på kardiologisk afdeling, under følgeskab af sygeplejeske og læge og et bip-bip apparat med en stor rød knap på. Nåede lige at få et støtte bind på inden jeg blev rullet ud af skadestuen. Her lå jeg så og slog alarmen ude i vagtstuen til den helt store guldmedallie, medens en kirurg var ved at åbne en af hovedpulsårene så de kunne føre en sonde direkte ind i hjertet til intravenøs drop. "I skal princippet lige tage et røntgentbillede inden I må bruge den" sagde hun og fortsatte "men får I brug for det, så brug den bare med det samme!" Puha! Efter røntgentfotoet fik jeg så drop direkte ind i hjertet, og først her 5:00 om morgenen dappede trabanten af, og hjertet begyndte at køre pænt igen.
Efter et døgn kom jeg over på piller, som desværre medfører lav puls, svimmelhed og træthed. Da min hvilepuls ikke ligefrem var høj i forvejen, (man er vel i form!) ligger jeg nu og roder rundt nede ved 38 slag i minuttet når jeg sidder stille...
Tirsdag eftermiddag blev jeg udskrevet. Min dosis er blevet halveret, og jeg venter (og håber)på at bivirkningerne vil fortage sig samtidigt med at hjertet fortsætte sin rolige gang. De overvejede en kort stund lige at beholde mig, så de kunne holde øje med det, men da det tager tre dage for at klinge ud, slap de mig heldigvis ud. Nu ligger jeg så på sofaen og dovner. Er træt på en rigtig doven måde...føler mig ikke rigtig træt, gider bare ikke noget. Men, en rask lille tur op af trappen afslører at det ikke bare er pjæk, godt der er gelænder på trappen, når hele huset begynder at opføre sig som den Mazda-sponserede rutchebane i Tivoli.
Ja, der er vi så nu. Er sygemeldt resten af ugen. Skal til kontrol igen lige før jul. Om jeg skal have en sondeoperation i hjertet, pacemaker, eller bare løbe rundt med en pille i lommen, ved vi ikke endnu. Vi tager den derfra...
En længere historie, der startede med at jeg fik et pulsur i fødselsdagsgave sidste år. Pulsuret afslørede at min maksimalpuls søreme lå på 225, og det passer jo ikke helt. En af mine gode studiekammerater er læge, og havde en dims der kan optage hjertefrekvenser over længere tid, og den afslørede også at noget var galt, men ikke hvad. Efter et længere udredningsforløb kunne hospitalet så meddele, at jo hjertet tog ekstra slag, men sådan er det hos de fleste, og jeg skulle sådan set bare køre løs... mere normal end de fleste.
I sommers begyndte jeg så at få nogle nær-black-outs, og da jeg lå i sengen en aften og fik vildt uregelmæssig hjerterytme, tog jeg på skadestuen. Da jeg nåede derud gik alt selvfølgelig fint, og selv om de beholdte mig en hel nat, fangede de ikke noget. Lægen sagde bagefter, at nogen forpestede deres eget liv ved at irritere sig over knirkerierne i deres nye bil, medens andre nød køreturene i deres gamle smadderkasser. Det sagde han kraftedme! Men jeg var da altid velkommen tilbage med blå blink eller hvis jeg havde været en tur i gulvet. OK, got the point!
Nå, men som sagt har jeg ikke ligefrem haft det godt den sidste uge. De der nær besvimelser er kommet rullende, nogle dage op til 20 stykker, og den uregelmæssige puls holdt kun korte pauser på få timer... men jeg skulle f... ikke på skadestuen igen. Det går jo sikkert over, når jeg har fået afleveret den der masteropgave.
Ved styrtet i lørdags kvæstede jeg jo hånden, og hen under aftenen kunne jeg ikke engang bevæge fingrene. Så tog jeg på skadestuen. De reagerede da pænt, men stærkt går den slags jo aldrig, så medens jeg sad der og ventede, rullede de der nær blackouts ind over mig, som de i øvrigt havde gjort allerede fra 18-tiden. Lidt komisk, egentlig....når folk kommer ind med hjerteproblemer smider de alt hvad de har i hænderne, og der sad jeg og ventede på et støttebind, og måtte holde fast i stolen for ikke at ryge i gulvet, af helt andre årsager.
Da jeg så endelig kom ind til lægen, der skulle undersøge om håndledet var brækket, kunne jeg jo konstatere at hjertet stadig opførte sig som motoren i en østtysk trabant, hvor der kun var liv i en af cylindrene, og det ikke den samme hver gang. Og så slog jeg til. "prøv lige at mærke min puls, synes du ikke også den er lidt uregelmæssig?" Og jo, det synes hun godt nok, og jeg fik EKG-en på. Og så snurrede hjertet fint som i en nysmurt vesttysk Mercedes S600, i pæn tomgang på alle 12 cylindre. Satans, satans, satans!!! De pillede pænt alle elektroderne af igen. Jamen... prøv lige at mærke igen! Nu var motoren igen hoppet over på den anden side af den tyske mur. På med elektroderne og denne gang fangede de det! 1-2-3, så havde jeg de helt store elektroder på til genoplivning, og blev rullet op på kardiologisk afdeling, under følgeskab af sygeplejeske og læge og et bip-bip apparat med en stor rød knap på. Nåede lige at få et støtte bind på inden jeg blev rullet ud af skadestuen. Her lå jeg så og slog alarmen ude i vagtstuen til den helt store guldmedallie, medens en kirurg var ved at åbne en af hovedpulsårene så de kunne føre en sonde direkte ind i hjertet til intravenøs drop. "I skal princippet lige tage et røntgentbillede inden I må bruge den" sagde hun og fortsatte "men får I brug for det, så brug den bare med det samme!" Puha! Efter røntgentfotoet fik jeg så drop direkte ind i hjertet, og først her 5:00 om morgenen dappede trabanten af, og hjertet begyndte at køre pænt igen.
Efter et døgn kom jeg over på piller, som desværre medfører lav puls, svimmelhed og træthed. Da min hvilepuls ikke ligefrem var høj i forvejen, (man er vel i form!) ligger jeg nu og roder rundt nede ved 38 slag i minuttet når jeg sidder stille...
Tirsdag eftermiddag blev jeg udskrevet. Min dosis er blevet halveret, og jeg venter (og håber)på at bivirkningerne vil fortage sig samtidigt med at hjertet fortsætte sin rolige gang. De overvejede en kort stund lige at beholde mig, så de kunne holde øje med det, men da det tager tre dage for at klinge ud, slap de mig heldigvis ud. Nu ligger jeg så på sofaen og dovner. Er træt på en rigtig doven måde...føler mig ikke rigtig træt, gider bare ikke noget. Men, en rask lille tur op af trappen afslører at det ikke bare er pjæk, godt der er gelænder på trappen, når hele huset begynder at opføre sig som den Mazda-sponserede rutchebane i Tivoli.
Ja, der er vi så nu. Er sygemeldt resten af ugen. Skal til kontrol igen lige før jul. Om jeg skal have en sondeoperation i hjertet, pacemaker, eller bare løbe rundt med en pille i lommen, ved vi ikke endnu. Vi tager den derfra...
lørdag den 3. november 2007
Mudderdåben for Scalpellen
Ikke en gang, men hele to gange måtte jeg spise græs i dag. Den ene pga dumhed, men det var også den, der gør mest ondt. Ikke kun i stoltheden, men også i håndleddet, så lige pt er det den enhåndede blogger der skriver.
Første gang jeg måtte i gulvet, var på vej gennem et kæmpe mudderhul på stien ved sydsiden af Furesøen. Tror egentlig ikke helt man må cykle her, men det er 5-sø-turens eneste singletrak, og rigtigt morsomt på skrænterne.
Det er sjovt med mudder og MTB, for man kan nemlig køre igennem det mest utrolige i laveste gear. Men, når der under mudderets overflade gemmer sig et hul på størrelse med et hjul, og lodrette kanter, ja så kommer cyklen ikke videre. Til gengæld lander man blødt ! Hvis man ellers undgår at mase de ædlere dele mod frempinden.
Det er utroligt hvad sådan en lefty kan holde til. Da hjulet pludseligt forsvandt ned i hullet, skulle den bringe et nogenlunde hurtigtkørende tog til standsning på nul-meter... men den holdt fint.
Desværre måtte jeg også teste hvordan man kommer videre efter en fladt slangeløst dæk. En flintesten på størrelse med.. ja.. stor var den, havde stukket hovedet indenfor for at hilse. Nogenlunde lige så velkomment som hvis hovedbestyrelsen i Dansk Folkeparti havde inviteret sig selv på kaffe! Første gang blæste jeg lige en CO2 patron ind, det kunne jo være det bare var en siver, men det holdt ikke længe. Så var det af med dækket, finde stenen, ud med ventilen og ind med en slange. Så nu har jeg et dæk der skal lappes med superlim. Hmm..
Affjedringen i bag viste sit værd.. ikke alene er det utroligt komfortabelt, men det betyder også at overhalinger går meget let, for cyklen er flintrende ligeglad med om man kører på stien eller udenfor. Man mærker det grundliggende ikke.
Små drenge og store drenge. Vi leger alle, kun er der lidt forskel på prisen af legetøjet..JPG)
Første gang jeg måtte i gulvet, var på vej gennem et kæmpe mudderhul på stien ved sydsiden af Furesøen. Tror egentlig ikke helt man må cykle her, men det er 5-sø-turens eneste singletrak, og rigtigt morsomt på skrænterne.
Det er sjovt med mudder og MTB, for man kan nemlig køre igennem det mest utrolige i laveste gear. Men, når der under mudderets overflade gemmer sig et hul på størrelse med et hjul, og lodrette kanter, ja så kommer cyklen ikke videre. Til gengæld lander man blødt ! Hvis man ellers undgår at mase de ædlere dele mod frempinden.
Det er utroligt hvad sådan en lefty kan holde til. Da hjulet pludseligt forsvandt ned i hullet, skulle den bringe et nogenlunde hurtigtkørende tog til standsning på nul-meter... men den holdt fint.
Desværre måtte jeg også teste hvordan man kommer videre efter en fladt slangeløst dæk. En flintesten på størrelse med.. ja.. stor var den, havde stukket hovedet indenfor for at hilse. Nogenlunde lige så velkomment som hvis hovedbestyrelsen i Dansk Folkeparti havde inviteret sig selv på kaffe! Første gang blæste jeg lige en CO2 patron ind, det kunne jo være det bare var en siver, men det holdt ikke længe. Så var det af med dækket, finde stenen, ud med ventilen og ind med en slange. Så nu har jeg et dæk der skal lappes med superlim. Hmm..
Affjedringen i bag viste sit værd.. ikke alene er det utroligt komfortabelt, men det betyder også at overhalinger går meget let, for cyklen er flintrende ligeglad med om man kører på stien eller udenfor. Man mærker det grundliggende ikke.
Små drenge og store drenge. Vi leger alle, kun er der lidt forskel på prisen af legetøjet.
Første MTB-tur med OCC
Så oprendt MTB sæsonen med OCC, og vi havde en dejlig tur ud i efteråret med bladene dryssende ned. Vi kørte 5 sø-turen. Vi var 19 på vores hold alene. Der var 5 kvinder med, og Hanne var ualmindeligt godt kørende.
Efter turen var den den obligatoriske middag som afslutning på sommersæsonen, med spætter og sild, laks, flæskesteg, kyllingesalat, leverposteg, øl, kaffe og kage. Alt hjemmelavet i højeste kvalitet, mums..!
Inden det dog kom så vidt havde jeg et spektakulært styrt. Feltet stoppede pludseligt, hvilket jeg ikke gjorde, istedet trak jeg i forbremsen, og det gør man ikke ustraffet. Jeg forsatte hen over styret og landede med brystkassen først på baghjulet hos manden foran mig. Knæerne og håndled i jorden og den ene fod ud i mølleåen. Så skråt hen over brystkassen har jeg nu et perfekt aftryk af et Svalbe-MTB mønster, som et bedre ordensbånd ;-) Knæerne er lidt mere pyntede.
Begge løse Assosben led hulledøden, men som man siger, har man ikke været i jorden på en MTB-tur, har man ikke kørt til kanten!
Efter turen var den den obligatoriske middag som afslutning på sommersæsonen, med spætter og sild, laks, flæskesteg, kyllingesalat, leverposteg, øl, kaffe og kage. Alt hjemmelavet i højeste kvalitet, mums..!
Inden det dog kom så vidt havde jeg et spektakulært styrt. Feltet stoppede pludseligt, hvilket jeg ikke gjorde, istedet trak jeg i forbremsen, og det gør man ikke ustraffet. Jeg forsatte hen over styret og landede med brystkassen først på baghjulet hos manden foran mig. Knæerne og håndled i jorden og den ene fod ud i mølleåen. Så skråt hen over brystkassen har jeg nu et perfekt aftryk af et Svalbe-MTB mønster, som et bedre ordensbånd ;-) Knæerne er lidt mere pyntede.
Begge løse Assosben led hulledøden, men som man siger, har man ikke været i jorden på en MTB-tur, har man ikke kørt til kanten!
fredag den 2. november 2007
Målet er nået!!
5.500 kilometerstenen blev rundet i dag. Det var mit mål for 2007! Resten af året er bonus kilometre.Så er spørgsmålet hvad målet for 2008 skal være? Jeg læser ikke mere, når januar er overstået, og så skulle det gerne kunne blive til nogle tirsdags- og torsdagsture.
Men helt sikkert skal der nogle ture i skoven hen over året. Det er for sjovt at køre MTB til kun at gøre det i vintermånederne. Og det vil jo alt andet lige trække ned på kilometerantallet, man kører ikke så langt i skoven som på landevejen.
Lad se... jeg sætter målet nytårsdag ;-)
søndag den 28. oktober 2007
Rude skov
Har aldrig kørt i Rude skov før, og det er jo underlig, al den stund at der her er anlagt måske Nordsjællands bedste MTB-rute. Men, Thit og jeg var så til gengæld der oppe i dag. Super god tur.Scalpellen kommer virkelig til sin ret. Dels er den indstillet til min vægt, således at jeg har den fulde fordel af vandringen i affjedringen, for og bag, og lefty´en har en ganske stor vandring, dels betyder de slangeløse dæk, at man kan køre med et ganske lavt tryk. Til sammen gør det, at man ikke glider på sten og rødder, i hvertfal meget mindre end med min hardtail MTB. Utrolig fornøjelig oplevelse. Specielt når man så tør køre hurtigt, så cyklen suser hen over problemerne. De hydrauliske bremser kan betjentes med en finger, så man kan holde fat om styret med de andre. Cool..
Thit og jeg hyggede os på den 10 km lange rundtur, som går igennem utroligt varieret skov. Undervejs er der anlagt en Freeride-down hill bane for de seje. Der var to med styrthjælm der tog den ned. Bl.a. går et af de store spring hen over MTB-ruten. Flot!
Se flere billeder
lørdag den 27. oktober 2007
The way to roll - Det grønne monster
Thit har købt sig en ny cykel. En Elektra, det absolut mest cool mærke pt. ikke bare i København men også "over there". The way to roll.
Er de ikke flotte?
mandag den 22. oktober 2007
søndag den 21. oktober 2007
Alpetramp - den grusomme
Hanne ville køre langt for at træne til Vätternrundan næste år. Hun fik sin lyst styret!
Årets sidste motionsløb, Alpetramp, kaldes også for den grusomme. Og det ikke uden grund. Tag 125 km, kog det godt med fodkulde, og tilsæt så 1500 højdemetre. Så har du opskriften til en søndag med hårdt arbejde.
Et par citater:
"Jeg har aldrig deltaget i et så langt og hårdt løb" og
"Æhh... nu er vi halvvejs, så kan det ikke betale sig at vende om"
Tiderne gider vi ikke tale om, det vigtigste var at Hanne gennemførte, og ikke blev den sidste kvinde. En tophastighed på 64 km/t taler sit eget sprog om stejheden.
Sidste år kørte vi den korte på 63 km, og selv om jeg måtte skubbe lidt bagpå over en del af bakkerne, måtte vi alligevel holde nogle ekstra pauser. I år kørte vi igennem, og Hanne kørte selv uden skubberi. Vi snakkede lidt om, at det, at det var hårdt, ikke var et udtryk for dårlig kondition, men blot at overliggeren var flyttet adskillige svenske mil op ad, i forhold til sidste år.
Det er f.. flot kørt, Hanne!
Som det ses af billederne, var vejret var med os. En værdig afslutning på en god racersæson!
Årets sidste motionsløb, Alpetramp, kaldes også for den grusomme. Og det ikke uden grund. Tag 125 km, kog det godt med fodkulde, og tilsæt så 1500 højdemetre. Så har du opskriften til en søndag med hårdt arbejde.
Et par citater:
"Jeg har aldrig deltaget i et så langt og hårdt løb" og
"Æhh... nu er vi halvvejs, så kan det ikke betale sig at vende om"
Tiderne gider vi ikke tale om, det vigtigste var at Hanne gennemførte, og ikke blev den sidste kvinde. En tophastighed på 64 km/t taler sit eget sprog om stejheden.
Sidste år kørte vi den korte på 63 km, og selv om jeg måtte skubbe lidt bagpå over en del af bakkerne, måtte vi alligevel holde nogle ekstra pauser. I år kørte vi igennem, og Hanne kørte selv uden skubberi. Vi snakkede lidt om, at det, at det var hårdt, ikke var et udtryk for dårlig kondition, men blot at overliggeren var flyttet adskillige svenske mil op ad, i forhold til sidste år.
Det er f.. flot kørt, Hanne!
Som det ses af billederne, var vejret var med os. En værdig afslutning på en god racersæson!
Cyklomaniac
Så har Thit købt sig en ny cykel... mere herom senere...
Så har vi ikke mindre end 13 cykler, men er stadig langt bagud i forhold til dette hjem vi så på Sydfyn i dag. Selv inde i huset står de op over vinduerne! Gad og vide hvad han har gang i?
Det er helt klart en cykledump, men mange af cyklerne var pæne og pænt stillet op... Er det her den mytomaniske cykelkirkegård?
Så har vi ikke mindre end 13 cykler, men er stadig langt bagud i forhold til dette hjem vi så på Sydfyn i dag. Selv inde i huset står de op over vinduerne! Gad og vide hvad han har gang i?
Det er helt klart en cykledump, men mange af cyklerne var pæne og pænt stillet op... Er det her den mytomaniske cykelkirkegård?
fredag den 19. oktober 2007
Cannondale Scalpel 3
Scalpel 3 lefty, hold kæft hvor er den hurtig !and it´s mine!
Frame:
Scalpel 67mm
Fork:
Lefty Speed 110 DLR2
Lefty Speed 110 DLR2
Rear Shock:
Fox Float RPL Air
Fox Float RPL Air
Rims:
Mavic XM819 Disc UST, 24 hole
Mavic XM819 Disc UST, 24 hole
Hubs:
Cannondale Lefty front, DT Swiss XC Disc rear
Cannondale Lefty front, DT Swiss XC Disc rear
Spokes:
DT Swiss Competition
DT Swiss Competition
Tires:
Maxxis Larsen TT UST, 26 x 2.0''
Maxxis Larsen TT UST, 26 x 2.0''
Pedals:
SPD XTR
SPD XTR
Crank:
FSA Afterburner MegaExo, 22/32/44
FSA Afterburner MegaExo, 22/32/44
Chain:
SRAM 951
SRAM 951
Rear Cogs:
SRAM PG-970, 11-34
SRAM PG-970, 11-34
Bottom Bracket:
FSA MegaExo
Front Derailleur:
Shimano LX
Rear Derailleur:
SRAM X-9
FSA MegaExo
Front Derailleur:
Shimano LX
Rear Derailleur:
SRAM X-9
Shifters:
SRAM X-7 Trigger
SRAM X-7 Trigger
Handlebars:
Cannondale C2 Flat
Cannondale C2 Flat
Stem:
Cannondale Si one piece Stem/Steerer 31.8mm
Cannondale Si one piece Stem/Steerer 31.8mm
Headset:
Cannondale Headshok Si
Cannondale Headshok Si
Brakeset:
Avid Juicy 7 w/ 160mm rotors
Avid Juicy 7 w/ 160mm rotors
Brakelevers:
Avid Juicy 7
Avid Juicy 7
Saddle:
Fi'zi:k Nisene Sport
Fi'zi:k Nisene Sport
Seat Post:
Cannondale Fire Carbon, 27.2 x 350mm
Cannondale Fire Carbon, 27.2 x 350mm
Colors:
Team Replica (gloss) (REP)
Team Replica (gloss) (REP)
torsdag den 18. oktober 2007
Muddertur yaeeeha!
Team Sol og Sommer benyttede lige efterårsferien til at chekke OCCs 9:30-MTB tur af. Turen kaldes de 5 søer, da den runder Lyngbysø, Bagsværsø, Søndersø, Farumsø og Furesøen.Vejret var lidt kedelig, men tørvejr. Det havde dog regnet om formiddagen, så det blev en rigtig muddertur. Dejligt!
Er det ikke sjovt, at lige så meget man glæder sig til at komme på asfalt om foråret, kan man glæde sig til vinterens MTB-ture?
Ude i skovene omkring Farumsø så vi store rovfugle og kronvildt mindre end 10 meter væk. Men efterårsferien havde også kaldt andre af hus. Langs med Furesøen, hvor man stort set kun kan komme med MTB, fandt vi et ungt par der havde sejlet dertil med havkajak, slået telt op og nu var ved at varme den frysetørrede middagsmad. Andet sted fandt vi 3 gammel spejdere i en røgsky, som ikke lugtede af Mac-Baren, men mere som Christiania.
Jo, der er dejligt ude i naturen ;-)
onsdag den 17. oktober 2007
tirsdag den 16. oktober 2007
Bjergkasette hmm....
Sidder her og skriver på MPA, medens den bedre halvdel af Team Sol og Sommer er ude på tirsdag formiddagstræning med OCC.Jeg ville bede Hanne om at købe en bjergkasette, som jeg kunne montere på hendes cykel inden Alpetramp på lørdag, hvorfor jeg kastede et mere nøje blik på vore cykler for at være sikker på at instruere hende rigtigt.
PINLIGT!
Vi havde begge to allerede bjergkasetten på! Jeg har garanteret monteret min sidste år til Alpetramp, og så undladt at afmontere den, da foråret første løb jo ville være Stjernetramp i de samme omgivelser, hvorefter jeg har glemt alt om den.... Hermed konstateret at der er kæde nok til køre på største klinge både for og bag på samme tid, hvilket jeg ellers har været lidt nervøs for. Skal jeg have en lavere gearing skal jeg have compact kranksæt på....
Hanne har allerede compact kranksæt på.... hmm... Lidt spændt på hvordan hun kører Alpetramp så.
Hold kæft hvor har jeg bare ikke haft styr på det i år. Men har også haft travlt..
Ren idyl
Første dag i efterårsferien. Spurgte Thit, der endelig er kommet hjem fra efterskole og selvforsvarskursus i Tyskland, om ikke hun ville med ud i skoven på mountainbike, hvilket hun svarede ja til. Forudsætningen var, at vi kørte stille og roligt, da hun var træt efter weekendens kursus.
Vi kørte derfor i stille ro og mag 10:00-turen. Dvs MTB-turen i OCC, ud gennem Dyrehaven, Jægersborghegn, Nærum, Vedbæk, Folehaven og tilbage igen. 45 kilometre i vindstille og høj solskin. Thit bemærkede at vejret var bedre end de fleste dage i sommerferien.
Vi tog os tid til at se råviltet i Dyrehaven, udsigten ud over havet fra Eremitagen, markerne nord for Vedbæk, og nød hinandens selskab.
En af de bedste ture længe.
Vel tilbage kunne jeg konstatere, at vi havde kørt turen på 2,5 time, samme tid som det tager 10:00-holdet. Det overraskede, for vi havde virkeligt ikke kørt til. Men, vi havde da konstateret, at vi i jævnt tempo overhalede alle undervejs, selvom vi gav os tid til at snakke.
Månederne på Oure giver en jernkondition!
Vi kørte derfor i stille ro og mag 10:00-turen. Dvs MTB-turen i OCC, ud gennem Dyrehaven, Jægersborghegn, Nærum, Vedbæk, Folehaven og tilbage igen. 45 kilometre i vindstille og høj solskin. Thit bemærkede at vejret var bedre end de fleste dage i sommerferien.
Vi tog os tid til at se råviltet i Dyrehaven, udsigten ud over havet fra Eremitagen, markerne nord for Vedbæk, og nød hinandens selskab.
En af de bedste ture længe.
Vel tilbage kunne jeg konstatere, at vi havde kørt turen på 2,5 time, samme tid som det tager 10:00-holdet. Det overraskede, for vi havde virkeligt ikke kørt til. Men, vi havde da konstateret, at vi i jævnt tempo overhalede alle undervejs, selvom vi gav os tid til at snakke.
Månederne på Oure giver en jernkondition!
lørdag den 13. oktober 2007
Kolde tæer
Høj solskin og nul blæst. Det er det sjove ved det danske vejr, at det kan være så forskelligt. Lørdagens tur var en ren fornøjelse.
Mit termometer afslørede dog, at temperaturen krøb helt ned på 5 grader. brr. Koldt blev det ikke, for tøj gør jo det hele, men skoovertræk havde vi ikke taget på. Tæerne blev faktisk ganske kolde. Det kunne også mærkes da Hanne stak sine tæer ind mellem mine ben, da vi sad i klubhuset. brrr....
Benene var gode idag og spurten ned mod Klampenborg skiltet var sjov. Jeg havde overskud til at lege lidt i fronten. Rejse sig op og småspurte, for så at sætte sig ned og undlade at trække, og så gøre det et par gange eller tre. Feltet kørte voldsomt strategisk, dvs langsomt, så der var plads til at drille lidt. Afslutningen blev som normalt afgjort uden mig. Kan jo alligevel ikke rejse mig op og spurte når hastigheden overstiger 50 km/t, men jeg kan jo gøre mit til at starthastigheden er høj!
Mit termometer afslørede dog, at temperaturen krøb helt ned på 5 grader. brr. Koldt blev det ikke, for tøj gør jo det hele, men skoovertræk havde vi ikke taget på. Tæerne blev faktisk ganske kolde. Det kunne også mærkes da Hanne stak sine tæer ind mellem mine ben, da vi sad i klubhuset. brrr....
Benene var gode idag og spurten ned mod Klampenborg skiltet var sjov. Jeg havde overskud til at lege lidt i fronten. Rejse sig op og småspurte, for så at sætte sig ned og undlade at trække, og så gøre det et par gange eller tre. Feltet kørte voldsomt strategisk, dvs langsomt, så der var plads til at drille lidt. Afslutningen blev som normalt afgjort uden mig. Kan jo alligevel ikke rejse mig op og spurte når hastigheden overstiger 50 km/t, men jeg kan jo gøre mit til at starthastigheden er høj!
torsdag den 4. oktober 2007
Tour den store mur - Kina 2008
Vi har rejst meget vest på, men det længste vi har været øst på er Finland. Så, da vi hørte om en tur til Kina med mountainbike på og ved den store mur, slog vi til.Vi rejser derfor de to første uger i juni 2008 til riget i midten. Turen er dels en tur til Beijing og dels en tur ud på landet i et område ved den kinesiske mur. Du kan læse mere om turen her.
Vi skal bo relativt primitivt på Simatai Guesthouse og spise flere måltider i private hjem. Det er lige os, det er altid spændende at komme ind bag ved facaden. Selve køreturen er kun 200 km fordelt på fire dage, men på MTB er det såmend også en slat.
Vi kommer tilbage til Danmark om onsdagen, som vi skal køre Vätternrundan natten til lørdag, så det kan godt blive lidt hårdt. Heldigvis slutter ferien af i Beijing uden cyklen, så restitueringen inden den lange tur er på plads. Bare maven så også er ;-)
Børnene skal for en gang skyld ikke med, desværre. De er nemlig endnu ikke færdige med skoleåret på det tidspunkt. Derfor holder Pers forældre sommerferie i København imedens, så Asger kan passe sin skole, og Thit er jo på sin egen etårige MTB/klatring/havkajak-tur på Oure.
tirsdag den 2. oktober 2007
Abonner på:
Opslag (Atom)